Hvordan sikrer vi danske virksomheders succes i en global og digital verden?
Det satte FDIH fokus på, da vi onsdag d. 9. oktober slog dørene op til E-handelskonferencen 2019.
Dagen blev sparket i gang af Jim Hagemann Snabe, bestyrelsesformand i A. P. Møller – Mærsk og Siemens, som qua sin unikke viden og position kunne give os en tour de force i udfordringerne og mulighederne i den globale konkurrence. En konkurrence, der stiller spørgsmålet: Skal vi bygge mure eller gribe mulighederne?
Vi blev på den globale kommandobro, da Christel Friis Mikkelsen, adm. direktør for H&M Danmark, og Kenneth Melchior, Nordeuropæisk Direktør for Zalando, efterfølgende gav et indblik i, hvordan man lægger kursen for, hvordan man får succes globalt uden at miste fokus lokalt.
Christel Friis Mikkelsen lagde fra land og gjorde os klogere på de overvejelser, man gør sig i en international koncern, når kundernes adfærd ændrer sig markant.
Kenneth Melchior fulgte trop med en beretning om Zalandos vej fra start-up til den suverænt mest benyttede netbutik i Danmark. Hvad bygger succesen på, og hvad kan vi forvente fremover?
H&M og Zalando er store internationale virksomheder med enorme ressourcer.
Hvad skal mindre danske virksomheder gøre for at klare sig i konkurrencen mod dem?
Det fik et du bud på, da Shaping New Tomorrow, Trendhim og Blazar Capital indtog hovedscenen med en sprudlende cocktail bestående af fandenivoldskhed, store ambitioner og konkrete redskaber.
Dagens sidste keynote speaker var Gregers Wedell-Wedellsborg, CEO i Matas, som med udgangspunkt i Matas’ egen forvandling fra klassisk detailbutik til nytænkende omni-channel-virksomhed bragte Jim Hagemann Snabes globale perspektiver ned på et nationalt niveau.
Fra kommandobroen til maskinrummet
Fra hovedscenen og kommandobroen tog vi turen helt ned i maskinrummet, da vi åbnede de enkelte tracks. Her blev deltagerne præsenteret for de praktiske redskaber, der skal sikre, at strategierne bliver omsat til virkelighed.
I år var der være særligt fokus på, hvordan du kan skabe sublime kundeoplevelser baseret på personaliseret og relevant indhold. A marketing segment of one.
Video: E-handelskonferencen 2019
Det er en svær opgave, som ikke bliver nemmere i takt med, at e-handlen og detailhandlen smelter sammen i omni-channel-verdenen, hvor de krævende forbrugere svinger taktstokken. Men det er en opgave, danske virksomheder skal lykkes med.
På E-handelskonferencen kunne deltagerne derfor opleve inspirerende talere, interessante cases fra ind- og udland og indblik i de nyeste redskaber, der skal gøre dem i stand til at skabe en gnidningsløs, relevant og personlig oplevelse, der forvandler skeptiske besøgende til loyale kunder.
Sådan skaber du succes - lokalt og globalt.
E-handelskonferencen er den største konference for dansk e- og detailhandel og bliver for 14. gang afholdt af FDIH. Talerrækken spænder fra internationale eksperter over skarpe digitale købmænd til visionære ledere.
De godt 1000 deltagere til denne fantastiske dag i Øksnehallens unikke omgivelser får rig mulighed for at netværke med branchens skarpeste hoveder og blive fagligt inspireret af vores mere end 60 samarbejdspartnere, der står klar til at tale med dig på dagen.
Årets e-handelskonference kan blandt andet svare dig på:
Hvad kan du tage med hjem fra konferencen:
Hvem er konferencen for?
Fik du ikke selv billet til E-handelskonferencen 2019, så frygt ikke! Planlægningen til næste års E-handelskonference er påbegyndt, og du kan allerede nu, sikre dig billetter til dig og dine kolleger
E-handelskonferencen 2018
Amazon og AI. Kina og kunderejser. Stemmestyring og stregkoder. Betalinger og brugeroplevelser. Der var noget for enhver smag på sidste års E-handelskonference, som Margrethe Vestager lukkede med et brag.
Læs om højdepunkterne fra E-handelskonferencen 2018 her.
Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.