Tid
18. maj 2017 kl. 16.30-01.00
Sted (Se adresse)
Tivoli Hotel & Congress Center
Pris
1.400,- kr. ekskl. moms (Medlemmer)
2.700,- kr. ekskl. moms (Ikke-medlemmer)

E-handelsprisen 2017 er nu udsolgt

Konkurrencen til E-handelsprisen

Konkurrencen A-Z

 Konkurrencen kort og godt

Januar - Marts

  • Virksomheder tilmelder sig konkurrencen i en eller to af de i alt 12 kategorier
  • Indstillingsudvalget kommer med forslag til hvilke virksomheder, som bør opfordres til at tilmelde sig konkurrencen
  • Brugernes favorit! Læs mere om brugernes favorit her.
  • Tilmeldingen til konkurrencen lukker tirsdag den 20. februar 2017 kl. 12.00

April

  • Afstemningen til Brugernes Favorit lukker torsdag den 18. april 2017 kl. 12.00.
  • På baggrund af tilmeldinger udvælger Indstillingsudvalget den 20. april 2017 op til 5 virksomheder inden for hver kategori
  • Et juridisk tjek foretages af Top 5 af Horten advokatfirma

Maj

  • Torsdag den  4. maj 2017 præsenterer Top 5 i hver kategori deres case foran en jurygruppe
  • Jurygruppen finder vinderne inden for E-handelsprisens forskellige kategorier
  • Juryformændene finder vinderen af E-handelspris Guld

 

Tilmelding og udvælgelse

Alle virksomheder, som er online i Danmark, kan være med i konkurrencen, ved at kunder samt medarbejdere kan indstille virksomheden ved at "tippe" dem her. E-handelsprisen har også et Indstillingsudvalg, som har stor viden inden for e-handel. Udvalgets sammensætning gør, at alle dele af e-handelsområdet i konkurrencen bliver dækket. Det gør ingen forskel i bedømmelsen om en virksomhed har tilmeldt sig selv eller er blevet indstillet. 

Efter tilmeldingen er lukket udvælger indstillingsudvalget op til 5 virksomheder inden for hver kategori. Dette gør de ud fra den samlede liste af deltagere, dvs. både dem der er blevet tippet i konkurrencen og dem som er blevet indstillet af indstillingsudvalget.

 

Hvem finder den endelige vinder?

Den endelige bedømmelse foretages af Juryen, som består af fem mindre grupper. Udvælgelsen af vinderne sker på baggrund af de besvarelser, som konkurrencedeltagerne har givet ved tilmeldingen samt den præsentation, som virksomhederne giver til Juryen. Til sidst finder Juryformændene vinderen af E-handelsprisen Guld. 

 Finalisterne tjekkes alle igennem af Horten advokatfirma

Indstillingsudvalget og Juryen optræder alle kollektivt, og er uafhængige af særinteresser.

 

Hvad lægger indstillingsudvalget og juryen også vægt på?

Foruden de besvarelser, som virksomhederne har indleveret ved tilmelding til konkurrencen, lægger juryen også vægt på nedenstående:

  1. Forretningsidé: Understøtter virksomhedens digitale indsats den grundlæggende forretningsidé
  2. Resultater: Vækst i omsætning, resultat og markedsandele, antal kunder mm. I særlige tilfælde vil virksomheder i konkurrencen blive bedt om at eftersende regnskab.
  3. Brugervenlighed: Er de digitale kanaler tilgængelige og intuitive? Fremmer designet brugeroplevelsen?
  4. Brugerinvolvering: Anvendes brugerinvolvering? Understøtter involveringen brugerens beslutningsgrundlag?
  5. Synlighed: Arbejder virksomheden med sociale medier, mobile platforme, SEO/SEM,  PR eller andre former for markedsføring og hvordan understøtter dette forretningen?
  6. Regler: Overholdes grundlæggende regler? Juryen kan til enhver tid afvise virksomheder, der ikke overholder gældende lovgivning 

 

Konkurrencedeltagerne skal have base i Danmark

E-handelsprisen er en prisoverrækkelse, der hædrer danske e-handelsforretninger. FDIH varetager danske e-handelsforretningers interesser, og derfor er det også udelukkende danske e-handelsforretninger, der kåres som vindere af de forskellige kategorier til E-handelsprisen.

Som deltager i konkurrencen er det således et krav, at den enkelte virksomhed har en væsentlig tilknytning til det danske marked og driver den væsentlige del af e-handelsforretningen i og fra Danmark. 

 

Det vil sige at virksomheden: 

  • skal drive e-handel fra et kontor i Danmark
  • skal have danske arbejdspladser
  • vægte det danske marked lige så højt som et potentielt andet marked
  • skal opleves som dansk af kunderne

E-handelsprisens jury vil til enhver tid afgøre om man er berettiget til at indgå i konkurrencen ved en individuel bedømmelse.  

Festen er i gang
0 dage 0 timer 0 min 0 sek
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen
Vores persondatapolitik