Rejse

Tour de Jylland

Tid
24. okt 2018 kl. 07.00 - 25. okt 2018 kl. 18.00
Sted
København - Kolding - Hinnerup - Brabrand - Hornslet - Rebild - Nibe - Randers - Kolding - København
Pris
2.500,- kr. ekskl. moms
Kun for medlemmer

Prisen er inklusive hotel, bustransport og fuld forplejning.

Turen går rundt i Jylland - vil du med?

Vil du have en unik mulighed for at komme bag kulisserne, når nogle af de dygtigste e-handlere i Danmark åbner dørene? Så skal du med på denne bustur.

FDIH arrangerer en medlemstur rundt i Jylland, hvor vi skal besøge nogle af Danmarks skarpeste e-handlere med fokus på B2B handel.

Bussen kører fra København mod Jylland den 24. oktober, kl. 7.00 og er hjemme i København igen kl. 18:00 dagen efter (den 25. oktober). 

Hvorfor skal jeg med?

  • Vil du suge ny viden til dig og lære af andre? Så skal du med
  • Vil du netværke med nogle af Danmarks skarpeste e-handlere? Så skal du med
  • Vil du have en unik mulighed for at komme bag kulisserne, når nogle af de dygtigste B2B e-handlere i Danmark åbner dørene? Så skal du med
  • Vil du have god mad og drikke i selskab med dine med-medlemmer i FDIH om aftenen? Så skal du med, og det er Hesehus, der sponsorerer disse herligheder

Det praktiske 

Vi tager på tur rundt i Jylland hos nogle af de bedste i branchen. 

Bussen kører fra København, og vi starter først med et besøg i Kolding. Så til jer der bor i Jylland, så er der mulighed for at stige på bussen i Kolding.  

Vi overnatter på et godt hotel ved smukke Rebild Bakker. Om aftenen spiser vi middag sammen. Den gode middag sponsoreret af Hesehus bliver krydret med masser af netværk, som selvfølgelig også bliver dyrket, når vi ruller ud på de jyske motorveje. 

Dagen efter sætter vi kursen mod flere e-handlere, og slutter dag 2 med at sætte GPS’en til København.

 

Hvornår er der afgang?

Vi kører fra København den 24. oktober 2018 kl. 7.00, og vi er tilbage i København den 25. oktober omkring kl. 18. Du er velkommen til at hoppe på bussen i Kolding den første dag kl. 10, hvor der også er masser af parkeringsplads.

Hvordan kommer jeg med?

Du skal købe billet til turen, og det er muligt at købe flere billetter per medlemsvirksomhed. Billetten koster kun kr. 2.500,- ekskl. moms. Prisen er inklusive bus tur/retur, forplejning på turen, besøg hos interessante e-handelsvirksomheder og overnatning på hotel Comwell Rebild Bakker. 

Det med småt

Det er en medlemstur, og alle medlemmer af FDIH er velkomne, uanset om det er B2C, B2B e-handlere eller leverandører til e-handlere.
Turen er en opfølgning på sidste års bustur til Sverige, som i følge deltagerne var en stor succes.

"Det var en fantastisk tur, som gav os et indblik i e-commerce i alle spektrum. Lige fra det fuld-automatiske med robotter til mere manuelt arbejde med systemer af ældre dato. Man fik idéer og inspiration, som man kan tage med sig hjem og implementere i sin egen virksomhed. Samtidig var det super dejligt at møde en masse andre passionerede personer inden for branchen, som man kunne spare med OG have det super sjovt og hyggeligt med."
Rikke Rosendal

"Jeg var meget imponeret over, at vi kunne nå så meget på så kort tid. FDIH havde håndplukket nogle af Sveriges største webshops, og vi fik et fantastisk indblik i deres forretning. Oven i købet var turen også en fantastisk mulighed for at få networket og talt med de andre deltagere. Man blev klog både uden for bussen og inde i bussen."
Jonathan Parisi

 

 

Kontakt FDIH, hvis du har brug for mere information

Er du ikke medlem af FDIH, er du også velkommen. Det forudsætter dog, at du lige melder dig ind og tager del i at styrke dansk e-handel.

Læs mere her om vores Handelsbetingelser.

