Netværk - sammen er vi stærkere

Kom godt i gang med chatbots

Vil du i gang med chatbots og udveksle viden, erfaringer og ikke mindst idéer ift. samspillet mellem salg og kundeservice med andre erfarne e-handlere? Så kom med i FDIHs nye netværksgruppe, hvor vi sætter fokus på, hvordan du kommer godt i gang med at bruge chatbots, særligt med fokus på, hvordan chatbots kan optimere kundeservice og mersalg.

Ønsker du mere indsigt i chatbots og AI særligt med fokus på kundeservice og mersalg? Så er denne netværksgruppe måske noget for dig?

Formålet med gruppen er nemlig, at e-handlere kan inspirere hinanden, dele viden om chatbots og blive klogere på samspillet mellem salg og kundesupport. Ønsket er, at du og de øvrige deltagere får større indsigt i brugen af chatbot, og at vi skaber et fundament for at tage de rigtige beslutninger om opsætning, implementering og drift af chatbots.

 

Deltagere i netværket:
1) Deltagerne er personer i større e-handelsvirksomheder, der overvejer at implementere chatbots eller ønsker at blive klogere på området, for på sigt at kunne træffe de rette beslutninger om opsætning, implementering og drift.

2) Derudover tilstræbes det at ca. 20% af deltagerne i gruppen repræsenterer mindre/mellemstore e-handelsvirksomheder, som blandt andet på grund af en stor kommunikationsflade overvejer at implementere chatbots eller ønsker at undersøge feltet.

Det kan du forvente:
Som deltager i netværksgruppen vil du få vidensdeling, inspiration og sparring fra andre dygtige e-handlere og marketingpersoner. Du kan også forvente at blive klogere på AI, der er den drivende teknologi bag chatbots.

I løbet af 2018 vil gruppen gennemgå en række hands-on cases og lære mere om, hvordan vi i fællesskab kan klæde hinanden bedre på til en fremtid, hvor chatbots bliver væsentligt mere udbredt. Gruppen forventes at mødes fem gange i 2018, hvor følgende temaer gennemgås:

  1. Hvordan kommer du i gang? Sådan rydder du misforståelser og antagelser af bordet, og kommer i gang med at bygge din chatbot. Vi gennemgår 1-3 forskellige cases.
  2. Hvad er perspektiverne i chatbots? Hvad er fremtiden for kunstig intelligens, når chatbots er klogere end os selv?
  3. Hvordan kan chatbots bruges til salg, kundefastholdelse mv. i din virksomhed, når chatsbots arbejder ud fra devisen service first – sales second?
  4. Fokus på kunderejsen: Hvor meget ved virksomheden om deres kunders rejse? Hvor meget data er der til rådighed? Hvad ved man om virksomheden? Kan man kortlægge kunderejsen, eller er virksomheden silobaseret?
  5. Fokus på medarbejderne: Hvordan kommer fremtidens kundeservicemedarbejder til at arbejde?

Andre praktiske oplysninger:
Mødested tilpasses efter behov og aftales fra gang til gang.

Gruppens møder vil vare 4-5 timer, hvor der vil være tid til at gennemgå cases, diskutere erfaringer mv.

Formænd for netværksgruppen:
Formand for gruppen er Martin Stahl fra BotXO.

Næstformand i gruppen: Interesseret? Kontakt Netværksansvarlig i FDIH – Anders Tang – på 7225 5614 eller att@fdih.dk.

Bliv medlem af netværket:
Er din virksomhed medlem af FDIH, kan du deltage gratis i netværket. Du bliver optaget, hvis:

  • Der er plads i gruppen
  • Profilen passer
  • Gruppen godkender det nye medlem

Gruppen oprettes  når der er minimum 10 ansøgere til netværket. Dato for første møde aftales, når vi har fået dette antal ansøgere.

Ansøg om optagelse i et netværk

Hent

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Anders Henneberg Kaltoft
Kommunikationsmedarbejder
Micha Hansson
Medlemsservice- og webmanager
Simon Bjerremann
Analysechef
Niels Preysz
Medlemschef
Anders Thesbjerg Tang
Netværksansvarlig
Charlotte Ahm
Projektleder - på barsel
Pernille Trieb
Projektleder
Kim Bruno-Lindby
Event & Marketingchef
Anne K. Hansen
Projektleder
Ditte Rogild Andersen
Studentermedhjælper - medlemsservice
Julie L. M. Deschanel
Juridisk Studentermedhjælper (stud.jur)