Webinarer (video) & Podcasts
Medier

Få styr på de skærpede krav til cookiesamtykke

Den 23. juni afholdte FDIH et webinar sammen med Advokatfirmaet Poul Schmith. Optagelsen "Få styr på de skærpede krav til cookiesamtykke", er blevet til en video, som du kan se eller gense her på siden.

Vi stiller skarpt på Datatilsynets afgørelse vedr. DMI’s brug af cookies og Datatilsynets vejledning om behandling af personoplysninger om hjemmesidebesøgende samt giver input til, hvordan du kan sikre, at I overholder de skærpede krav til cookiesamtykke.

For mange netbutikker har Datatilsynets vejledning og afgørelse givet anledning til en fornyet gennemgang af samtykkeprocedurer samt tilpasning af cookiebannere og cookiepolitikker.

Deltag og få et overblik over den relevante regulering og en praktisk vinkel på, hvordan du kan sikre, at din virksomhed efterlever cookie- og databeskyttelsesreguleringen på den mest hensigtsmæssige måde.

På webinaret får du bl.a. svarene på:

  • Hvordan I indhenter et gyldigt cookiesamtykke
  • Hvordan I sikrer, at I også overholder databeskyttelsesreglerne ifm. brug af cookies
  • Hvad I skal være opmærksomme på, når I bruger tredjepartscookies på jeres hjemmeside, fx Google Analytics


Webinaret henvender sig til dig som er:
Ansvarlig for, at jeres website overholder lovgivningen. Det kunne også være relevant for dig, hvis du er Hjemmesideudvikler, Webmaster, Digital kommunikationsmedarbejder, Jurist eller DPO'er.

På dette webinar vil du møde:
Maiken Toftgaard, Advokat, Senior Manager, Advokatfirmaet Poul Schmith
Ditte Lings Fiala, Advokatfuldmægtig, Advokatfirmaet Poul Schmith

Om Advokatfirmaet Poul Schmith
Vores fokus er at digitalisere og optimere juridiske processer og omsætte kompleks viden til ny teknologi, transparente løsninger og klar og tilgængelig rådgivning. Sådan giver vi mest værdi til vores kunder.

Som juridisk samarbejdspartner er det vores opgave at forstå kundernes virkelighed, perspektivere den i forhold til regler og samfund og realisere kundepotentialer på den mest originale og ordentlige måde.

Vi tilbyder dybt specialiseret juridisk rådgivning og projektledelse på alle områder af relevans for vores kunder.

Rigtig god fornøjelse!

Ikke FDIH medlem?

Bliv medlem hos FDIH allerede i dag og få adgang til videoen: Få styr på de skærpede krav til cookiesamtykket.

FDIH medlem

Log ind nedenfor og se eller gense videoen: Få styr på de skærpede krav til cookiesamtykket.

Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen
Vores persondatapolitik