Samarbejdspartner

Program

ONSDAG D. 24. OKTOBER 2018
07.00
Afgang med bus - morgenbrød og kaffe ombord
Børsen (kl. 7.00) og AC Hotel Bella Sky (kl. 7.20)
Vi har 2 opsamlingssteder:
- Børsen, Slotsholmsgade 1, 1217 København K, kl. 7.00
- AC Hotel Bella Sky, Center Boulevard 5, 2300 København S, kl. 7.20
(parkering her koster ca. 80,- kr. pr. døgn. Alternativt ligger hotellet 500 m. fra Bella Center Metro st.)
09.50
Mødetid - opsamlingssted Vest
P-pladsen hos Lemvigh-Müller
Adresse:
Lemvigh-Müller
Nordager 1
6000 Kolding
10.00
Besøg hos Lemvigh-Müller
Kolding
Lemvigh-Müller er Danmarks største stål- og teknikgrossist med over 350.000 varenumre. Hver dag sørger Lemvigh-Müller for, at varer fra tusindvis af producenter bliver samlet, pakket og leveret på mindre end 24 timer til installatører, industrivirksomheder, forsyningsselskaber og byggepladser i hele Danmark.
Ud over at være en effektiv og pålidelig logistikpartner, tilbyder Lemvigh-Müller også en række andre services og løsninger, som er skræddersyet til at gøre hverdagen så nem og effektiv som mulig for deres kunder.
11.00
Transport til næste stop på turen
Sandwich serveres ombord
12.15
Besøg hos SkatePro
Hinnerup
SkatePro startede i 1996 og er i dag vokset til at være Skandinaviens største skate shop, med både online og fysiske butikker. SkatePro tilbyder levering 7 dage om ugen, dag til dag levering og 365 dages bytteret. Levering og returnering kan ske såvel på en oplyst adresse som i SkatePros butikker. De fleste kender SkatePro som B2C e-handler, men de har også en ikke ubetydelig B2B forretning kørende online.
13.30
Transport til næste stop
Snack og frugt serveres ombord
14.00
Besøg hos Wupti
Brabrand (lageret hos Salling Group)
wupti.com blev etableret i 2006 og er i dag Danmarks største onlinespiller inden for salg af forbrugerelektronik og hårde hvidevarer. I 2015 blev Wupti købt af Salling Group og i 2017 blev Wupti Marketplace lanceret. Med lanceringen af Marketplace har Wupti taget kampen op mod de store udenlandske webshops – især Amazon. Overgangen til en markedsplads gør det muligt for kunderne at købe produkter fra andre sælgere end Wupti selv.
wupti.com har op mod 200.000 besøgende hver dag og tilbyder med Marketplace et sortiment på over 275.000 varenumre.
15.00
Afgang mod næste stop på turen
Snack og frugt serveres ombord
15.45
Besøg hos Refurb
Hornslet
Refurb køber og sælger genbrugte computere, tablets og smartphones via e-handel. Firmaet blev etableret i en aarhusiansk kælder i 2008 af 3 efterskolekammerater. Virksomheden er vokset fra én ansat i 2009 til 30 ansatte i 2016. Refurb er en vækst virksomhed med en mission om at bygge en solid og bæredygtig forretning på samtidigt at gøre noget godt for miljøet gennem genbrug. Refurb er desuden rådgivere for erhvervslivet og tilbyder både opkøb, datasletning, reinstallation af software og salg af IT-løsninger.
16.45
Bus til hotel - ankomst ca. 17.45
Comwell Rebild Bakker
19.00
Middag på Comwell Rebild Bakker
TORSDAG D. 25. OKTOBER 2018
07.00
Morgenmad på hotellet
08.15
Afgang med bus fra hotellet
09.00
Besøg hos Lene Bjerre Design
Nibe
Lene Bjerre Design startede tilbage i 1975 og er i dag en af landets førende brands indenfor bolig og livsstilsprodukter. Lene Bjerre produkter forhandles via fysiske såvel som online forhandlere, og de har desuden egen webshop. Ordrer bestilt på Lene Bjerres webshop leveres indenfor 4 hverdage og kunderne tilbydes 14 dages returret.
10.00
Afgang med bussen
Snack og frugt serveres ombord
11.00
Besøg hos Brdr. Dahl
Saint Gobain Distribution i Randers
Brødrene Dahl har eksisteret i over 150 år og er Danmarks største VVS grossist med 52 butikker spredt over hele landet. I 2009 blev virksomheden en del af Saint-Gobain koncernen, der er en af Europas største industrikoncerner inden for produktion og distribution af byggematerialer, glas og andre specialprodukter. Brødrene Dahl lagerfører ca. 38.000 varenumre og tilbyder dag til dag levering samt kviklevering (levering indenfor 1-2 ½ time)
12.30
Afgang med bussen
Sandwich serveres ombord
14.00
Besøg hos Palby Marine
Kolding
Palby Marine er Danmarks største grossist af maritimt udstyr og reservedele. Palby Marine forhandler alle typer af bådudstyr, som importeres fra hele verden, og sælges via forhandlere, bådudstyrsbutikker, værksteder og værfter i hele Danmark. Palby Marine har altid over 10.000 varenumre på lager og sender alle indgåede ordre samme dag, fra lageret i Kolding.
15.00
Afgang mod København
med stop ved P-pladsen hos Lemvigh-Müller, hvor din bil måske står
18.00
Ankomst tilbage i København
AC Hotel Bella Sky (ca. kl. 17.40) og Børsen (ca. kl. 18.00)
Tilmeldingen lukker
26 dage 3 timer 10 min 34 sek

Priser

FDIH medlemmer

2.500,- kr. ekskl. moms

Kun for medlemmer

Tilmeldingsfrist 22. oktober 2018 kl. 12.00

Prisen er inklusive hotel, bustransport og fuld forplejning.

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Niels Preysz
Medlemschef
Micha Hansson
Webmaster & Medlemservice-ansvarlig
Simon Bjerremann
Analysechef
Mikkel Roh Bøgebjerg
Projektleder/ medlemsservice
Anne K. Hansen
Eventchef
Pernille Trieb
Projektleder
Birgitte Warming Juul
Projektleder
Magnus Glenn Hansen
Projektleder
Ditte Rogild Andersen
Studentermedhjælper - medlemsservice
Frederik Holmershøj
Juridisk studentermedhjælper
Tine Lauritsen
Ba.jur.