Tid
23. maj 2013 kl. 16.30-23.45
Sted (Se adresse)
Radisson Blu Frederiksberg, Falconer Salen, Frederiksberg
Pris
1.250,- kr. ekskl. moms (Medlemmer)
2.500,- kr. ekskl. moms (Ikke-medlemmer)

Top 3

Se årets virksomheder i Top 3

Se alle de virksomheder, der er gik videre til top3 i E-handelsprisen 2012.

Klik her og se alle vinderne

Social Commerce

Unisport
Unisports idé og vision er at skabe en bedre fodboldoplevelse for spillere og fans. Virksomheden servicerer kunderne på tværs af mange kanaler herunder Chat, Twitter, Facebook og Live web TV streaming. Unisport måler som en af de eneste virksomheder på deres performance på social commerce, hvor de har haft en stærk vækst de seneste par år.

eCouture by Lund
eCouture er en miljøvenlig tøjdesignvirksomhed med en forretningsmodel, der bygger på et virtuelt community af kvinder. eCouture er på kun 1,5 år blevet et af de største danske tøjbrands på Facebook - og har skabt en unik, værdiskabende virtuel platform for sit niche-prægede tøj. Forretningen er udelukkende baseret på ambassadører og eCouture har formået at vækste organisk i takt med at netværket er blevet større.

Normann Copenhagen
Normann Copenhagen er en designvirksomhed, der udvikler, producerer og sælger designprodukter og møbler. Normann Copenhagen bruger ressourcer på alternative muligheder for promovering. Siden 2007 har Normann Copenhagen satset på en aktiv tilstedeværelse på online kanaler, der bruges til at skabe tilgængelighed, dialog, salg, vidensdeling og brugerinvolvering. Dialogen med kunderne ses fx i afstemninger på sociale medier om navne på nye produkter.

Mobil e-handel og services

A.O. Johansen
AO Johansen er grossist i byggebranchen, hvor de danner bindeled imellem producenterne og de udførende håndværkere. Med AO Johansens mobile satsning understøtter de håndværkernes arbejdsdag. Varerne er pakket og klar på lageret indenfor en time efter bestillingen. Indkøbskurven følger med på alle devices, og når du logger ind, kan du se dine sidste køb, og hvad du har lagt i kurven.

4x35
Taxa 4x35 sikrer fleksibel, hurtig og sikker dør-til-dør transport af personer døgnet rundt til gavn for alle borgere. Med 4x35's app bliver taxatjenesten mobil, der hvor du har brug for den. App'en er brugervenlig og intuitiv og over 100.000 mennesker har downloadet app'en, der dækker hele landet.

Superbest
På superbest.dk kan alle danskere få hele dagligvareindkøbet leveret til døren. Kunderne har valgfrihed i sortimentet fra bedste kvalitet til discount og får desuden løsninger på, hvad de kan spise i aften. Superbest.dk lancerede i august 2011 Danmarks første mobilsupermarked. Webappen blev meget positivt modtaget og gør det endnu lettere at handle online, når du er på farten.

Online kundeservice

E-conomic
E-conomic leverer et onlinebaseret regnskabssystem, som henvender sig til små- og mellemstore virksomheder. Systemet minimerer tidsanvendelsen ved bogføringen ved hjælp af smarte features, som genbruger data. Med dette system lykkedes det at hjælpe kunderne til selvhjælp, og med at servicere en meget stor skare af kunder.

Nykredit
Nykredit er en full-service finanskoncern med ydelser indenfor Bank, Realkredit, Forsikring, Pension og Investering. Nykredit betjener alle sine kunder digitalt via hjemmesiden, med netbank, kundeservice, beregnere, mobil-apps, videomøder og mange internationalt anerkendte web-services. Nykredit tilbyder en bred palette af services til kunderne og skaber et godt overblik og en transparens for kunderne i deres forbrugsmønstre.

