Nets sænker Dankortgebyrerne – men ikke nok

Nets sænker pr. 1. februar 2013 enkelte gebyrer for Dankortbetalinger på nettet. Det er en god start, men stadig ikke nok efter FDIHs opfattelse.

Pressemeddelelse fra FDIH 31. januar 2013

Nets sænker pr. 1. februar 2013 enkelte gebyrer for Dankortbetalinger på nettet. Det er en god start, men det er stadig ikke nok efter FDIHs opfattelse.

”Vi har de seneste dage forhandlet om en nedsættelse af gebyrerne, og der har været en god dialog. Men vi er uenige om beregningsgrundlaget, og derfor er Nets’ justering af gebyrerne ikke helt i overensstemmelse med de forventninger, FDIH har til nedsættelserne set ud fra Konkurrencestyrelsens beregninger.”

”Nu meddeler vi Konkurrencestyrelsen, at vi har haft en god dialog, men desværre ikke kan blive enige, og så er det op til styrelsen at vurderer de nye gebyrer, og om de svarer til styrelsens afgørelse fra november sidste år,” siger Annette Falberg, adm. direktør i FDIH, Foreningen for Dansk Internethandel.

FDIHs klage fra 2010 over Nets’ gebyrer endte den 30. november 2012 med en afgørelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, hvor Konkurrencestyrelsen fandt, at Nets overtrådte Betalingstjenestelovens § 79 og pålagde Nets at sænke sine gebyrer senest den 31. januar 2013 efter forhandling med FDIH. Nets har anket afgørelsen til konkurrenceankenævnet, men er ikke af den grund blevet fritaget for at ændre sine priser nu.

”Vi ønsker at bevare Dankortet som det gode og populære betalingsmiddel, det er, når man køber på nettet, og vi vil gerne betale en fair pris. Vi kan ”bare” ikke blive enige om, hvad en fair pris er. FDIH er selvfølgelig ærgerlig over, at vi ikke kunne finde en ny prisstruktur, der både sikrer netbutikkerne og deres kunder billigere priser på Dankortbetalinger, og som samtidig giver Nets en rimelig indtjening. Vi arbejder med to forskellige beregningsgrundlag, og derfor har det ikke været muligt at komme helt til enighed om de nye priser. Det må nu være op til Konkurrencestyrelsen og Ankenævnet, på baggrund at deres dom og konklusion, at sikre, vi fremover får de rigtige priser,” konstaterer Annette Falberg.

Nets nedsætter  gebyret på tilbageførsel af betalinger (chargeback). Herudover fastholdes gebyret på 1,45 kr. pr. betaling over 100 kr., men tillægget på 0,1 % af beløbet beregnes fremover kun af den del af betalingen, der overstiger 500 kr.

”Det er en god start på prisnedsættelserne, og som giver lavere omkostninger for netbutikker og forbrugere på alle transaktioner over 100 kr., men vi mener ikke, at det er den helt rigtige pris endnu. FDIH er stadig åben for en videre dialog,” slutter Annette Falberg.

Kommentarer

31. jan 2013 Emil Blücher

Godt at kampen kæmpes videre! Når NETS udelukkende opkræver en fladt gebyr på 0,50 DKK i en selvbetjent automat, bør gebyrene ved internethandel ligeledes ligge deromkring. Jeg har i hvert fald svært at se at det skulle være tre gange så dyrt for NETS, at videreformidle en internetbetaling sammenlignet med en automatbetaling.

1. feb 2013 Kim Vindberg-Larsen

Der blæser helt nye vinde på betalingstransaktions markederne i disse år - og det bliver spændende at se hvor længe at den omkostningstunge plastik kort transaktion får lov til at blive bevaret i sin oprindelige form i Danmark. Historisk har en monopol lignende markedssituation sjældent haft en langtids gavnlig effekt.

