Flot julehandel på nettet

Julen på nettet startede godt og sluttede flot, så julen 2013 sætter ny rekord for danskernes køb af gaver på nettet, viser tal fra FDIH. Der er dog større spredning i resultaterne hos butikkerne end tidligere år.

Pressemeddelelse 23. december 2013

”Vi har oplevet endnu en fantastisk jul på nettet, hvor danskerne lægger en stadig større del af deres julegaveindkøb. Så vi er rigtigt glade for udviklingen, og vores seneste stikprøve lige før juleaften viser da også, at 3 ud af 4 netbutikker siger, at julen lever op til deres forventninger,” konstaterer kommunikationschef Henrik Theil fra FDIH, Foreningen for Dansk Internethandel.

Sammenlignet med FDIHs tjek ved månedsskiftet november/december om forventningerne til julesalget, viser den nyeste stikprøve, at forventningerne er blevet indfriet.  61 % af netbutikkerne vurderer, at årets samlede julesalg på nettet bliver bedre end i 2012.

”Generelt har vi et fantastisk år. Knapt en femtedel af netbutikkerne oplever dog, at de har udsigt til et mindre julesalg end budgetteret. De kan især mærke den stigende konkurrence på nettet, der i stigende grad ligner resten af detailhandlen, hvor også store fysiske forretninger og kædeforretninger nu også sælger online. Hertil kommer en meget hård konkurrence fra udenlandske netbutikker, samt en meget varm vinter p.t.hvilket især har ramt julesalget af tøj og sko fra danske butikker,” siger Henrik Theil.

Flere danskere køber julegaver på nettet
Flere end hver 3. dansker var ved indgangen til sæsonen sikre på, at de ville købe julegaver på nettet i år, og lige så mange ville måske købe julegaver online. En tredjedel troede de ville købe flere gaver end sidste år, så dem, der handler julegaver online, øger gavemængden i 2013 i forhold til 2012, viser tal fra Dansk E-handelsanalyse i oktober.
Og tallene peger nu på, at det faktisk er sket i julehandlen.

Danskerne køber julegaver på nettet, fordi det er bekvemmeligt, man undgår juletrængsel og lange køer, der er større udvalg nettet, og det er let at finde det specifikke gaveønske til den rigtige pris.

Julehandel på nettet  (tal indhentet 19-23. december 2013)

  • 5 ud af 10 netbutikker konstaterer, at julesalget er højere end budgetteret
  • 3 ud af 10 rammer budgettet for julesalget
  • 2 ud af 10 netbutikker får et lavere julesalg end budgetteret
  • 3 ud af 10 netbutikker oplever, at kunderne lægger flere penge i den elektroniske indkøbskurv pr ordre end sidste år – halvdelen af butikkerne siger ”det samme” 
  • I forhold til 2012 siger 6 ud af 10, at salget i 2013 ligger højere, hver tiende siger ”under 2012” og en tilsvarende andel siger ”det samme” 
  • Samlet set svarer 3 ud af 4 netbutikker, at julesalget i 2013 lever op til forventningerne.
  • Julehandel på nettet udgør 1,2 mia. kr. i 2013 mod 0,9 mia. kr. i 2012 – en stigning på over 30 % (Tal fra Dansk Erhverv)
  • Julehandel på nettet udgør nu 15 % af danskernes samlede indkøb op til julen - det var 12 % i 2012

Del med dit netværk

LinkedIn Facebook Twitter

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Micha Hansson
Medlemsservice- og webmanager
Simon Bjerremann
Analysechef
Niels Preysz
Projektchef
Kim Bruno-Lindby
Event & Marketingchef
Ursula Fugmann Kragh
Projektchef
Sidsel Stybe Vestergaard
Projektleder, Event