Unisport
Unisports idé og vision er at skabe en bedre fodboldoplevelse for spillere og fans. Ved hjælp af et letforståeligt og underholdende content uddannes brugerne i teknologier og produkter for derved at kunne tage den rigtige beslutning ved valg af fodboldudstyr. Unisport går for alvor i dialog med deres kunder og bruger samtalen aktivt til at servicerer deres kunder.

Cross-channel Integration

Danske Bank
Danske Bank arbejder hele tiden målrettet med at udvide og udvikle deres online aktiviteter samtidig med at vedligeholde det store antal af fysiske filialer. Danske Bank arbejder systematisk på at gøre filialnettet til mødestedet for den komplekse og specialiserede rådgivning, mens kontaktcentre og online kanaler i stigende grad overtager alle simple banktransaktioner fx via, tablet og smartphone eller traditionel netbank.

Flügger
Flügger sælger maling til professionelle og private forbrugere i deres 210 danske butikker og i deres online shop. Flügger har igennem de digitale platforme formået at omdanne lav-involverings-produkter til produkter med en høj brugerinvolvering. Cross channel effekten af Flüggers løsning er imponerende og beviser, at synergien på cross channel ikke skal undervurderes.
 
Matas
Matas er detailhandler indenfor rådgivning og salg af produkter for krop og sjæl og kompleks problemløsning i husholdningen. Matas har på succesfuld vis fået implementeret Club Matas, som vil sikre Matas' position som den førende og mest veludviklet cross channel aktør indenfor personlig pleje.

B2C mindre virksomheder

Autobutler.dk
Autobutler.dk er en online formidlingsplatform mellem bilejere og værksteder. På autobutler.dk kan man som bilejer nemt og gratis indhente tilbud på reparation og service af sin bil. Autobutler
løser mange menneskers problemer med at finde den rette mekaniker til en god pris og møder et behov hos mange. Siden skaber troværdighed, og gør forbrugerne trygge i en branche, hvor ugennemsigtighed og mistillid til tider hersker.

Osuma.dk
Osuma.dk er de fysiske dagligvareforretningers mulighed for at gå online med hele deres varesortiment - uden selv at skulle have alle udfordringerne og omkostningerne i forbindelse med udvikling af hjemmeside. Osuma skiller sig ud fra andre dagligvareforhandlere og har et koncept med stor fleksibilitet.

Postme.com
Postme.com sælger populære forbrugsvarer lige fra barberblade til børstehoveder og batterier. Websitet er let at overskue, og virksomheden fremstår som eksperter på mange områder. Abonnementsordningen udgør en service, der er unik for brugeren, der gør det nemt at handle igen og igen.

Start-up

BedreBegravelse.dk
Bedrebegravelser.dk er verdens første online bedemandsforretning. Gennem en simpel bestillingsproces træffer kunden beslutning om alle relevante forhold vedrørende bestilling af en begravelse eller bisættelse. Trods en vis tabuisering har bedrebegravelser.dk set et behov i markedet og udvist et flot og overraskende salg.

Autobutler.dk
Autobutler.dk er en online formidlingsplatform mellem bilejere og værksteder. På autobutler.dk kan man som bilejer nemt og gratis indhente tilbud på reparation og service af sin bil. Websitet er overskueligt, godt udført og let at komme i gang med. Websitet tvinger forhandlerne til at konkurrere på pris og kvalitet og løfter dermed en tung opgave i den danske autobranche.

Brugertest.nu
Brugertest.nu er et usability værktøj, der gennem crowdsourcing, gør det muligt at udføre brugertest og kvalitetssikring af web og mobilsites på få timer til en lav pris.  Brugertest.nu er en oplagt online idé, der giver hurtig feedback. Tjenesten gør en omstændelig proces enkel og nem at gå til.

B2C

Saxo.com
Saxo.com er en af Danmarks største online boghandlere. Virksomheden fokuserer primært på privatmarkedet, men salget til erhvervslivet er stigende. Saxo.com har gennem innovative satsninger formået at adskille sig i det stærkt konkurrenceprægede bogmarked. De kommunikerer med kunderne udelukkende på de digitale platforme via email, chat og deres Facebook side og tilbyder kunderne mange forskellige services.

