Konference

Datadrevet markedsføring - Gør det rigtigt og lovligt fra 25/5

Tid
19. mar 2018 kl. 09.00-15.30
Sted (Se adresse)
Kulturhuset Islands Brygge, København S
Pris
300,- kr. ekskl. moms (Medlemmer)
600,- kr. ekskl. moms (Ikke-medlemmer)

FDIHs Persondatakonference

Brug af persondata i din markedsføring sikrer dine kunder relevante tilbud og øger konverteringen. Men hvordan gøres dette lovligt? Bliv klogere på FDIHs persondatakonference.

På FDIH's persondatakonference får du indsigt i, hvordan du kan optimere brugen af persondata i din markedsføring samtidig med, at du lever op til kravene i den nye persondataforordning, der træder i kraft fredag den 25. maj 2018. Du vil få en overordnet gennemgang af forordningens væsentligste krav og få indsigt i dine forpligtelser, når du f.eks.

 

  • foretager profilering af dine kunder
  • opsamler data til re-marketing
  • indsamler permissions
  • deler/bruger data i annoncenetværk
  • og meget mere…

 

Datatilsynet vil i deres indlæg redegøre for deres håndhævelse af de nye regler. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål til Datatilsynet, så du kan roligt tage nogle gode spørgsmål med.

 

Hjælp til at opfylde forordningens krav

”Do’s and Don'ts” ved brugen af databehandlere i 3. lande bliver gennemgået, og der vil være mulighed for at høre mere om indholdet, som teksten er udlagt netop nu til de nye cookieregler. På dagen vil du endvidere blive præsenteret for en række værktøjer, der kan hjælpe dig til at opfylde forordningens krav.

 

FDIH har i udformningen af programmet til konferencen lagt stor vægt på, at der er plads til dialog undervejs, og vi glæder os til spørgsmål, der kan udfordre os, de andre deltagere og eksperterne. Vi ses den 19. marts 2018.

 

Målgruppe 

De ansvarlige i virksomhedens arbejde med at overholde Persondataforordningen/GDPR.

Har du ansvar for opbevaring og ikke mindst brug af persondata f.eks. i marketingafdelingen, er denne dag yderst relevant for dig. Med andre ord vil stort set hele virksomheden blive berørt af den nye persondataforordning.

Samarbejdspartnere

Program

09.00
Velkommen og persondataforordningens krav til webshops
Tina Morell Nielsen, chefkonsulent, FDIH
Tina guider dig igennem forordningens væsentligste krav, og giver bolden op til dagens talere.
09.25
Brug af Big Data og AI til målrettet markedsføring på saxo.com
Claus Kenberg, COO, Saxo.com
Saxo er en af de dygtigste spillere i Danmark indenfor brug af persondata. De kender om nogen deres kunder. Med profilering af kunderne kan de målrette markedsføringen til mindste detalje.
10.05
Profilering af kunderne - hvilke krav stiller forordningen
Michael Gorm Madsen, advokat, Bird & Bird
Persondataforordningen indfører begrebet ”profilering”. Profileringen til brug for markedsføring starter allerede, når kunden kommer ind på siden, hvor kundens klik har betydning for, hvilke tilbud han ser. Der sker ofte også profilering af kunder, der er medlem af en kundeklub.
Michael fortæller, hvad I skal oplyse, når I profilerer jeres kunder, hvilke rettigheder kunderne har, og hvornår I overhovedet må profilere kunderne.
10.35
Pause
10.55
Hvad sker der, når man anvender 3. parts cookies
Karsten Rendemann, Direktør, Cookie Information ApS
Ved du, hvad der sker, når du downloader et gratis banner til din side, når du bruger Google Analytics eller har et Facebookplugin? Karsten vil give indblik i spredning af persondata via 3. partscookies mv.
11.15
Nye cookie-regler er på vej
Jakob Veise, cand.jur., Erhvervsstyrelsen
E-privacy direktivet er ved at blive ændret i EU. Direktivet indeholder både regler om cookies og spam. Slipper vi for alle de irriterende og bevidstløse cookiesamtykker? Eller hvad kommer der til at ske?
Erhvervsstyrelsen fortæller om det nye forordningsforslag og berører samtidig spørgsmålet om, hvornår cookiereglerne og persondatareglerne finder anvendelse.
11.45
Værktøjer til opfyldelse af forordningens krav
Der er hjælp på vej, hvis du ikke er i mål endnu.
I løbet af dagen vil der blive præsenteret en række værktøjer, som kan gøre livet meget lettere for dig i forhold til at overholde Persondataforordningen.

