Tid
26. feb 2020 kl. 08.30-17.00
Sted (Se adresse)
Nature Energy Park, Odense V
Pris
300,- kr. ekskl. moms (Medlemmer)
600,- kr. ekskl. moms (Ikke-medlemmer)

Send en mail til Birgitte, på bwj@fdih.dk, hvis du ønsker at komme på ventelisten.

Udsolgt

Om talerne

Christian Agger

6-dobbelt E-handelsprisvinder

Med over 20 års erfaring med digital transformation er Christian Agger en af Danmarks absolutte top profiler indenfor e-handel og digital transformation.  De seneste 8 år har Christian arbejdet med at gennemføre succesfulde digitale transformationer i danske og globale B2B virksomheder som Brødrene Dahl, Saint-Gobain, Satair og Airbus. I den forbindelse har Christian vundet 6 e-handelspriser og været kåret til Årets digitale leder i 2016.

Stefan Funch Jensen

CDO/Direktør for E-handel & Marketing

”En omni-channel-virksomhed i international klasse”. Det var begrundelsen, da AO igen i 2019 løb med E-handelsprisen som årets bedste omni-channel virksomhed. Stefan driver den digitale transformation i den mere end 100 år gamle B2B-virksomhed, hvor den digitale handel udgør den største del af forretningen. Stefan er samtidig direktør for AO´s B2C forretning (Billig VVS) og er en del af AO´s direktion.

Tommy Søndergaard

Stifter og ejer

Billig-arbejdstøj.dk er gået fra en enkeltmandsvirksomhed i 2010 til 58 ansatte i 2019. Nøgleordene for udviklingen har været teknologi, et bredt sortiment i alle prislag samt arbejdsprincippet “work smarter - but keep it simpel”. Og bag alt dette står Tommy Søndergaard, stifter og ejer af Billig-arbejdstøj.dk.

Lars Hedal

Adm. direktør

Lars Hedal er stifter og adm. direktør for et af Danmarks førende e-handelshuse Hesehus A/S, der udvikler ambitiøse e-handelsløsninger for bl.a. Kansas, Nissens, Matas og BabySam. Lars har mere end 19 års erfaring inden for e-handel og har sammen med et stærkt medarbejderteam opbygget en innovativ virksomhed, der tæller 125 mand. Med Hesehus A/S har Lars opnået seks x guld til E-handelsprisen, er tre gange blevet kåret som de bedste til at skabe resultater for deres kunder og er fire gange blevet udnævnt til Børsen Gazelle, senest i 2019.

Thomas Aslak Søholm

Senior Digital Project Manager

Thomas Aslak Søholm har 18 års erfaring inden for udvikling af forskellige online business løsninger til Europas førende leverandør af arbejdstøj, Fristads Kansas Group. De seneste år har Thomas arbejdet som Senior Digital Project Manager for og været en del af teamet bag Fristads Kansas Groups ambitiøse e-handelsløsning, der håndterer 400 webshops med mere end 400.000 brugere og over 13 millioner solgte items på én platform.

Thomas er inviteret af Hesehus

Bo K. Larsen

Country Manager Denmark

Bo K. Larsen har +20 års erfaring med forretningsudvikling og digitalisering og har ansvaret for at få Litium etableret på det danske marked. Litium er en børsnoteret svensk E-handelsvirksomhed, der har udviklet en  integreret CMS, PIM & E-Commerce platform, der bruges af både B2B & B2C virksomheder som f.eks. SKF, Euromaster, Jollyroom, NordicFeel, Lindex, OBH Nordica, Casall og mange flere. Litium er et Nordisk selskab og har de sidste år haft en årlig vækst på +40%. Litium platformen implementeres igennem Digital Bureauer, E-handelsbureauer og større IT-selskaber eller af kunderne selv.

Kathrine K. Svendsen

E-commerce Marketing & Event Coordinator

Kathrine har 10 års erfaring indenfor digital marketing og SaaS-produkter. I dag arbejder Kathrine hos den internationale tech gigant team.blue (tidl. Zitcom), som har opkøbt flere små og mellemstore hosting virksomheder i Danmark. Heriblandt nogle af Danmarks største e-commerce udbydere, såsom DanDomain, der står bag 3.000+ danske webshops. Her har hun koordineret og afholdt +100 events, konferencer, live webinarer og podcasts med vidensdeling om dansk e-handel. Kathrine har indgående kendskab til alle sider indenfor e-commerce branchen og vil i dagens foredrag gå i dybden med, hvordan man skaber den gode kunderejse.