SmartGuy.dk
SmartGuy er nordens største fashionsite til drenge og mænd. SmartGuy.dk er en del af SmartGuy A/S modeuniverset, og virksomheden er 100 % internetbaseret. Smartguy har gennem overbevisende vækstrater bevist, at de udøver ekstraordinært købmandskab. Den høje forbrugertillid til siden beviser også, at købsoplevelsen konstant har været i top. 


WhiteAway.com
WhiteAway.com leverer hvidevarer og husholdningselektronik til konkurrencedygtige priser. Virksomheden leverer en god kundeoplevelse og et let købsflow. Derudover gør virksomhedens serviceydelser som fx ubegrænset returret, det nemt at handle hvidevarer på nettet.

B2B

AO Johansen
AO Johansen agerer som grossist i byggebranchen, hvor de danner bindeled imellem producenterne og de udførende håndværkere. Virksomhedens målsætning er at tilføre forsyningskæden værdi igennem at forædle produktviden og gøre dette tilgængeligt for deres kunder - primært igennem deres elektroniske salgskanaler. AO Johansen har lavet en helstøbt e-handelsløsning med fokus på brugernes behov, som det styrende.

Lemvigh-müller
Lemvigh-Müller er Danmarks største stål- og teknikgrossist. Lemvigh-Müller fremmer elektronisk samhandel gennem tæt dialog med kunderne, og virksomheden har skabt en stor og velfungerende e-handelsløsning. E-business er en integreret del af Lemvigh-Müllers forretningsmodel, og e-handelsløsningen har skabt høj vækst i virksomheden.

Miinto.dk
Miinto giver mindre fysiske detailbutikker en online salgsplatform med tilhørende full-service håndtering af online- og offline markedsføring, fotografering af produkter og kundeservice. Miinto servicerer tilknyttede butikker og leverandører i forhold til at skabe øget online salg og omsætning. Herunder tilbydes en række produkter, som kan optimere resultaterne for virksomhedens B2B-kunder.

Cross-Border

Chanti
Chanti sælger guld- og sølvsmykker fra producenterne i udlandet direkte til forbrugerne, gennem egen online distributionskanal. Og det endda til priser der ligger 40-70 % under butikspriserne. Chanti er til stede i mange lande med samme koncept, og deres sites på udenlandske sprog er gennemførte. Chanti har store ambitioner og planer om at ekspandere til flere, nye lande.

Novasol
Novasol er Nordeuropas største virksomhed indenfor sommerhusudlejning. NOVASOL er en international koncern med datterselskaber i en lang række lande, adskillige servicekontorer på populære feriedestinationer samt flere hundrede medarbejdere. Websitet leverer et suverænt stærkt og velfungerende koncept, der passer i mange lande. Novalsol er aktive i 26 lande med relevante hjemmesider på alle markeder.

SmartGuy.dk
SmartGuy.dk har et kæmpe udvalg af tøj og sko fra over 1.000 topbrands til attraktive priser. Det er enestående, at et dansk tøjfirma på B2C markedet præsterer at sælge stærkt i udlandet herunder også til Rusland. Smartguy har et koncept, der rammer et bredt segment på det danske marked og et koncept, der også holder på udenlandske markeder.

Brugerprisen 

SmartGuy.dk
Trendsales
Unisport

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Niels Preysz
Medlemschef
Micha Hansson
Webmaster & Medlemservice-ansvarlig
Simon Bjerremann
Analysechef
Mikkel Roh Bøgebjerg
Projektleder/ medlemsservice
Anne K. Hansen
Eventchef
Pernille Trieb
Projektleder
Birgitte Warming Juul
Projektleder
Magnus Glenn Hansen
Projektleder
Ditte Rogild Andersen
Studentermedhjælper - medlemsservice
Frederik Holmershøj
Juridisk studentermedhjælper
Tine Lauritsen
Ba.jur.