Vejledning til medlemssiden "Nyt fra os"

"Nyt fra os" er siden, hvor I skriver nyheder fra og om jeres virksomhed, som I mener andre i branchen har glæde af at få kendskab til.
Lancerer I et nyt produkt eller service, flytter til ny adresse eller har I vundet e-handelsprisen - alt har interesse.

Hvorfor skal vi bruge tid på at udfylde Medlemssiderne?

Alting tager tid, så hvorfor skal I bruge tid på at udfylde Medlemssiderne på www.fdih.dk?

Der er der 3 grunde til:
Professionel præsentation af jeres virksomhed:
Uanset om du er en webshop, et webbureau eller noget helt tredje, er Medlemssiderne en mulighed for at præsentere jeres virksomhed på en professionel måde overfor besøgende på www.fdih.dk - og dem er der mange af.

Synlighed på Google:
Samtidig er jeres Medlemsside hos FDIH ofte synlig i Google på side 1, fordi FDIH er et site, der ranker højt hos Google. Der er derfor potentiale for, at folk udefra ved et tilfælde besøger jeres Medlemsside. 

Alle besøgende er potentielle kunder:
Alle der ser jeres Medlemsside er potentielle kunder. Uanset om en person ser jeres side på www.fdih.dk i virksomheds øjemed, er vi jo alle i bund og grund privat personer. Det kan også være, at der er nogen i personens netværk, der kan have glæde af den viden, I har mulighed for at give på jeres Medlemsside.

Giver det mening for os at udfylde cases, medlemstilbud, nyt fra os og vores events?

Ja bestemt. Her har du yderligere mulighed for at udbygge jeres Medlemssider, og fortælle besøgende på disse sider om jeres virksomhed, hvilke kunder I hjælper - og med hvad - og meget mere.

Cases:
Fortæl her om cases fra kunder eller best practice generelt.
Medlemstilbud:
Har I et eller flere tilbud, som I synes medlemmer af FDIH kunne have glæde af? Så er I velkomne til at uploade disse her.
Nyt fra os:
Har I ansat en ny sælger, launchet et nyt produkt eller flyttet adresse kan I skrive det her.  Dette er IKKE stedet, hvor I skal uploade jobopslag eller henvise til blogs mv. Blogs hører til under cases, og stillingsannoncer er ikke noget, vi ønsker på www.fdih.dk.
Vores events:
Holder I et kundearrangement eller kursus, hvor I ønsker at invitere eksterne deltagere, kan I oprette det her.

Hvem kan ændre og tilføje indhold på vores Medlemssider?

Alle ansatte hos jer, som har en profil på mitFDIH kan tilføje og rette indhold på virksomhedens Medlemssider.

 

Der vises ingen Nyheder fra os på vores medlemsside?

Vi har valgt, at kun sider med indhold vises på jeres medlemsside.
Så hvis I ikke har skrevet indhold under "Nyt fra os", bliver denne side ikke vist på jeres medlemsside.
Vi oplever også, at brug af browseren Safari kan skabe problemer i forbindelse med upload af indhold. Det kan derfor være en løsning at prøve en anden browser.

Hvordan opretter jeg en Nyhed?

For at oprette en nyhed på jeres medlemsside skal du:
1. Klikke på menu-punktet "Nyt fra os" i den grå boks
2. Klik på den grønne knap "OPRET NYHED"

Så er du i gang, og skal nu udfylde felterne på siden.

Felter markeret med * er felter, der skal udfyldes.
Felter uden * er det frivilligt om du vil udfylde.

Hvad er vigtigt ift. titlen på nyheden?

Titlen til jeres nyhed anbefaler vi:
1. Er kort og stadigvæk sigende
2. Indeholder de ord, som I ønsker at bliver fundet på ift. søgeresultater på www.fdih.dk

Hvilke typer af nyheder kan vi skrive?

Når du skriver en nyhed på siden "Nyt fra os" skal du vælge en kategori. Denne kategori bliver vist i den samlede oversigt, så besøgende hurtigt kan se, hvad nyheden omhandler. Der er følgende kategorier:
* Kundenyt 
* Nyt fra os
* Organisationsnyt
* Personalenyt
* Produktnyt

Må en nyhed være et jobopslag?

Nej FDIH er ikke en base for jobopslag. 

