Hvem skal have pengene ved fortrydelse af gaver?

Er det den oprindelige køber eller gavemodtager, der skal have penge retur ved fortrydelse af gave købt på nettet?

Efter forbrugeraftaleloven skal en netbutik ved fortrydelse tilbagebetale det modtagneunder anvendelse af samme betalingsmiddel, som forbrugeren har benyttet til den oprindelige transaktion.

Et medlem spurgte, hvordan man skal forstå dette, hvis varen fx er givet væk som gave, og gavemodtageren benytter fortrydelsesretten. Medlemmet var i tvivl om, hvorvidt det kan betyde, at man er forpligtet til at tilbagebetale købsprisen til kunden – altså den der oprindeligt har købt varen - og ikke til den, der har modtaget varen som en gave.

FDIH svarede:

Hvis varen er overdraget til en anden person som gave, har gavemodtageren den oprindelige købers rettigheder efter aftalen. Dvs. at gavemodtageren kan fortryde købet og har krav på at få pengene tilbage. Gavemodtageren får derimod ikke bedre rettigheder end den oprindelige køber. Det betyder fx, at fristen til at fortryde løber fra, den oprindelige køber modtog varen.

Pengene skal tilbagebetales til den, der har modtaget varen som gave. Netbutikken skal som udgangspunkt tilbagebetale købsprisen ved anvendelse af sammebetalingsmiddel, som den oprindelige køber har brugt, men ikke til samme konto. Dvs. at hvis kunden har betalt med en bankoverførsel, skal pengene tilbagebetales med en bankoverførsel, og ikke med en check eller et tilgodebevis.

Butik og kunde kan dog frit aftale, at tilbagebetaling skal ske på en anden måde. En sådan aftale skal være udtrykkelig og kan ikke bare fremgå af salgsbetingelserne.

Denne nyhed er forbeholdt Dansk Erhverv medlemmer

Hvis du er medlem af Dansk Erhverv, kan du læse resten af indholdet ved at logge ind herunder.

Skriv kommentar
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen
Vores persondatapolitik