Webinar

Coronakrisen kradser - episode 1 - Hør 4 e-handlere fortælle (online)

Tid
20. mar 2020 kl. 10.00-11.00
Sted (Se adresse)
Webinar - Hele landet
Pris
Gratis (Medlemmer)
300,- kr. ekskl. moms (Ikke-medlemmer)

Coronakrisen kradser - hør hvad e-handlerne gør - episode 1

Hvad er status hos de danske e-handlere? FDIH har inviteret udvalgte e-handlere til at dele ud af deres erfaring og fortælle om deres tiltag under coronakrisen.

Kun 2 uger efter alt er vendt op og ned med første pressemøde i Statsministeriet om coronakrisen, ser hverdagen for alle e-handlere helt anderledes ud.

På dette første webinar kan du høre 4 udvalgte e-handlere fortælle om:

  • hvilke markante ændringer, de oplever i deres omsætning
  • hvad de forventer af den kommende tid
  • hvilke initiativer, de har taget, for at afbøde de forandringer, de oplever i disse uger

Der vil også blive tid til at stille spørgsmål til de 4 e-handlere, som hiver 1 time ud af deres i forvejen travle fredag for at dele ud af deres erfaringer. 

De 4 e-handlere er:

  • Legeakademiet.dk: Ann Riemer og Jane Vestergaard
  • Watery.dk: Daniel Johannesen
  • Festtema.dk: Sine Mejnertz og Søren Mejnertz 
  • Luksusbaby.dk: Ann-Louise Christine Aasted og Morten Grabowski Kjær

 

Hvordan tilgår du webinaret? 
Fredag morgen den 20.marts, vil du som er tilmeldt, modtage et link fra os i FDIH. Ved at klikke på linket, vil du blive ledt til Microsoft Teams, hvor webinaret vil finde sted. Har du problemer med at komme på, er du meget velkommen til at kontakte Andrea på asp@fdih.dk. Så vil hun efter bedste evne guide dig ind i webinaret. 

Bruger du Apple produkter, skal du downloade App'en Microsoft Teams først.

Legeakademiet.dk oplever voldsomme udsving i omsætningen i den positive retning i denne uge. Børn skal aktiveres hjemme af forældrene i disse dage, og Legeakademiet.dk kan i den grad hjælpe. Leveringstiden er blevet længere for først og fremmest at kunne holde god afstand kollegerne imellem på lageret men også i kraft af den voldsomme stigning i ordretilgangen. Alle ordrer pakkes hos 3. parts logistik.

Watery.dk derimod sælger alt i svømmeudstyr. Landets svømmehaller er nu lukket, stævner er aflyst og alle svømmere er gået på land. Det har haft en voldsom negativ indflydelse på Daniels omsætning. Du kan læse detaljerne her: 

https://www.watery.dk/blogs/waterylife/corana-hjaelp-derfor-har-vi-brug-for-hjaelp

Festtema.dk er nu ramt på lige fod med de lukkede restauranter og caféer efter Regeringen gik ud med bla. et anbefalet maksimum på op til 10 personer i forsamlinger, men allerede inden da var omsætningen næsten gået helt til bunds. Hjælpepakkerne er deres håb lige nu.

Luksusbaby.dk oplever fremgang i omsætningen, og Ann-Louise og Morten ansætter nu tidsbegrænsede medarbejdere, der for et øjeblik siden er blevet fyrret i den fysiske del af detailhandlen i Aalborg. De tager mange initiativer til at stoppe smittespredningen i kontorer og lager, og de har mange idéer til, hvordan dansk e-handel kan stå sammen i denne tid.

Tilmeldingen lukker om
0 dage 0 timer 0 min 0 sek

Priser

Dansk Erhverv medlemmer
Ikke-medlemmer

Gratis

300,- kr. ekskl. moms

Tilmeldingsfrist 20. marts 2020 kl. 09.10

Webinar - Hele landet

Online
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen
Vores persondatapolitik