B2B e-handel
Der er ligheder mellem B2B og B2C e-handel og der er forskelle. Vi har her samlet et udvalg af indhold fra FDIH.dk, der specifikt er relevant for B2B e-handel.
Business-to-business e-handel er et fokusområde for FDIH, så vi holder B2B universet ajour og kommer løbende til at udarbejde eksklusivt B2B relateret indhold, men vil opfordre dig til at gå på opdagelse blandt alt vores andet indhold.
Væksten indenfor B2B e-handel er i fuld gang. Selvbetjening betyder nemlig mersalg! Det er derfor tid til at sætte strøm til din forretning og få den optimeret til en selvbetjent butik med 24-timers åbningstid og global rækkevidde. Husk at dine kunder er ganske almindelige mennesker. Når de har fri, handler de på livet løs på nettet, fordi det er nemt, bekvemt og let.
Hvorfor ikke give dem samme mulighed, når de er på arbejde?
Lidt internationale tal:
- Omsætningen indenfor B2B e-handel forventes at overstige B2C e-handlen i 2025.
- 93% af B2B-indkøberne foretrækker at handle online, når de ved hvad de skal købe.
- 86% af B2B-kunderne foretrækker at genbestille online, frem for at tale med en sælger.
Det er dyrt at lade være!
Ifølge tal fra McKinsey er de mest digitale B2B-virksomheder i de seneste år vokset 5 gange så meget som virksomheder, der ikke er gået online, og ifølge Boston Consulting Group vil de digitalt stærke B2B-virksomheder intensivere deres investeringer i de kommende år.
Løbet er altså i den grad skudt i gang, og der er rigtig god grund til at slippe håndbremsen og træde på speederen. Men hvordan får du sat strøm til din forretning, hvordan navigerer du udenom kanalkonflikter, hvordan håndterer du prisdifferentieringen bag login og hvordan kortlægger du kunderejsen, så du kan skabe bedre oplevelser for dine kunder?