8. feb 2013 anders pedersen

det er positivt, at gebyret nedsættes for større betalinger; men det er mig fortsat uforståeligt at gebyret er beløbsafhængigt - ekspeditionsomkostningerne er ens uanset betalingens størrelse.

21. mar 2013 Halfdan Timm

Vi skal slet og ret have mere konkurrence på det danske marked - Emil Blücher er inde på noget af det helt rigtige. Jeg forstår ikke hvorfor vi i Danmark alene skal trækkes med Nets, når de i vores naboland Sverige har både Swedbank og Euroline, der ligger i konkurrence til gode for forbrugeren. Det kunne vi lære meget af her på vores side af Øresund :-)

31. mar 2013 Roskilde Festival

Tusind tak fordi i er her! I hjælper virkelig til med at være selvstændig bliver bedre og bedre. Mange af os har ikke mulighed og tid til at tage kampen op mod giganter såsom Nets :) Tak og bedste hilsner Christian - Roskilde Festival Guide

14. jun 2013 Emil - EL Manden

Hold nu op hvor er det vildt. Og wow det er dejligt at se at man tager kampen op. Jeg har valgt at gå over til "Ewire" betalingsmodul, da der kan man også tage dankort. De må have en speciel aftale med Nets, jeg betaler ingen gebyre.

17. jun 2013 Morten Vin

Jeg er helt enig med Halfdan Timm - konkurrence er sundt for virksomhederne, og (oftest) en fordel for forbrugerne! Det bliver spændende at se hvad fremtiden bringer! Mvh Morten Vin

17. jun 2013 Søren

Jeg er også enig med Halfdan Timm. Nets trænger til konkurrence! Jeg har selv søgt udenlandske alternative. Jeg bruger Euroline fra Sverige. Her oplever jeg super service og bedre priser. Nets ønskede ikke at have mig som kunde, da jeg var under 18.

2. jul 2013 SEO Artikel - Emil Sørensen

Net de trænger utroligt meget til konkurrence, og gud hvor ville det være sundt for dem. Fordi de har intet konkurrence lige pt!

2. jul 2013 SEO Artikel - Emil Sørensen

Net de trænger utroligt meget til konkurrence, og gud hvor ville det være sundt for dem. Fordi de har intet konkurrence lige pt!

17. jul 2013 Mark

Det er næsten umuligt at komme udenom nets hvis man vil have et betalingsmodul til sin webshop. Det er vel mere eller mindre det eneste monopol der er tilbage i Danmark?

18. jul 2013 Henrik Theil

Tusind tak for opbakningen. Nets fastholder, at de ikke er et monopol, men når op mod 9 ud af 10 betalinger foretaget af danskere i danske webshop sker med Dankort, som andre ikke kan tilbyde, ja så er det et monopol. Det er også det, Konkurrencestyrelsen lægger vægt på i alle afgørelser. Der er ikke "virksom konkurrence" på deres marked, og de tjener alt for meget. Det er nu ændret fra denne uge. Udviklingen peger i retning af laverekortgebyrer, senest er EU i gang med at se på de internationale kreditkort og deres gebyrer, som skal ned på 0,2 % af betalingsbeløbet. Meget meget spændende, da Dankortgebyrerne på 1,20 kr i snit kun gælder til udgangen af 2014. Ja så der er også spændende opgaver og udfordringer i de kommende år - og så har vi slet ikke talt om alternativer til betalingskortene. I Holland stiger antallet af betalinger ved e-handel via IDEAL ( netbank-platform) med 25 % årligt!!! Og nye betalingsformer via mobilen dukker op alle vegne.... Go' sommer /Henrik Theil,FDIH

9. jan 2014 Jakob Dalgaard

Ja tak. Det var også på tide, at der skete noget. Godt arbejde.

27. mar 2015 Boligadvokaterne på fyn

Interessant at læse sådan en artikel (og kommentarerne), lang tid efter at den er udgivet. Giver stof til eftertanke..

Skriv kommentar
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen
Vores persondatapolitik