Webinar

Danmarks bedste e-handlere - mød 2 af finalisterne til E-handelsprisen 2020 - (online)

Tid
5. okt 2020 kl. 14.00-15.00
Sted (Se adresse)
Webinar - online
Pris
Gratis (Medlemmer)
300,- kr. ekskl. moms (Ikke-medlemmer)

Mød 2 af talenterne bag de nominerede til E-handelsprisen

Vi tæller ned til E-handelsprisen 2020 med en række webinarer, hvor et udpluk af finalisterne fortæller om den e-commerce-løsning, der ligger til grund for deres finaleplads. Dagens kategori er ”Bedste Eksport case”. Hør 2 e-handlere – og finalister – fortælle deres case.

Til E-handelsprisen fejrer vi hvert år de allerbedste indenfor e-handel i Danmark. Til dette webinar får du mulighed for at opleve Hanne fra JYSK og Carsten fra SkatePro, som begge er i finalen i kategorien ”Bedste Eksport case”.

Hanne og Carsten har faktisk allerede været til den store eksamen,  Jurydagen, den 7. september – og venter nu blot på afgørelsens time og den store Prisfest den 12. november.

SkatePro
Hos SkatePro er passionen for Action Sport stor. Der sælges BMX, løbehjul, rulleskøjter, skateboard, vinter- og surfudstyr til 25 forskellige markeder i Europa og Nordamerika. Den geografiske ekspansion, vha. dygtig udnyttelse af online salgskanal, er kernen i SkatePros succesfulde vækststrategi. De sidste 10 år har væksten været på gennemsnitlig 44% pr. år, primært drevet af eksport. I dag er 85% af B2C salget til udlandet. I dag er der 160 medarbejdere hos SkatePro, koncernsproget er engelsk, og der er 25 forskellige nationaliteter ansat.

Til FDIH’s spørgsmål ”Hvad er det der gør, at I har så stor succes med jeres eksport-vækststrategi?” svarer Carsten: ”Godt købmandskab og fokus på forretningen er et godt grundlag. Hos SkatePro tror vi dog, at der skal mere til, for at være en vinder-virksomhed indenfor e-eksport. Derfor gør vi bl.a. også følgende:
- Gennemført lokalisering af websites inkl. sprog, betaling, levering, prissætning og personalisering, så kunden får en bruger- og købsoplevelse på niveau med lokale alternativer eller bedre.
- Hurtig og stabil levering er stadig en afgørende faktor for høj kundetilfredshed.
- En vellykket 2018-2020 strategi med fokus på opbygning af et action sport DNA med målrettet produktportefølje, en stærk virksomhedskultur og differentiering i forhold til e-markedspladser. Den gør bl.a., at vi relativt let kan rekruttere nye passionerede medarbejdere.
- Fra pris-monitorering til fuldautomatisk prisoptimering, hvor vi på toppen af platformen har tilføjet vores egen logik, som optimerer både omsætning og DB på de enkelte markeder og produkter.
Sidst men ikke mindst, har vi ekstrem fokus på strukturerede produktdata. Det får vi bl.a. gavn af i forhold til vores intelligente brug af et AI-baseret NLG-system (Natural Language Generation) til fuldautomatiske, semantiske korrekte og SEO optimerede oversættelser af vores tekster.”

E-handelsprisen 2020 og prisfesten
Det hele afgøres til E-handelsprisen 2020 den 12. november, hvor vi hylder branchen og kårer de absolut bedste e-handlere i Danmark. I år må vi desværre ikke invitere nær så mange gæster, som vi har gjort de tidligere år, men vi lover, at det bliver et brag af en fest – uanset!

Læs mere om E-handelsprisen 2020 og find oversigten og alle finalisterne her.

JYSK
JYSK E-business startede rejsen i 2014 og har siden kunne dokumentere en solid fremgang for online-salget generelt og især eksporten, som i dag udgør 78,24 % af det samlede online resultat. JYSK har konstant fokus på ekspansion og senest er 2 nye eksportlande kommet til. JYSK er tilstede med fysiske butikker på alle markeder. Dog er fremgangen for online betydelig i forhold til retail.

JYSK har specialister på hovedkontoret i Danmark til alle klassiske online indsatser og minimum én lokal ’Social Media & Digital Coordinator’ i hvert land. Alt indhold på tværs af kanalerne tilpasses og oversættes til det lokale sprog og matcher de lokale kampagner og kulturen. Checkout er tilpasset hvert lands krav til Terms & Conditions, felter og valideringer. JYSK har et stort fokus på, at varer købt online på tværs af markeder kan leveres hurtigt og på en CSR forsvarlig måde til slutforbrugeren.

JYSK E-business ønsker at være tæt på kunderne og støtte dem før, under og efter købet. JYSK kundeservice er lokalt i alle 20 lande. JYSK tilbyder en kommunikationskanal til kundens eget ønske – e-mail, telefon, chat. Når kundeservice er i kontakt med kunderne, har de også mulighed for at oprette en basket og dele et link, hvor kunden efterfølgende selv afslutter ordren online. Dette sker 10.000 gange hver måned. Ingen tvivl om, Ingen tvivl om, at JYSK er en eksport succes, blandt andet pga. den lokale tilpasning og tilstedeværelse. Ingen tvivl om, at JYSK er en eksport succes, blandt andet pga. den lokale tilpasning og tilstedeværelse.


Agenda

14.00 - Velkommen ved FDIH

14.05 - Case 1: SkatePro
v/ Carsten Schmidt, CEO, SkatePro

14.30 - Case 2: JYSK
v/ Hanne Bang Vorre, E-business Director, JYSK

14.55 - Afrunding og tak for i dag 

 

FDIH-webinar – sådan foregår det:

  1. Tilmeld dig her på siden
  2. På dagen for webinaret modtager du et link pr. mail. Linket modtager du min. 30 min før webinaret starter - så du kan logge ind i god tid. Hvis du mod forventning ikke modtager mailen, så tjek evt. dit spamfilter.
  3. Hvis du oplever problemer med at logge på, er du velkommen til at kontakte Magnus på tlf. 7225 5615/mail mgh@fdih.dk
Tilmeldingen lukker om
7 dage 21 timer 25 min 58 sek

Priser

FDIH medlemmer
Ikke-medlemmer

Gratis

300,- kr. ekskl. moms

Tilmeldingsfrist 5. oktober 2020 kl. 12.30

Webinar - online

Webinar - online
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen
Vores persondatapolitik