Konference

Netværksdagen i Aarhus 2019 - vidensdeling på steroider

Tid
25. jun 2019 kl. 10.00-16.00
Sted (Se adresse)
Stibo Systems, Højbjerg
Pris
Gratis (Medlemmer)
900,- kr. ekskl. moms (Ikke-medlemmer)

Leverandør til e-handelsbranchen? Læs nedenfor først

NETVÆRKSDAGEN 2019 i AARHUS - for e-handlere

Netværksdagen for e-handlere - dagen hvor DU er med til at skabe programmet. Byd ind med et aktuelt emne eller en problemstilling og få sparring, input og netværk retur. Vi gentager successen fra København og tilføjer et rent B2B spor, udelukkende med fokus på B2B e-handlernes udfordringer.

Kom med når vi endnu en gang slår dørene op for vores populære Netværksdag. Som en tidligere deltager udtaler: "Bedre netværksarrangement skal man lede længe efter..." 

NYHED, vi har inviteret vores skarpe jurist Tina Morell med denne gang - læs mere om det nedenfor. 

På Netværksdagen samler vi e-handlere på kryds og tværs: Store og små, B2C og B2B, dyre produkter med lav volumen og billigere produkter med høj volumen, eksportheltene og dem, der fokuserer på hjemmemarkedet, nystartede og veletablerede – og mange flere. Dermed skaber vi en perfekt kombination af viden, erfaring og nye idéer, som vi i fællesskab sætter i spil og skaber vidensdeling på steroider for e-handlere. Del ud af din viden og få endnu mere igen. 

Du skaber dit eget program

Den fantastiske energi på Netværksdagen opstår fordi du og de øvrige deltagere selv arrangerer netværksmøder og vælger mellem en række af møderne i løbet af dagen. Dermed får du ny viden, inspiration og svar på spørgsmål indenfor lige netop de områder, der er relevante for dig.
Netværk virker bedst når det går begge veje.

Indsend dit emne på forhånd

Send en mail til Birgitte på bwj@fdih.dk med en overskrift på emnet samt en kort beskrivelse af hvad dit netværksmøde skal handle om. Så offentliggør vi dit emne her på siden. Hust at notér om dit emne hører til det rene B2B spor.

NYHED! "Spørg juristen"  
Set i lyset af disse GDPR-tider og de evige opdateringer indenfor dansk lovgivning, har vi sat vores egen jurist Tina Morell stævne og inviteret hende til at deltage på Netværksdagen, og bl.a. sætte 2 emner på dagsordenen. Emnerne vedrører de mest aktuelle juridiske udfordringer som e-handlere står overfor i dag. Til disse 2 netværksmøder har du mulighed for at stille spørgsmål til Tina og få svar på netop jeres juridiske udfordringer. Se hvilke emner Tina har budt ind med.

HUSK i år - rent B2B spor

Med den voksende B2B e-handel er der også behov for øget fokus og vidensdeling omkring de udfordringer B2B e-handlere står overfor. En veloverstået debut på vores B2B Netværksdag i december 2018 og en succesfuld lancering af et rent B2B spor på Netværksdagen i København, understøtter behovet. Denne netværksdag byder derfor på 4 netværks-sessioner udelukkende med fokus på B2B. Driver du B2B e-handel, så send gerne din aktuelle udfordring ind på forhånd. 

Disse emner blev debatteret på B2B Netværksdagen i Odense. 

VIGTIGT: Læs her hvis du IKKE driver e-handel
- max 25% leverandørdeltagelse

På Netværksdagen deler e-handlerne viden og erfaringer - og taler om muligheder og udfordringer for e-handlere.

Som leverandør til branchen har du helt sikkert en masse relevant viden som du ønsker at dele med e-handlerne. 

Erfaringer fra tidligere netværksdage gør dog at vi har indført et loft på max 25% deltagelse fra leverandører til e-handelsbranchen. 

Hvis du er leverandør til branchen, beder vi dig derfor om at udfylde denne anmodning om deltagelse. Dvs. ingen tilmelding via tilmeldingslinket ovenfor. Deadline for indsendelse af anmodningen er fredag den 14. juni.

Sådan fungerer Netværksdagen

På Netværksdagen er der i alt 4 netværkssessioner i løbet af dagen i 5 forskellige mødelokaler – og dermed op til 20 netværksmøder i alt. Du kan selv stå for et eller flere netværksmøder og også deltage i netværksmøder faciliteret af andre. Når du står for et netværksmøde, som varer ca. 50 minutter, fungerer det således:

  • Beskriv din udfordring eller dit emne på en seddel, som du sætter på programtavlen
  • Indled netværksmødet og debatten i det lokale, hvor mødet afholdes
  • Engagér dig i debatten med de øvrige deltagere

En FDIH-medarbejder deltager på mødet og hjælper til som ordstyrer.

Det får du med hjem fra Netværksdagen

  • Løsninger på konkrete problemer
  • Inspiration og idéer til at udvikle din forretning
  • Et bredere netværk blandt e-handlere

Tag din kollega med

På Netværksdagen er der op til 5 forskellige netværksmøder samtidigt. Tag en kollega eller to under armen, så I får alle de værdifulde guldkorn med hjem.

BOOK DIN BILLET HER

Der bliver helt sikkert rift om pladserne, så tilmeld dig hellere i dag end i morgen. 

Se billeder fra tidligere Netværksdage her: 

Hos Juliana Drivhuse, Odense i december 2018.

Hos PostNord i København, januar 2019.

Samarbejdspartner

Program

09.30
Deltagerregistrering
10.00
Velkomst og introduktion v/ FDIH og Stibo Systems
10.15
Indsamling af de sidste netværksemner og opdatering af programtavle
10.30
Netværksmøde nr. 1
11.25
Inspirationsoplæg 1, "Bæredygtig e-handel. Godt for miljøet & profitten"
Talere: Bo Bach Boddum, RE-ZIP og Laura Juhl, Naturebaby
11.45
Frokost og netværk samt opdatering af tavle
12.30
Netværksmøde nr. 2
13.20
Pause og skift til næste netværksmøde
13.30
Netværksmøde nr. 3
14.25
Inspirationsoplæg 2, "Glem omnichannel... der er kun en kanal: Kunden!"
Taler: Niels Stenfeldt, adm. direktør, Stibo Systems
15.45
Kaffepause og netværk
15.00
Netværksmøde nr. 4
15.50
Opsummering fra møderne samt tak for i dag fra Stibo Systems og FDIH
Tilmeldingen lukker om
5 dage 20 timer 12 min 37 sek

Priser

FDIH medlemmer
Ikke-medlemmer

Gratis

900,- kr. ekskl. moms

Tilmeldingsfrist 23. juni 2019 kl. 16.00

Leverandør til e-handelsbranchen? Læs nedenfor først

Vi ses hos Stibo Systems i Aarhus

Stibo Systems, Højbjerg

Axel Kiers Vej 11
8270 Højbjerg
Danmark

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Niels Preysz
Medlemschef
Micha Hansson
Webmaster & Medlemservice-ansvarlig
Simon Bjerremann
Analysechef
Mikkel Roh Bøgebjerg
Projektleder/ medlemsservice
Anne K. Hansen
Eventchef
Pernille Trieb
Projektleder - er pt. på barsel
Birgitte Warming Juul
Projektleder
Magnus Glenn Hansen
Projektleder
Ditte Rogild Andersen
Studentermedhjælper - medlemsservice
Frederik Holmershøj
Juridisk studentermedhjælper
Tine Lauritsen
Ba.jur.