Søg og du skal finde...
Guides

16 tips der gør din netbutik juleklar

Julen nærmer sig, og det betyder julekampagner og travlhed hos landets mange netbutikker. FDIH har i samarbejde med Morten Storgaard lavet en liste med 16 gode råd fra både små og store netbutikker. Du kan måske både blive klogere og inspireret.

Morten Storgaard og en række andre e-handlere giver deres bud på, hvordan du sikrer at din webshop er klar til julehandlen. Det er blevet til 16 rigtig gode tips, som du får glæden af i denne guide. Morten Storgaard driver bloggen www.netkablet.dk 

Marketingschef Claus Østergaard fra friluftsland.dk lægger ud med de tre første tips: 

#1 Gør det nemt at finde gaver i bestemte prislejer
Folk har ofte en fast pris i hovedet, når de skal købe en julegave. Derfor udsender Friluftsland nyhedsmails, hvor tilbuddene er sorteret i faste prisintervaller.

#2 Fokuser på produkter med bred appel de sidste dage 
Når vi begynder at nærme os deadline for julegaveindkøbet, anbefaler Claus at fokusere på produkter med bred appel, dvs. gaver som kan bruges af en bred målgruppe. Det hjælper folk til at få afsluttet gaveræset, for dem som er sent ude. 

#3 Vær tydelig omkring sidste dag for bestilling
Meld ud hvor sent der kan bestilles fx. med et banner i toppen af siden, og send en ”sidste chance” nyhedsmail.

Henning Bech-Larsen fra Creakids.dk har et par tips om nyhedsmails: 

#4 Nyhedsmailen skal se godt ud på mobilen
De fleste nyhedsmails bliver åbnet på mobilen, så derfor skal det se knivskarpt ud der. Sørg for ikke at have for mange kolonner, for så bliver teksten for lille, eller indholdet bliver for langt at læse. 

#5 Send en bestseller liste på nyhedsmailen
Lav en bestseller liste, så det er let for folk at se hvad andre køber. Folk vil gerne lave et sikkert køb, og det er en nem måde at guide folk til at købe noget som er populært.

De næste to ideer kommer fra Jakob Høy Biegel fra Skatepro.dk: 

#6 Elektronisk print-selv gavekort
Skatepro har et print-selv gavekort, som kan modtages på e-mail. Dvs. kunden kan spare fragten, men endnu vigtigere er, at det kan bestilles helt frem til juleaften, da det sendes per e-mail med det samme.

#7 Hastigheden på mobil er vigtig
Vi oplever, at en større og større del af vores omsætning kommer fra mobil og tablet, så vi har et klart mål om, at siden skal fungere hurtigt og stabilt på mobilen.

Log ind og få de sidste 9 råd og bliv klar til julehandlen.

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Niels Preysz
Medlemschef
Micha Hansson
Webmaster & Medlemservice-ansvarlig
Esben Carbac Hansen
Salgsansvarlig
Simon Bjerremann
Analysechef
Anne K. Hansen
Eventchef
Pernille Trieb
Projektleder - er pt. på barsel
Birgitte Warming Juul
Projektleder
Magnus Glenn Hansen
Projektleder
Anna Risbjerg Omann
Studentermedhjælper - medlemsservice
Andrea Skou Pojezny
Studentermedhjælper - event
Frederik Holmershøj
Juridisk studentermedhjælper
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen