E-commerce: de hotteste trends & tendenser - (offline)
- Tid
- 23. sep 2020 kl. 12.30-16.00
- Sted (Se adresse)
-
Tivoli Congress Center, København V
- Pris
-
Gratis (Medlemmer)
600,- kr. ekskl. moms (Ikke-medlemmer)
De hotteste trends & tendenser i E-commerce
Seminaret, der sidste år trak et rekordstort antal deltagere, er tilbage med spritnye trends fra udlandet og sølvvinderen fra ’Bedste e-handelscase ved E-handelsprisen 2019’!
I et e-handelsmarked i konstant udvikling sættes der hele tiden nye standarder for, hvordan I som e-handlere skal agere for at følge med udviklingen og ikke mindst konkurrenterne. Specielt er forbrugernes konstante bevægelse på tværs af platforme, hvor involverende og værdiskabende kundeoplevelser er med til at fange forbrugernes gunst, på alles læber.
Men hvad forventer onlineforbrugerne, og hvilke trends og tendenser bliver toneangivende og kommer til at sætte e-handelsstandarden?
Det stiller FDIH sammen med et af Danmarks førende e-handelshuse, Hesehus A/S, skarpt på til dette seminar, hvor I får serveret de hotteste trends og tendenser inden for e-handel og retail bl.a. fra verdens største retailkonference NRF Retails BIG Show i New York. Og så disker vi op med en sand e-commerce treat i form af hands-on erfaring fra BabySam, der med en ambitiøs e-handelsstrategi har skabt markant onlinesucces.
10 innovative e-handelstrends, der booster forretningen
Med udgangspunkt i 10 af de mest toneangivende og innovative e-handelstrends sætter Lars Hedal, adm. direktør hos Hesehus, spotlight på fremtidens e-commerce. I får bl.a. indsigt i de nyeste teknologier og features, som I med fordel kan sætte i spil, hvis I vil være et skridt foran konkurrenterne og indfri kundernes stadig stigende forventninger. Som altid binder Lars Hedal de enkelte trends op på konkrete cases, der allerede har boostet forretningen for nogle af frontløberne inden for e-commerce.
Vi passer på dig
Vi gør alt for, at du skal føle dig tryg under seminaret. Der er god plads i lokalerne hos Tivoli Kongrescenter, så afstand bliver ikke noget problem. Ligeledes sørger vi for masser af håndsprit, god hygiejne og en corona-venlig forplejning.
Hesehus og FDIH vægter tryghed og sikkerhed meget højt, vi håber derfor, at se dig den 23. september og at du vil være med til at efterleve Sundhedsstyrelsens anbefalinger, så vi sammen kan få en god og sikker dag.
De hotteste tendenser fra the Big Apple
Verdens største retailkonference NRF Retail’s Big Show samler intet mindre end 400 commerce-eksperter, der i løbet af konferencens tre dage præsenterer tidens hotteste trends og tendenser inden for detail og e-handel for mere end 38.000 deltagere. Hesehus’ direktør for leverance og udvikling, Mette Reinholt Mortensen, var igen i år blandt deltagerne, og til seminaret tager hun jer igennem de nyeste forbrugertendenser og de vigtigste detailtrends fra konferencen. Fra sin store tour rundt i New York krydrer Mette også indlægget med nytænkende og anderledes butikskoncepter, der er med til at sætte den nye e-handels- og forbrugerstandard.
Ny ambitiøs e-handelsløsning skaber onlinevækst på 113%
Den suverænt største spiller på det danske marked for baby- og børneudstyr, BabySam, har med en ambitiøs strategi og målrettede investeringer skabt markant onlinesucces med deres nye totalløsning, der bl.a. det første år resulterede i en onlinevækst på 113% og en stigning i konverteringsraten på hele 44%. Resultaterne blev også bemærket og hædret til E-handelsprisen, hvor BabySam vandt sølv, og I har nu mulighed for at suge til jer, når Kenneth Willenbrack Nørgaard, CEO hos BabySam, tager jer med på BabySams omnichannelrejse og giver jer et indblik i strategien bag og eksekveringen af den nye løsning samt overvejelserne før, under og efter lancering. Kenneth løfter også sløret for de næste skridt i BabySams omnichannelrejse og must-win battles.
Seminaret afholdes også i Aarhus den 24. september.
Læs mere her
Program
Priser
Dansk Erhverv medlemmer
Ikke-medlemmer
Gratis
600,- kr. ekskl. moms
Tilmeldingsfrist 22. september 2020 kl. 12.45