Gitte Kristensen

Ecommerce, Marketing and Sales Director

Gitte Kristensen har +20 års erfaring med forretningsudvikling via kundefokuseret digitalisering for koncerner som Bestseller, Alfa Laval og senest HC-CARGO – en del af Bosch koncernen. På de indre linjer arbejder Gitte med involvering af hele virksomhedens værdikæde i udviklingen af ecommerce-løsninger. Fra arbejdet i globale, konkurrenceprægede B2B engrosmarkeder, hvor konsolideringer er hyppige og potentielle kanalkonflikter åbenbare, agerer hun hjemmevant iblandt med- og modspillere på den altid foranderlige digitale rejse.

Novicell har inviteret Gitte Kristensen med som taler, fordi hun har været drivkraften bag den succesfulde digitaliseringsproces, som HC-CARGO har gennemført, og som har gjort firmaet til den digitale frontløber i Bosch koncernen med 60% af omsætningen online. Med Gitte i front har HC-CARGO udviklet deres succesfulde ecommerce-løsning i tæt samarbejde med det prisvindende DW team hos Novicell.

Esben Mols Kabell & Anders Grønborg

Direktører og grundlæggere

Makkerparret Esben og Anders transformerede omkring år 2000 deres eventvirksomhed og rejsebureau til Danmarks første online trykkeri, LaserTryk.dk.

Sammen har de startet over 10 virksomheder inden for alt fra eventvirksomhed og rejsebureau til software, fremstillingsvirksomhed, online markedsføring, e-handel med medicinsk udstyr og en kæde af pizzariaer.

Esben og Anders er inviteret af PostNord.

Kasper Holst

CEO

Kasper Holst er grundlægger af og CEO i IMPACT, der er et af Skandinaviens førende commerce-huse, og som har skabt anerkendte løsninger for Chr. Hansen, Lemvigh-Müller og nemlig.com. I mere end 20 år har Kasper fulgt den digitale udvikling i B2B og B2C-branchen tæt, og derfra ved han, hvad det kræver at kaste sig ud i den digitale transformation – både organisatorisk, teknologisk og strategisk. Kasper har også hjulpet en række af Skandinaviens største virksomheder med at skabe vækst og forbedrede kundeoplevelser.

René Tristan Lydiksen

Partner

René har siden efteråret 2018 været partner i Oxygen med ansvar for virksomhedens kommercielle aktiviteter. Han er tidligere direktør i LEGO Education, CSO i Mobile Industrial Robots, CMO Kompan og Director i PwC. Han er desuden Trusted Advisor for SIMA Innovation, Incaptiva og Kofoed & Co. CV’et vidner om en bred international karriere, hvor fokus i mere end to årtier har været ledelse, afsætning og digitalisering. René er Ph.d. i ”Global Entrepreneurship & Growth”.  

Conny Twisttmann

CEO

Conny Twisttmann har 20+ års ledelses- og eksekveringserfaring indenfor udvikling og produktion af fødevarer og fødevareingredienser fra Arla Foods, Danisco og Fipros. Det har været en markant forskel at komme fra store, internationale virksomheder til en fleksibel, mindre og meget agil organisation. Det har givet mulighed for meget hurtig og fokuseret omstilling fra traditionel produktion og kundeinterface til gennemgribende digitalisering af arbejdsprocedurer og dokumentation i alle led. Fipros var i 2019 indstillet til priser for både digital omstilling og forretningsmæssig performance.

Henrik Bloch

Sales Manager Nordic

Henrik Bloch har +20 års erfaring indenfor strategisk og teknologisk rådgivning samt salg af digitale B2B og B2C e-business løsninger.

De seneste 8 år har Henrik arbejdet med at gennemføre succesfulde digitale transformationer for blandt andet Hummel, Illums Bolighus, Kompan, ProGolf, Cafax, Goecker og mange flere.

 

Uffe Meiner

Partner, Strategi og forretningsudvikling

Uffe Meiner er partner i Vertica og har over 20 års erfaring med digital forretningsudvikling. De seneste 5 år som én af de mange verticanere, der hver dag gør en dyd ud af at skabe kommercielle resultater og innovativ digital forretningsudvikling i samarbejde med kunder som Bolia.com, Brødrene Dahl, Coop, EET, Hørkram, Kvadrat, Molslinjen og Søstrene Grene.

Casper Stendal

Direktør og partner

Casper er direktør og stiftende partner i Ecreo, som siden 2001 har arbejdet med design og udvikling af digitale løsninger.

 

Ecreo er i dag Umbraco Gold Partner, Ucommerce Partner og Struct PIM Partner med en klar ambition om at være Danmarks bedste udviklingshus til at designe og udvikle i Umbraco. Ecreo arbejder til dagligt for virksomheder som Orifarm, SP Group, Altra Renewable Energy og L'EASY koncernen.

 

Casper startede selv dybt begravet i udvikling og data, men vil i dag langt hellere snakke forretning og værdiskabelse, inden udvikling og data bliver relevant.

Billetsalget lukker om
6 dage 10 timer 39 min 12 sek
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen
Vores persondatapolitik