E-handlens omsætning sætter rekord i første halvår med godt 44 mia. kr.

Danskerne vil sætte ny e-handelsrekord i 2015 med et forbrug på nettet på op mod 90 mia. kr., viser FDIH e-handelsanalyse efter årets første 6 måneder, hvor der alene blev solgt for 44 mia. kr.

Danskernes købelyst på nettet fejler ikke noget, for i årets første 6 måneder blev der foretaget i alt 69,6 mio. handler til en værdi af 43,7 mia. kr. på internettet. I forhold til samme halvår i 2014, er omsætningen i e-handlen steget med 21 % fra 36 mia. kr. til 43,7 mia. kr., mens antallet af handler er steget med 24 %.

”Vi har brugt over 7,5 mia. kr. mere på e-handel i dette halvår end samme halvår sidste år, og det er den største omsætningsstigning, vi nogensinde har set inden for et halvår. Vi vurderer derfor, at dansk e-handel i 2015 lander på 164 mio. handler med et totalt forbrug på 90 mia. kr. Danskerne sætter - igen, igen - en rekord i e-handel, som snart udgør en fjerdedel af danskerne løbende forbrug,” siger adm. direktør Annette Falberg, FDIH., Foreningen for Dansk Internethandel.

FDIHs fremskrivning til de 90 mia. kr. for hele året skyldes, at 2. halvår byder på flere handler og større forbrug, ikke mindst på grund af julen. Fremskrivningen bygger på FDIH e-handelsanalyse og Dankorttransaktioner på nettet renset for pengeoverførelser via fx Mobile Pay.

Vi vover allerede nu at skyde på, at posten og fragtmændene får travlt med at bringe pakker ud i december, fordi e-julehandlen i 2015 runder de magiske 10 mia. kr.,” lyder det fra Annette Falberg.

Skriv kommentar
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen
Vores persondatapolitik