Ubalance i e-handel skal reddes af eksport

Danskernes e-handel vokser fortsat med heftige vækstrater, men den digitale grænsehandel følger med, så e-handelsubalancen vokser, da vi lægger en større del af forbruget uden for Danmarks grænser. FDIH ønsker, at regeringens IKT vækstplan markant øger indsatsen til at gøre e-handel til eksporterhverv, og dermed skaber økonomisk vækst.

Pressemeddelelse 24. september 2014

Danskernes e-handel vokser på 15. år med markant vækst, hvor det halvvejs i 2014 tegner til et plus på over 15 %, og endnu et år med rekordomsætning - denne gang på over 72 mia. kr. Danskernes lyst til e-handel går i høj grad på tværs af grænserne, så over 30 % af købene sker i udenlandske netbutikker.

Faktisk steg danskernes køb i danske netbutikker kun 7 % fra 2012 til 2013, mens de udenlandske netbutikker oplevede en stigning i danskernes køb på over 35 %. I 2012 lagde vi 9 mia. kr. i udenlandske netbutikker, det var i 2013 steget til 12 mia. kr., og vi forventer, at vi runder 17 mia. kr. i år.  Desværre ryger der kun ca. 3 mia. kr. tilbage til danske netbutikker, så vi har en markant e-handelsubalance, og selv om udviklingen giver udfordringer, så giver det også muligheder.

”Vi forventer, at regeringens IKT vækstplan i efteråret sætter fokus på, hvordan vi imødegår den nuværende udvikling, hvor vores e-handelsubalance bliver stadig større. Vi skal blive bedre til at udnytte mulighederne for at sælge til udlandet, så vi henter indtægter hjem til Danmark med e-handel som eksportmotor,” siger Annette Falberg, adm. direktør i FDIH, Foreningen for Dansk Internethandel.

”Vi er gode til e-handel hjemme i Danmark, men når konkurrenter i udlandet i stigende grad trækker i danske forbrugeres pengepung, så må vi tage kampen op. E-handlen er en markant del af detailhandlen, så den udenlandske konkurrence rammer detailhandlen på salg, indtjening og arbejdspladser. Vi henter det tabte hjem via øget salg til forbrugere uden for Danmark, men det kræver en hjælpende hånd fra regeringen med friske ressourcer til rådgivning og uddannelse samt større fokus på, at dansk e-handel konkurrerer på lige vilkår med de udenlandske. Ikke mere overimplementering af EU-regler!”

FDIH har i løbet af 2014 deltaget i dialogmøder om IKT vækstredegørelsen og fremført sine synspunkter om et eksporteventyr via e-handel på Folkemødet. Der er også aftalt møde med erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen om indsatsen for at sikre arbejdspladser og vækst via e-handel.

Ønskesedlen fra FDIH har fem overordnede punkter

  1. E-handel skal blive et eksporterhverv på lige vilkår med udlandet
    Vi skal sætte e-handel (et traditionelt hjemmemarkedserhverv) ind i en eksportsammenhæng med fokus på vækst, gode vilkår og lige konkurrence med andre virksomheder på udenlandske B2C markeder
     
  2. Opkvalificering af ansatte i detailhandel og et generelt kompetenceløft af kommercielle uddannelse
    Fokus på initiativer, der hjælper e-handel til at blive et eksporterhverv gennem styrkede kompetencer. Dermed fastholder/udvikler vi flest mulige arbejdspladser, der ellers vil blive placeret i udlandet
     
  3. Eksportrådgivning til e-handel fra væksthuse og UMs eksportrådgivere
    At øge salget til udlandet betyder, at de mange SMV’er i e-handel har akut brug for hjælp til at udvikle forretningsmodeller i eksport og øge deres kendskab til udenlandske markeder.
     
  4. Forskning i digitaliseringens effekter – i hele samfundet
    Vi skal satse på forskning, viden, uddannelse og rådgivning omkring digitalisering. Danmark bør blive EU's videncenter for digitalisering og e-handlens påvirkninger
     
  5. Vi skal have adgang til / skaffe mere data om e-handel på alle områder
    For spinkelt datagrundlag om e-handel over grænserne hæmmer indsatsen, og understøttelse af B2B digital handel skal øges

FDIHs beregninger viser, at når vi fremskriver den nuværende udvikling, vil den udenlandske andel af e-handel være på niveau med handel i danske netbutikker omkring 2020!!!!!!!! På det tidspunkt vil salg i digitale kanaler udgøre op mod halvdelen af detailhandlens salg, så vi nærmer os en situation, hvor næsten hver fjerde danske forbrugskrone ryger til en udenlandsk butik.

Se grafik herunder

 

Del med dit netværk

Kommentarer

25. sep 2014 Tim Janson

Spændende artikel, hvor at udviklingen var virkeligt som regnet med. Det er jo dejligt at se for os Digitale mennesker, som arbejder med nettet. Jeg håber og regner med at det fortsætter sådan i den forstand.

25. sep 2014 Lars jakobsen

Det er jo et problem når en udenlands webshop kan sende til DK for kr. 25,00 eller der under og vi her i DK ikke kan sende en lille bitte pakke for under 50 - 80 kr. Dette er nok den værste udfordring sådan som vi ser det. så vore fragt rater er en udfordring på nethandlen

25. sep 2014 Jens

Ja. Jeg er fuldstændig enig med Lars Jakobsen. Det kan da godt være det er noget man ønsker at sætte fokus på, men med de fragt priser, så er det fuldstændig umuligt.

28. sep 2014 Stine

Jeg er helt enig med de øvrige herinde. Som forbruger er prisen altafgørende, og så er det ligemeget som webshoppen er dansk, tysk eller andet. Det er derfor afgørende at kunne tilbyde de skarpeste priser, hvilket kan være lettere for de udenlandske som f.eks. Zeelando, som har en kæmpe kapital i ryggen. Og som bekendt kan regeringen ikke støtte økonomisk, for det er konkurrenceforvridende i forhold til handel inden for EU.

2. okt 2014 Jesper | Clickmedia

Man kan godt undre sig over hvordan man kan købe varer fra Kina med gratis fragt, som endda sendes rekommanderet, mens et rekommanderet brev i Danmark ville koste 80 eller 90 kroner.

Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Niels Preysz
Medlemschef
Micha Hansson
Webmaster & Medlemservice-ansvarlig
Simon Bjerremann
Analysechef
Mikkel Roh Bøgebjerg
Projektleder/ medlemsservice
Anne K. Hansen
Eventchef
Pernille Trieb
Projektleder - er pt. på barsel
Birgitte Warming Juul
Projektleder
Magnus Glenn Hansen
Projektleder
Ditte Rogild Andersen
Studentermedhjælper - medlemsservice
Frederik Holmershøj
Juridisk studentermedhjælper
Tine Lauritsen
Ba.jur.