1. Alle tænkelige dokumenter finder du her til opfyldelse af forordningens krav.
v. advokat og founder Martin Vasehus, ComplyCloud.com

Med dette online værktøj får du nem styring og dokumentation af de nødvendige dokumenter til opfyldelse af kravene. Martin Vasehus er uddannet advokat og har dedikeret sit arbejdsliv til at gøre livet med persondataforordningen meget nemmere for dig. Han præsenterer her sin løsning, du kan abonnere på og som er fuldt tilgængelig for alle involverede parter i skyen.
12.00
Frokost
12.40
360 graders digital marketing - hvad gør vi?
Simon Paag, Stifter og partner, Spinnaker Nordic
Vi har rigtigt mange veje ind til vores nuværende og potentielle kunder. Fantasien i brugen af disse vil ingen ende tage. Jo mere vi ved om vore kunder, kan vi målrette budskaber til dem, så de bliver relevante og på det rette tidspunkt. Men det kræver data og massevis af persondata for at nå dertil.
13.00
360 graders digital marketing - hvordan gør vi det lovligt?
Anders Wernblad, advokat, Bird & Bird
Den nye persondataforordning forbyder ikke brug af persondata til markedsføring – bare det gøres lovligt. Anders tager tråden op fra nogle af de tidligere talere, og giver råd om, hvordan man gør det lovligt. Han vil bl.a. komme ind på, hvad man skal gøre, når man har opdateret sin persondatapolitik. Skal den sendes ud til kunderne? Og hvad gør man med permissions? Skal de fornys, så de lever op til de nye samtykkekrav eller kan man bruge et andet grundlag end samtykke til at behandle oplysninger, der er nødvendige for at udsende nyhedsbreve. Hvad med remarketing ved brug af e-mailadresser eller pixels?
13.35
Værktøjer til opfyldelse af forordningens krav
De kan kun gøre livet nemmere for dig
I løbet af dagen vil der blive præsenteret en række værktøjer, som kan gøre livet meget lettere for dig i forhold til at overholde Persondataforordningen.

1. Dine kunders persondata kræver sikker databehandling!
v. Thomas Wagner, Business Excellence Manager, Netgroup

Hvad skal du være opmærksom på når du indgår en databehandleraftale med din IT leverandør? Hvordan sikrer du, at aftalen løbende afspejler din forretning og risiko? Som Managed Cloud Provider og databehandler har Netgroup lavet et værktøj der sikrer, at dit aftalegrundlag afspejler din forretning og dataansvar.

2. Få styr på marketing permissions på tværs af platforme
v.Troels Nielsen, Director, Software Strategy and Development, Fluid A/S

Med Fluids løsning til permission management, sikrer du gyldige marketing permissions uafhængig af kanal og platform. Fluid hjælper med at opfylde persondataforordningens krav til indsamling, opbevaring og administrering af permissions ét centralt sted og med fuld dokumentation. Du kan forlænge og udvide hvert samtykke og dermed styrke kunderelation, øge konvertering samt styrke tilliden til dit brand.
13.55
Pause
14.15
Databehandlere i 3. lande - hvordan gør vi det lovligt?
Michael Gorm Madsen, advokat, Bird & Bird
Vi bruger som webshops rigtig mange databehandlere, som befinder sig i 3. lande. Det er bl.a. it-systemer, der drives af udenlandske virksomheder. Systemerne bruges til opbevaring og behandling af persondata om dine kunder, til udsendelse af nyhedsbreve osv. Undertiden opbevares data ”i skyen”. Vi har også udviklere i fx Ukraine eller Rusland. Og hvad med Facebook og Google? Michael fortæller, hvad du skal være opmærksom på, og hvordan du gør det lovligt, når du bruger databehandlere i 3. lande.
14.45
Datatilsynet - håndhævelse og straf
Peter Fogh Knudsen, Kontorchef, Datatilsynet
Datatilsynet skal føre tilsyn med, at virksomhederne overholder forordningen og udmåle straffen, hvis reglerne overtrædes. Hvordan vil reglerne blive håndhævet? Hvad gælder, hvis virksomheden har sites i andre EU-lande? Er reglerne de samme i alle EU lande, og er Datatilsynet også håndhævelsesmyndighed, hvis en dansk virksomhed har sites i flere forskellige EU-lande? Det vil Peter svare dig på.
15.15
Afsluttende kommentarer om Google og tak for i dag
0 dage 0 timer 0 min 0 sek

Priser

FDIH medlemmer
Ikke-medlemmer

300,- kr. ekskl. moms

600,- kr. ekskl. moms

Tilmeldingsfrist 15. marts 2018 kl. 16.00

Kulturhuset Islands Brygge, København S

Islands Brygge 18
2300 København S

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Micha Hansson
Medlemsservice- og webmanager
Simon Bjerremann
Analysechef
Niels Preysz
Medlemschef
Anders Thesbjerg Tang
Netværksansvarlig
Anne K. Hansen
Projektleder
Pernille Trieb
Projektleder
Charlotte Ahm
Projektleder - på barsel
Ditte Rogild Andersen
Studentermedhjælper - medlemsservice