Forbrugerombudsmanden ønsker klare rammer for dealsites

Forbrugerombudsmand Henrik Øe synes, at rammerne for dealsites er uklare og han sender nu et nyt notat om dealsites i høring. FDIH giver høringssvar i oktober.

Forbrugerombudsmand Henrik Øe synes, at det er uklart, hvem der har ansvaret for en handel på et dealsite, og hvor længe værdibeviset skal være gyldigt.

Nu forsøger han at skabe klarhed på området og har sendt sit notat i høring.FDIH ser nærmere på notatet og afgiver høringsvar i oktober.

"Det var forventeligt, at der ville komme en reaktion på de mange forskellige sites, som markedsfører gode tilbud og til tider på måder, der kan afvige fra myndighedernes tolkninger af reglerne om fx prismarkedsføring. Det bliver interessant at se nærmere på notatet og tolkninger fra Forbrugerombudsmanden," siger public affairschef Henrik Theil, fra FDIH.

Høringsfristen er 22. oktober 2014.

Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen
Vores persondatapolitik