Tjekliste: Styrk din netbutiks troværdighed

Det er desværre ikke kun forbrugerne, der har fået øjnene op for de digitale muligheder. Også svindlerne er rykket på nettet. Derfor er det vigtigt, at du viser, at kunderne kan stole på dig og din butik. Her får du 12 tips, der øger din netbutiks troværdighed. Nogle af punkterne er lovpligtige, og de er markeret med en * og placeret øverst på listen. Sørg for at få dem placeret tydeligt på din side. Ifølge FDIHs E-handelsanalyse 2017 1. halvår fravælger 5 ud af 6 kunder en ubekendt webshop, hvis der mangler kontaktoplysninger eller CVR nr.

  1. *Synlige virksomhedsoplysninger
    1. *Kontaktoplysninger: Virksomhedsnavn, adresse, e-mail og telefonnummer skal være på forsiden eller ét klik væk fra forsiden. Kunden skal kunne komme i kontakt med dig.
    2. *CVR nr. Du skal ifølge loven have et tydeligt CVR-nummer på din side. Du kan også linke til CVR-registeret. 
  1. *Cookie-politik

Hvis der sættes cookies, når en kunde går ind på din side, skal du samlet på forsiden oplyse kunden om, hvilke cookies der sættes, hvem der sætter cookies og til hvilke formål, samt om adgangen til at afslå eller slette cookies. Kunden skal samtykke i, at der sættes cookies. Du kan fx oplyse, at kunden accepterer cookies ved at klikke sig videre på siden. Du kan som medlem af FDIH bruge vores cookie-løsning

  1. *Handelsbetingelser

Som netbutik har du pligt til at oplyse dine kunder om bl.a. fortrydelsesretten, klagemuligheder osv. Mange af oplysningerne kan samles i handels- eller forretningsbetingelserne, der bør være tilgængelige fra forsiden. FDIH har lavet et udkast til, hvordan dine handelsbetingelser kan se ud, og vores jurist tilbyder også at kigge dine handelsbetingelser igennem – hvis du medlem. 

  1. *Persondatapolitik

Når du behandler personoplysninger om dine kunder og besøgende på siden, skal du bl.a. give dine kunder oplysning om, hvilke oplysninger du behandler, til hvilke formål og hvilke rettigheder kunden har. Fra 25. maj 2018 skal du også oplyse, hvilket lovgrundlag du har for at behandle oplysningerne, og hvornår de bliver slettet. Din persondatapolitik bør være tilgængelig fra forsiden.  

  1. FDIH-logo

Med et FDIH-logo viser du, at du er medlem af et dansk, stærkt netværk, der tager e-handel alvorligt. Medlemmer af FDIH kan hente og bruge FDIH’s logo.  

  1. Chatfunktion eller kontaktfunktion

Det skal være nemt at komme i kontakt med dig. Det kan en chatfunktion sikre. Det kan også være en funktion, der hjælper kunden med at bede dig om at kontakte dem. Husk dog, at en chatfunktion eller en kontaktformular ikke kan erstatte en e-mailadresse (se punkt 1). Se fx Dixas løsning. Læs mere her.

  1. e-mærkets logo

56 % af danskerne mener, at e-mærket øger deres tryghed, og e-mærket viser, at din webshop er godkendt af den nationale mærkningsordning. 

  1. Dårligt sprog og produktbilleder i lav kvalitet

Otte ud af ti forbrugere vil ”sikkert” eller ”helt sikkert” forlade en kurv, hvis siden er fyldt med dårligt sprog eller billeder. Det er ret enkelt at få styr på: Tjek standardtekster og produktinformationer fra leverandører for stavefejl eller dårlige formuleringer og oversættelser. Få eventuelt udefrakommende til at tjekke din hjemmeside.  

  1. Vis hvem du er

Brug gerne et par linjer eller mere på at fortælle, hvem du er, og hvorfor du driver virksomheden. Du kan også tilføje et link til CVR-registeret og linke til dit dk-domæne – og lade kunden se dig på DK-hostmaster.

Om virksomheden: Beskrivelse og evt. billeder og kontaktoplysninger på ansatte – fx kundeservice.    

  1. Link til Facebook, LinkedIn og Twitter

Vis, at du er tilstede på de sociale medier, hvor dine kunder også er. Det viser, at der er nogle bag skærmen, og potentielle kunder kan læse, hvis tidligere kunder har givet dig en god anmeldelse på eksempel på Facebook. Hold virksomhedens sociale medie-profiler opdateret. Inaktive virksomhedsprofiler giver kunden tvivl om, om der er mennesker bag shoppen.

  1. Trustpilot og andre anmeldelsessider

Andre brugeres anmeldelser betyder meget for forbrugeren. Med sider som Trustpilot kan dine kunder hurtigt se, hvad andre synes om dig. 

  1. Google my business:

Hop ind på denne side og vis potentielle kunder, at du findes. Du kan registrere dine oplysninger om åbningstid, adresse, kontaktoplysninger osv. Det viser kunden, at din virksomhed er reel og tilstede.

 

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Micha Hansson
Medlemsservice- og webmanager
Simon Bjerremann
Analysechef
Niels Preysz
Medlemschef
Anders Thesbjerg Tang
Netværksansvarlig
Charlotte Ahm
Projektleder
Pernille Trieb
Projektleder
Kim Bruno-Lindby
Event & Marketingchef