Tid
20. maj 2021 kl. 16.30-00.00
Sted
Følger snarest

Indstilling af virksomheder og ansøgning til Indstillingsudvalget er åben nu. Tilmelding til prisfesten samt billetpris følger.

Vil du være med i indstillingsudvalget?

E-handelsprisens indstillingsudvalg gennemgår og udvælger de indstillede virksomheder/e-handlere i 2 steps. De når frem til 5 finalister, som præsenteres for juryen. Og lige nu er ansøgnings-vinduet om en plads i udvalget åbent.

Den 20. maj 2021 bliver årets helt store festdag med prisoverrækkelser til de absolut bedste danske e-handlere. Indstillingsudvalgene spiller en afgørende rolle i at finde frem til netop disse virksomheder. Og det er her DU kommer ind i billedet, hvis du godt kunne tænke dig at deltage i udvælgelsen af de nominerede. 


Ansøg om en af de eftertragtede pladser i indstillingsudvalget
Du kan lige nu kandidere til en plads i indstillingsudvalget til E-handelsprisen 2021. Vi forventer, at der igen i år bliver rift om pladserne. Bølgerne går ofte højt, når der voteres og de vigtige valg skal træffes, valg som munder i ud 5 finalister, som alle 5 skal præsentere deres case for juryen. Har du solid erfaring med e-handel er det en smal sag for dig. Læs om processen fra A-Z her. 

Ønsker du at kandidere til en plads i et indstillingsudvalg, skal du blot udfylde nedenstående spørgeskema senest søndag den 13. december 2020.  Vi er meget åbne overfor nye medlemmer i indstillingsudvalgene – erfarne medlemmer er selvfølgelig også velkomne. Dansk Erhverv Digital Handel forbeholder sig ret til at sammensætte de enkelte udvalg af respekt for bl.a. inhabilitet.

Indstil selv 5 kandidater til en E-handelspris
Inden du udfylder spørgeskemaet, må du meget gerne overveje, hvilke 5 webshops/virksomheder, som du mener, fortjener at vinde en e-handelspris i 2021. Og BEMÆRK: Forbered dine begrundelser for de 5 indstillinger på forhånd, da du ellers kan blive mødt af en "time-out" i spørgeskemaet.  


Hvad får jeg for at deltage i indstillingsudvalget?
Som aktiv deltager i et af indstillingsudvalgene, får du en gratis billet til selve prisfesten den 20. maj 2021.
Dette er dog forudsat, at du:

  • Deltager i begge halve mødedage for indstillingsudvalgene, som er den 22. januar 2021 og den 25. marts 2021. Så vidt det er muligt, bliver det fysisk i København
  • Forbereder dig til de to møder, ved blandt andet at gennemlæse det materiale som vi udsender om de indstillede virksomheder
     

I takt med at E-handelsprisen bliver vigtigere for hvert år der går, er det et afgørende stykke arbejde, der foretages i indstillingsudvalgene. Dit fulde engagement er derfor af afgørende betydning og belønnes med en festaften af de helt store i København den 20. maj 2021.

Ansøgningsrunden slutter medio december 2020, hvorefter vi sammensætter de enkelte indstillingsudvalg. Du hører fra os inden jul, med beskeden om, hvorvidt du har fået en plads i udvalget. 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Event Manager Birgitte Warming Juul på bwj@danskerhverv.dk.

 

Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen
Vores persondatapolitik