Juridiske værktøjer

FDIH værktøj til Handelsbetingelser

Trænger dine handelsbetingelser til en gennemskrivning, så du er sikker på, at du giver korrekte oplysninger om fortrydelsesret mv? Eller er du ny e-handler? Måske er FDIH værktøj til Handelsbetingelser så noget for dig? Værktøjet kan bruges af webshops, der sælger varer og/eller digitalt indhold til forbrugere.

Mange af de oplysninger, som du skal give efter forbrugeraftaleloven, kan gives i dine handelsbetingelser.  FDIH har lavet et værktøj, hvor du blot skal svare på en række spørgsmål, hvorefter vores værktøj giver dig en fil med de oplysninger, du som minimum skal have i dine handelsbetingelser - Lige til at sætte ind på din hjemmeside! Du har også mulighed for at føje yderligere vilkår til.

Har du brug for forklaringer og gode råd om, hvad du også er forpligtet til som e-handler mv.,  kan du læse mere i vores vejledning, før du udfylder spørgeskemaet, eller du kan bruge vejledningen til at få uddybende forklaringer, mens du besvarer spørgsmålene.

Generelt om Handelsbetingelser:
Handelsbetingelserne skal indeholde oplysning om kundens (forbrugerens) og den erhvervsdrivendes rettigheder og forpligtelser.

  • Undgå overflødige oplysninger som fx oplysninger om, hvordan man handler på siden.
  • Forsøg ikke at gengive lovens regler, medmindre du har pligt til det. De gælder alligevel.
  • Handelsbetingelserne bør ikke indeholde oplysninger om behandling af personoplysninger.
  • Handelsbetingelserne skal være lettilgængelige og overskuelige for forbrugeren.
  • Handelsbetingelserne skal accepteres af kunden, inden kunden afslutter købet.
  • Du kan have links i footeren til betingelserne og betingelsernes afsnit om fortrydelsesret, levering, klagemuligheder mv.

Hvem kan bruge FDIH’s standardiserede handelsbetingelser, og hvordan gør jeg?

  • Du kan kun bruge handelsbetingelserne, når du sælger varer og digitalt indhold til forbrugere.
  • Du skal besvare de stillede spørgsmål bedst muligt. Du kan ikke se, i hvilken sammenhæng svarene optræder, før du har genereret dine handelsbetingelser.
  • Formålet med betingelserne er at hjælpe dig med at give dine kunder nogle af de oplysninger, som du har pligt til at give dem efter Forbrugeraftaleloven, Forbrugerombudsmandens retningslinjer for modtagelse af betaling ved fjernsalg, markedsføringslovens regler om god markedsføringsskik og reglerne om alternativ tvistløsning.
  • Vær opmærksom på, at det ikke er alle oplysningsforpligtelser, der kan opfyldes i handelsbetingelserne. Oplysninger om varen og uundgåelige fragtomkostninger og andre forbehold og betingelser skal gives der, hvor du udbyder varen til salg på dit website (Første gang du viser varen og en pris.) Oplysninger om vilkår for brug af gavekort, bør også gives på gavekortet eller der, hvor det kan købes.

Når du har genereret betingelserne, skal du tjekke dem igennem og evt. fjerne overflødige afsnit. Du har som nævnt mulighed for at tilføje andre vilkår bagefter.

Hvad skal jeg bruge vejledningen til?                                                                                 
Det er en god idé at læse vejledningen, før eller mens du udfylder spørgeskemaet. Den indeholder mange råd om, hvad du skal oplyse før og efter købet.

Når du har genereret dine betingelser, har du mulighed for at tilføje vilkår eller ændre i teksten. I vejledning kan du læse, hvornår du ikke må ændre i teksten. Du kan også læse, hvilke vilkår du ikke bør indsætte i dine betingelser.

Log ind, hvis du ønsker at bruge FDIH værktøj til Handelsbetingelser

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Niels Preysz
Medlemschef
Micha Hansson
Webmaster & Medlemservice-ansvarlig
Esben Carbac Hansen
Salgsansvarlig
Simon Bjerremann
Analysechef
Anne K. Hansen
Eventchef
Pernille Trieb
Projektleder - er pt. på barsel
Birgitte Warming Juul
Projektleder
Magnus Glenn Hansen
Projektleder
Anna Risbjerg Omann
Studentermedhjælper - medlemsservice
Andrea Skou Pojezny
Studentermedhjælper - event
Frederik Holmershøj
Juridisk studentermedhjælper
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen