Vejledning til Medlemssiden "Om os"

Siden "Om os" bliver oprettet automatisk i forbindelse med indmeldelsen i FDIH, og den er jeres visitkort, som andre ser når de besøger www.fdih.dk.
Med flere end 28.000 besøgende alene på medlemssiderne første 6 måneder af 2018, er der god grund til at gøre noget ekstra ud af netop denne side.

Hvorfor skal vi bruge tid på at udfylde Medlemssiderne?

Alting tager tid, så hvorfor skal I bruge tid på at udfylde Medlemssiderne på www.fdih.dk?

Der er der 3 grunde til:
Professionel præsentation af jeres virksomhed:
Uanset om du er en webshop, et webbureau eller noget helt tredje, er Medlemssiderne en mulighed for at præsentere jeres virksomhed på en professionel måde overfor besøgende på www.fdih.dk - og dem er der mange af.

Synlighed på Google:
Samtidig er jeres Medlemsside hos FDIH ofte synlig i Google på side 1, fordi FDIH er et site, der ranker højt hos Google. Der er derfor potentiale for, at folk udefra ved et tilfælde besøger jeres Medlemsside. 

Alle besøgende er potentielle kunder:
Alle der ser jeres Medlemsside er potentielle kunder. Uanset om en person ser jeres side på www.fdih.dk i virksomheds øjemed, er vi jo alle i bund og grund privat personer. Det kan også være, at der er nogen i personens netværk, der kan have glæde af den viden, I har mulighed for at give på jeres Medlemsside.

Giver det mening for os at udfylde cases, medlemstilbud, nyt fra os og vores events?

Ja bestemt. Her har du yderligere mulighed for at udbygge jeres Medlemssider, og fortælle besøgende på disse sider om jeres virksomhed, hvilke kunder I hjælper - og med hvad - og meget mere.

Cases:
Fortæl her om cases fra kunder eller best practice generelt.
Medlemstilbud:
Har I et eller flere tilbud, som I synes medlemmer af FDIH kunne have glæde af? Så er I velkomne til at uploade disse her.
Nyt fra os:
Har I ansat en ny sælger, launchet et nyt produkt eller flyttet adresse kan I skrive det her.  Dette er IKKE stedet, hvor I skal uploade jobopslag eller henvise til blogs mv. Blogs hører til under cases, og stillingsannoncer er ikke noget, vi ønsker på www.fdih.dk.
Vores events:
Holder I et kundearrangement eller kursus, hvor I ønsker at invitere eksterne deltagere, kan I oprette det her.

Hvem kan ændre og tilføje indhold på vores Medlemssider?

Alle ansatte hos jer, som har en profil på mitFDIH kan tilføje og rette indhold på virksomhedens Medlemssider.

 

Kan logoet i coverbilledet ændres?

Ja det kan du.

Uploader du et logo mindre end 1500 px i bredden og 300 px i højden, vil det gentage sig som tiles.
Jo mindre billedet er, desto flere tiles. Jo større billedet er, desto færre tiles.

Uploader du et logo eller billede på eksempelvis 2592 px i bredden og 760 i højden fylder billedet hele toppen.

Du uploader nyt logo eller billede til toppen på siden "om os" i den grå boks. 

  1. Klik på "Vælg fil"
  2. Vælg den billedefil I ønsker (jpeg el. png format)
  3. Klik på "GEM LOGO"

Hvordan opdaterer jeg informationerne i den grå boks?

Logoet som ses i coverbilledet, kommer fra det logo, der uploades i den grå boks med”Basisinformationerne”. 

Læs om, hvordan du ændrer logo her: Kan logo i coverbilledet ændres?

Linket til jeres website udfyldes i forbindelse med Virksomhedsoplysningerne, og skal indeholde hele url’en, dvs. eksempelvis https://www.fdih.dk/

Udfyld også meget gerne kontakt-information samt hvilket marked I opererer på.

 

Hvad er virksomhedskompetencer, og hvorfor er de vigtige?

Hvad er virksomhedskompetencer?
Virksomhedskompetencer er ét ord, der beskriver, hvilke ydelser/ kompetencer jeres virksomhed tilbyder kunderne, og som kendetegner jeres virksomhed.

På siden "Om os" kan du vælge op til 10 virksomhedskompentencer/ tags. Det er naturligvis muligt at slette og ændre på disse løbende, ligesom det er muligt ikke at indsætte nogle. Valget af virksomhedskompetencer går på tværs af de øvrige sider. Vil du eksempelvis oprette en case, kan du tilknytte en af de tags, der er valgt på siden om os.

Hvorfor er det vigtigt at indsætte virksomhedskompetencer?
Der er 2 væsentlige årsager til, at det er vigtigt at vælge virksomhedskompetencer på jeres medlemsside:

1. De fortæller besøgende på jeres medlemsside, hvad I (også) kan. Det kan være, at besøgende A ser jeres medlemsside, med det formål at læse om én af jeres kompetencer, og ikke ved, at I reelt også tilbyder en anden, som også er relevant for den samme besøgende. 

2. I kan gør jeres medlemssider mere relevant i søgeresultaterne. Hvis en besøgende søger efter en given kompetence på www.fdih.dk, og I tilbyder denne kompetence, kommer I frem i søgeresultatet både som medlem, og eksempelvis med en understøttende case.

Sådan gør du:


Stil cursoren i feltet og begynd at skriv, så kommer der forslag til kompetencer. Der er +700 kompetencer , men findes jeres specifikke kompetence ikke, oprettes den automatisk, når du har skrevet den.

Hvad er vigtigt ift. teksten "Hvem er vi"?

Beskrivelsen af jeres virksomhed er vigtig ift. det indtryk I efterlader andre besøgende med.

Gør indholdet overskueligt:
I har 2.000 tegn til at beskrive jeres tekst. Det er altid en god idé at inddele teksten i korte afsnit med overskrifter, samt benytte lister og eventuelt links. Flertallet skimmer nemlig kun tekster, de ser på en skærm.

Giv links sigende henvisninger:
Når/ hvis I indsætter links er det en god idé at give dem sigende henvisninger. 

Skriv helst på dansk:
Flertallet af vores besøgende kommer fra Danmark, og vi anbefaler derfor at I (også) beskriver jeres case på dansk, hvis I ønsker, at jeres cases bliver fundet og læst.

 

 

Kan vi tilføje video til siden "om os"?

Ja det kan I, og det vil vi absolut anbefale I gør, da flere og flere ser video.

Har I en præsentation af jeres virksomhed, jeres produkter eller andet på video, der fortæller andre om jeres virksomhed, kan I tilføje videoen her.

Se her, hvordan I gør: Kan jeg indsætte video på vores sider?

 

Kan vi previewe siden, inden den går live?

Nej desværre. Indholdet vises så snart du har klikket "GEM":
"What you see is what you get"- er den metode vi har valgt ift. udgivelse af jeres sider.

Med andre ord er der ikke en "publicer"-knap eller mulighed for at gå i gang med et oplæg til eksempelvis en nyhed, for derefter at glemme alt om det og aldrig få den publiceret.

Det stiller omvendt krav til, at du som minimum ved, hvad du vil skrive, inden du går i gang. Valg af billeder, video og evt. pdf er tillæg, og kan godt indsættes løbende. Vi anbefaler dog at gøre indholdet til en given side så færdig som muligt, da vi alle kender til, at vi "lige" skal noget andet, for så at glemme alt om den opgave, man lige var i gang med.

Har du spørgsmål til medlemskab?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen
Vores persondatapolitik