Webinar

Cookie Compliance: hvordan du minimerer forretningsmæssige tab og undgår at overtræde loven.

Tid
17. sep 2020 kl. 10.00-11.00
Sted (Se adresse)
Webinar - online
Pris
Gratis (Medlemmer)
300,- kr. ekskl. moms (Ikke-medlemmer)

Har du styr på dine cookies?

Cookies? Dem er der styr på, er der ikke? Men betyder det at du mister forretning? En uhensigtsmæssig cookie-løsning kan udover at bryde loven, have alvorlige forretningsmæssige konsekvenser for analyse, personalisering og digitale marketing aktiviteter, men heldigvis kan få justeringer have signifikant indvirkning.

Se eller gense webinaret her:

De fleste virksomheder har allerede en basis cookie-løsning på plads, men færre arbejder med hvordan man kan reducere de medfødte negative effekter ved de nye regler for hvordan data og herunder også hvordan cookies må bruges. Hvis reglerne efterleves, bliver ens datapulje nemlig markant mindre f.eks. fra Adobe- eller Google Analytics, DoubleClick eller andre lignende værktøjer til effektiv markedsføring. Hvis reglerne imidlertid ikke efterleves, risikerer man i værste fald en GDPR bøde på op til 20 mio. EUR eller 4% af ens årlige globale omsætning - av. Hverken datatab eller enorme bøder er attraktive, så vi vil i dette webinar dele vores erfaringer, som vil tage dig hele vejen rundt om:

  1. Hvad er EU-lovgivningen på området
  2. Hvordan minimerer man forretningsmæssige tab, samtidigt med at være compliant
  3. Hvorfor det er vigtigt at vise omverden at datasikkerhed bliver taget seriøst
  4. Hvordan bør en cookie-løsning teknisk være skruet sammen
  5. Hvordan man opstiller en governance proces der på månedlig basis tager afsæt i at holde cookie-løsningen ajour

Samtykke til dataopsamling kan overordnet siges at være en forudsætning for at optimere sin forretning og er dermed et konkurrenceparameter på højde med høj konverteringsrate, god og målrettet markedsføring eller hurtig/billig levering og derfor er det et område der er værd at sætte sig ind i.

 

Om eCapacity

eCapacity er en prisvindende uafhængig digital rådgivervirksomhed. Vi hjælper nogle af nordens største virksomheder og brands indenfor finans, tele, retail, media og industri med at virkeliggøre deres ambitiøse digitale vækst. De fleste af vores kunder vælger os, fordi vi er optaget af, at producere klare og målbare kommercielle resultater. Det er også noget, vi gør en dyd ud af. Men vores kunder vælger os også, fordi de oplever, at vi hjælper dem til selv at blive bedre. Vi er dem, der kan træde til med specialkompetencer, som de ikke selv råder over. Vi fylder huller ud, så de kan accelerere udviklingen, nå hurtigt i mål og sikre at det færdige resultat holder flyvehøjden, når først det er i luften. Det er vurderinger som disse vi prøver at leve op til, når vi siger, at vores mål er at ”empower you to grow your digital business”.

Webinaret er for dig

  • som er ansvarlig for digital forretning
  • som beskæftiger dig med analyse, personalisering eller digitale marketing aktiviteter
  • som arbejder med GDPR og anden lignende lovgivning og som gerne vil have indsigt i de tekniske eller foretningsmæssige følger ved lovgivningen
  • som er grøn på området, men som gerne vil vide noget om samspillet mellem lovgivning og hvordan data må bruges

Agenda

10.00 - Velkommen
v/FDIH

10.05 - Introduktion
v/ Per Rasmussen, CEO, eCapacity
Scenen sættes for hvorfor data/cookies bør tages alvorligt i en verden der i stigende grad både bliver digitaliseret og reguleret.


10.10 - Hvad er EU-lovgivningen på området
v/Jeppe Dahl-Østergaard, Konsulent, eCapacity

GDPR og ePrivacy-direktivet (’Cookiebekendtgørelsen’) vil blive opridset og eksemplificeret, så det er klart hvad spillereglerne er på området.


10.25 - Hvordan minimerer man forretningsmæssige tab, samtidigt med at være compliant
v/Jeppe Dahl-Østergaard, Konsulent, eCapacity

Her vil en række forskellige løsninger blive præsenteret og rangeret efter hvordan de performer (raten af besøgende der klikker ”nej tak”) og i hvor høj grad de lever op til gældende lovgivning. Det vil også blive vist hvordan små ændringer kan have stor betydning for performance.


10.40 - Hvordan bør en cookie-løsning teknisk være skruet sammen
v/Frederikke Castillo Hansen, Konsulent, eCapacity

En løsning skal styre alt der ikke er kategoriseret som ’strengt nødvendigt’ og det kræver typisk at både ens Tag Manager og CMS-system er i spil.


10.50 - Hvordan man opstiller en governance proces der på månedlig basis tager afsæt i at holde cookie-løsningen ajour
v/Jeppe Dahl-Østergaard, Konsulent, eCapacity

En løsning er kompatibel med loven hvis den er ajour og således dækker og styrer det digitale langskab. Hvordan dette kan gøres afhænger af om der administreres én, få eller mange domæner.


11.00 Opsummering og Q&A

FDIH-webinar – sådan foregår det:

  1. Tilmeld dig her på siden
  2. På dagen for webinaret modtager du et link pr. mail. Linket modtager du min. 30 min før webinaret starter - så du kan logge ind i god tid. Hvis du mod forventning ikke modtager mailen, så tjek evt. dit spamfilter.
  3. Hvis du oplever problemer med at logge på, er du velkommen til at kontakte Magnus på tlf. 7225 5615/mail mgh@fdih.dk

 

Tilmeldingen lukker om
0 dage 0 timer 0 min 0 sek

Priser

Dansk Erhverv medlemmer
Ikke-medlemmer

Gratis

300,- kr. ekskl. moms

Tilmeldingsfrist 17. september 2020 kl. 08.30

Webinar - online

Webinar - online
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen
Vores persondatapolitik