Tips til beskrivelsen af jeres nyhed:

Gør overskriften kort, specifik og søgbar:
Når I beskriver jeres tekst, er det vigtigt at have en sigende overskrift, som indeholder det/ de specifikke ord, som I ønsker andre brugere skal kunne finde jeres nyhed ud fra.

Skriv tydeligt hvad nyheden er.

Gør indholdet overskueligt:
I har 2.000 tegn til at beskrive jeres tekst. Det er altid en god idé at inddele teksten i korte afsnit med overskrifter, samt benytte lister og eventuelt links. Flertallet skimmer nemlig kun tekster, de ser på en skærm. 

Giv links sigende henvisninger:
Når/ hvis I indsætter links er det en god idé at give dem sigende henvisninger. 

Skriv helst på dansk:
Flertallet af vores besøgende kommer fra Danmark, og vi anbefaler derfor at I (også) beskriver jeres nyhed på dansk, hvis I ønsker, at jeres nyheder bliver fundet og læst.

Hvorfor skal jeg tilknytte tags til cases, medlemstilbud eller nyheder?

På siden "OM OS" kan du vælge op til 10 kompetencetags, som beskriver jeres kompetencer. Det giver brugeren en hurtigt idé om, hvad I tilbyder, og samtidig bliver I mere aktuelle ifm. søgninger på www.fdih.dk.

Når du skriver en case, et tilbud eller en nyhed kan du vælge blandt de op til 10 tags, hvad indholdet har fokus på. 

Eksempel:
Har du SEO som kompetencetag på siden "OM OS", og skriver du en case med SEO som fokus, tilknytter du SEO-tagget til casen. Herved bliver både din virksomhed og jeres case vist i søgeresultaterne, når en bruger søger SEO på www.fdih.dk.

På sigt vil vi hos FDIH også vise relevante medlemsresultater ifm. vores indhold og i vores nyhedsbreve. Skriver vi eksempelvis en nyhed med fokus på SEO, vil vi vise cases, tilbud og nyheder, som er tagget med SEO, på siden med nyheden, for at øge synligheden af medlemsindholdet.

Hvilke tags kan jeg tilføje til en case?

Du kan tilknytte en eller flere af de 10 virksomhedskompetencer, som er valgt på siden "OM OS".

 

Hvordan uploader jeg billeder?

Billeder siger mere end 1.000 ord, og samtidig giver de læseren en intuitiv oplevelse af det, I ønsker at formidle.

Vælger du ikke at uploade et billede, bliver jeres logo vist på listen over jeres indhold, men ikke på selve siden.

Du gør sådan:

1. Klik på "Vælg fil" - du kan uploade jpeg og png-filer til medlemssiderne
2. Vælg billedet, som du ønsker indsat

3. Tilpas billedet, så det er inden for den blå firkant. Vælg det udsnit du ønsker at et givent billede, ved at "hive" i det.
4. Gøre billedet større eller mindre ved at scrolle med "musen"

Bemærk:
Hvis billedet fylder mindre end den blå boks, fyldes den blå boks ud med hvid. Det kan derfor se ud som om, der er langt fra billedet til selve teksten.

 

Kan jeg indsætte video eller pdf'er på vores nyheder?

Nej på siden med "Nyt fra os" kan der ikke indsættes hverken video eller pdf.

Er det vigtigt at indsætte en udløbsdato på nyheden?

Indsætter I en udløbsdato på jeres nyhed, forsvinder nyheden fra jeres 

 

Hvordan redigere eller sletter jeg cases, medlemstilbud eller nyheder?

Ønsker du at redigere eller slette cases, medlemstilbud eller nyheder skal du:

1. Logge ind på mitFDIH, klikke på "min virksomhed" og herefter klikke på den menu, hvor der er indhold, som du ønsker at redigere eller slette. Du får nu en liste over jeres aktive indhold eks. cases, tilbud eller nyheder.

2. Klik på overskriften til indholdet og du får mulighed for enten at "Redigere" eller "Slette XXX"

3 Vælger du "Slet XXX" forsvinder indholdet.

4. Vælger du "Rediger XXX" åbner siden med informationen. Du kan nu redigere, fortryde din redigering og eller slette casen, medlemstilbudet eller nyheden.

5. Når du er færdig med at redigere indholdet, skal du klikke på "GEM XXX"

Har du spørgsmål til medlemskab?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen
Vores persondatapolitik