Danskerne brugte 36 mia. kr. på e-handel i første halvår

Der er brugt godt 36 mia.kr. på e-handel i de første 6 måneder af 2014, og alt tyder på, at der igen i 2014 bliver sat rekord, viser Dansk e-handelsanalyses halvårsrapport for 2014. FDIH forventer for hele 2014, at der handles 116-121 mio. gange, og der omsættes for over 72 mia. kr.

Pressemeddelelse 7. august 2014

”Det handler ikke så meget om, at vi igen i 2014 sætter rekord i salget via e-handel, for det har vi også gjort de foregående år. Men det er imponerende, at væksten fortsætter med uformindsket kraft, så Dansk e-handelsanalyse viser, at salget fra 2013 til 2014 stiger med mindst 15%,” siger kommunikationschef Henrik Theil, FDIH, Foreningen for Dansk Internethandel.

”Ingen andre salgskanaler kan vise tocifrede vækstrater år efter år, og det understreger forbrugernes klare valg af nettet som fremtidens handelsplads. Vi har mere end fordoblet omsætningen siden 2009.”

Flere storshoppere
Det er Dansk e-handelsanalyses halvårsrapport for årets første seks måneder, som klart peger i retning af den store vækst, idet danskerne fra januar til og med juni brugte 36 mia. kr. på e-handel.  Forbrugerne på nettet handler oftere, og i gennemsnit handlede vi mindst 15 gange på nettet i årets første 6 måneder. 

”Der er blevet flere ”storshoppere” i forhold til 2013, mens andelen af dem, der kun handler én gang om måneden falder. I den anden ende af skalaen er det knapt en femtedel af forbrugerne, som handlede mindst 5 gange om måneden, eller over 30 gange i første halvår,” forklarer Henrik Theil.

Beklædning øger sin andel af nethandlen

Tøj, sko og smykker styrker sin position som bedst sælgende kategori på nettet i første halvår af 2014. Næsten hvert femte køb på nettet i 1. halvår 2014 har således været inden for Tøj, Sko & Smykker.

Film, Musik, Spil og Bøger taber ift. andelen for hele 2013, men det skyldes primært sæsonudsving, da kategorien typisk vinder markedsandele i 4. kvartal med julehandlen.

Mobil og tablets vinder frem
Tablets har etableret et markant forspring i børnefamilier. Her foretages hver 4. søgning via tablet, og hvert 5. køb sker via tablet. De unge bruger mobiltelefonen mere end andre, og de ældste foretrækker – stadig - pc’en, som fortsat dominerer for alle aldersgrupper, når selve købet skal gennemføres.

”Generelt vinder tablets hurtigst frem. Der er et ganske lille spænd mellem søgning og køb, så har man først taget tabletten i hånden for at finde en vare, så er der stor sandsynlighed for, at det også ender med køb. Der er noget længere mellem søgning og køb på mobilen, men den har indtaget en væsentlig rolle som søgeredskab for alle under 50 år,” konkluderer kommunikationschef Henrik Theil, FDIH. 

Del med dit netværk

Kommentarer

8. aug 2014 Søren Hansen

Lidt hurtig hovedregning på de 72 mia. i omsætning og de ca. 120 mio handler i alt, så får jeg det til en gennemsnitlig ordreværdi på 600 kr. Er det kun mig der blev overrasket over at dette tal er så højt?

13. aug 2014 Tina Lind Nielsen

Jeg er også ret imponeret over at ordrene i snit er så høje i kr. Jeg troede de fleste brugte online shopping til at købe ting der var stærkt nedsat, men virkelig godt nyt for alle der har en e-shop skulle jeg mene:)

13. aug 2014 Tina Lind Nielsen

Jeg er også ret imponeret over at ordrene i snit er så høje i kr. Jeg troede de fleste brugte online shopping til at købe ting der var stærkt nedsat, men virkelig godt nyt for alle der har en e-shop skulle jeg mene:)

18. aug 2014 Martin Kjær Petersen

Det kommer meget an på branchen. Jeg arbejder sammen med virksomheder, hvor den gennemsnitlige ordrestørrelse er markant højere (over kr. 10.000). Men at folk primært handler nedsatte varer online, er ikke noget jeg har oplevet. Min erfaring er, at det er andre faktorer der gør at folk handler online.

20. aug 2014 Poulsen

Måske er det væsentlig at vide ordre gennemsnittet når man skal fastsætte sin grænse for fri fragt. Vi har I hvert tilfælde bemærket at dette har stor indflydelse. Har engang set en case på en webshop der satte grænsen ned fra 1000 til 500. Omsætningen steg næsten til det dobbelte, det gjorde ordre mængden til gengæld også, og den logistiske omkostning steg I takt med. Så det er ikke altid at det er godt at køre I de banner.

16. sep 2014 Maj

Det er ret vildt, at danskerne bruger så mange penge på nettet. På en måde er jeg ikke overrasket, for internet handel har altid været vejen frem. Jeg synes, at det er glimrende, at de ældre også lærer, hvordan man handler på nettet.

31. jan 2015 Jonas

Det er lige som på så mange andre områder. De ældre er meget langsomme om at komme igang med diverse ting på nettet, men når de først kommer op i fart, så går det også stærkt. Det havde været ulogisk hvis ordrestørrelsen havde været meget mindre tænker jeg. De helt små ting køber man ikke online, da det bliver for dyrt når der også skal fragt oveni.

Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Niels Preysz
Medlemschef
Micha Hansson
Webmaster & Medlemservice-ansvarlig
Simon Bjerremann
Analysechef
Mikkel Roh Bøgebjerg
Projektleder/ medlemsservice
Anne K. Hansen
Eventchef
Pernille Trieb
Projektleder - er pt. på barsel
Birgitte Warming Juul
Projektleder
Magnus Glenn Hansen
Projektleder
Ditte Rogild Andersen
Studentermedhjælper - medlemsservice
Frederik Holmershøj
Juridisk studentermedhjælper
Tine Lauritsen
Ba.jur.