FDIH støtter erstatningssag mod Nets

Konkurrencestyrelsen har klart meldt ud, at der skal barberes 36 % af Nets gebyrer for Dankortbetalinger på nettet. Afgørelsen træder i kraft 1. juli, men Nets har opkrævet for meget siden midten af 2008. Det er omkring 172 mio. kr., som netbutikker og forbrugerne nu vil have tilbage, så FDIHs medlemmer gør klar til sag mod Nets.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen 2. afgørelse i sagen om Nets’ Dankortgebyrer ved netbetalinger satte endelig tal på, hvor meget Nets har opkrævet for meget siden midten af 2008. Fra 1. juli i år skal gebyret pr. betaling i gennemsnit ned på 1,20 kr. mod 1,90 kr. i dag, en nedsættelse på 36 %.

FDIH forventer nu en erstatningssag mod Nets for de op mod 172 mio. kr., der er opkrævet for meget siden 2008.

”Nets har jo anket styrelsens to afgørelser i sagen, så inden sagen bliver anlagt, vil vi gerne se resultatet af i hvert fald den første anke, der netop er blevet behandlet i Konkurrenceankenævnet. Vi venter på kendelsen fra ankenævnet, inden vores advokater og de medlemmer, der skal anlægge sagen, beslutter sig til, hvordan man vil gribe det an,” siger Annette Falberg,  adm. direktør i FDIH, Foreningen for Dansk Internethandel.

FDIH kan ikke selv anlægge sag, men det kan de medlemmer, der har betalt for meget til Nets gennem årene.

Hvis Nets får medhold i sin anke, vil det koste netbutikker og forbrugere ekstra 82 mio. kr. i gebyrer fra 1. juli 2013 til udgangen af 2014, viser FDIHs beregninger.  ( se figur 1)

Nets har samme grundomkostning pr. betaling, men gebyrerne udregnes med et fast beløb pr. betaling tillagt en procentvis afgift. Netbutikkernes overbetaling i form af gebyrer til Nets stiger voldsomt i takt med den stigende omsætning på nettet. Uden en regulering til de 1,20 kr. i snit vil det koste e-handlen op mod 500 mio. kr. i ekstra gebyrer frem mod 2020.

  • Marginalomkostningerne udgør 0,13 kr. pr. transaktion
  • Ad valorem gebyrer på 0,1 % udgør ca. 30 % af den samlede gebyromkostning, trods ingen større risiko for Nets p.g.a. lavere dækningsgaranti end i fysisk handel
  • Nethandlerne betaler yderligere ca. 25 mill kr i administrative gebyrer svarende til 0,50 øre pr transaktion (2011)
  • 1,20 kr.–afgørelsen vil reducere omkostningerne væsentligt, men ikke tilstrækkeligt. Nets vil fortsat få en overbetaling fra kunderne og dermed skabe sig en ”overnormal indtjening” ( se figur 2 i pdf)
  • Hvis gebyrerne nedsættes til 1,20 kr., vil nethandlen spare over 500 mill. kr. frem til 2020

”Vi står stærkt undrende over det faktum, at netbutikkerne og deres kunder betaler meget mere end de fysiske butikker pr. betaling, da Dankortbetalinger på nettet kun udgør 10 % af de samlede Dankort-betalinger.  Det blev til 150 mio. kr. i 2013 til Nets inklusive de administrative gebyrer på 25 mio. kr. Ud fra meldingerne om den nye Dankortaftale for de fysiske butikker, så betaler de ”kun” 300 mio. kr. årligt. for 90 % af betalingerne. Det misforhold understreger netbutikkernes overbetaling til Nets,” konstaterer Annette Falberg.

Del med dit netværk

Kommentarer

30. maj 2013 christian vinding

Nets har forlangt et (uforrentet) depositum af os på 50.000 kr Ved kortmisbrug har vi ingen erstatningsmuligheder, endsige sanktionsmuligheder over for en kortbruger. Så vi er ringere stillede end en fysisk butik Der er kun 1 ord der dækker: Grådighed NETS misbruger dominerende/monopllignende stilling - eller er der argumenter jeg har overset?

30. maj 2013 Claus Werring

Helt enig - Nets monopollignende stilling minder om tider fra før muren faldt og ubegribeligt at vi er underlagt det i 2013. MEN FDIHs lobby virksomhed synes jo bestemt heller ikke at virke her, men med også kun 1367 medlemmer, så er det jo en meget lille procent at internet shops de repræsenterer. Måske man skulle starte her.......!!!

30. maj 2013 Hofmann

Jeg har aldrig oplevet et så arrogant og grådigt firma i DK. At de returnerer, hvad de har stjålet fra netbutikkerne og udskifter direktionslaget vil være en fornuftig start

25. jun 2013 Emil

Det bliver spændende at følge udviklingen i kølvandet på salget af Nets. Hvis selskabet kommer på udenlandske hænder, er der vist endnu mere behov for nogle vagthunde til at råbe op - også selvom at det er slemt nok i dag. Omvendt er der jo også snak om at nationalisere Nets, hvilket i bedste fald ville kunne betyde bedre vilkår og evt. et brud på monopolet.

25. jun 2013 Emil

Det bliver spændende at følge udviklingen i kølvandet på salget af Nets. Hvis selskabet kommer på udenlandske hænder, er der vist endnu mere behov for nogle vagthunde til at råbe op - også selvom at det er slemt nok i dag. Omvendt er der jo også snak om at nationalisere Nets, hvilket i bedste fald ville kunne betyde bedre vilkår og evt. et brud på monopolet.

8. apr 2014 Fenni

Jeg har kun dårlig oplevelse med dem. Enig med artiklen!

Skriv kommentar

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Niels Preysz
Medlemschef
Micha Hansson
Webmaster & Medlemservice-ansvarlig
Esben Carbac Hansen
Salgsansvarlig
Simon Bjerremann
Analysechef
Anne K. Hansen
Eventchef
Pernille Trieb
Projektleder - er pt. på barsel
Birgitte Warming Juul
Projektleder
Magnus Glenn Hansen
Projektleder
Anna Risbjerg Omann
Studentermedhjælper - medlemsservice
Andrea Skou Pojezny
Studentermedhjælper - event
Frederik Holmershøj
Juridisk studentermedhjælper
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen