Konference

Konverteringsdagen 2017

Tid
31. aug 2017 kl. 08.30-16.00
Sted (Se adresse)
Docken, København
Pris
1.595,- kr. ekskl. moms (Medlemmer)
2.195,- kr. ekskl. moms (Ikke-medlemmer)

Er årets medarbejder kunstig intelligens?

Optimering sker gennem struktur, testarbejde og ikke mindst evnen til at læse tallene rigtigt. Men hvem skal gøre det? Er vi nået til et punkt, hvor kunstig intelligens er bedre til at varetage de fleste af disse opgaver?

Optimering er en løbende proces, hvor der hele tiden skal testes, evalueres og implementeres løsninger. Det er hårdt arbejde, men det kan - hvis det gøres ordentligt - sikre flere penge i kassen, bedre leads og gladere kunder. Udfordringerne er ens for alle, derfor samles vi den 31. august 2017 for at dele viden og blive klogere på:  

  • Hvordan kan kunstig intelligens bruges til at optimere beslutninger?
  • Hvordan møder kunderne jeres digitale platforme?
  • Hvordan oplever de jeres servicetilbud?
  • Hvordan kan attributions måles og den korrekte værdi tilskrives? 

Som e-handler jagter du konstant den næste lille ting, der kan optimere din forretning og gøre brugeroplevelsen endnu bedre. På konferencen giver en række eksperter og e-købmænd dig ideer og inspiration til at optimere jagten. 

Succesen med åbne NETVÆRKSMØDER fortsætter
På konferencen får du muligheden for at deltage i åbne netværksmøder, hvor du kan diskutere emner/udfordringer sammen med konferencens andre deltagere.

I år vil vi sammen med nogle af netværksgrupperne i FDIH definere emner for møderne inden konferencen. Vi vil derfor byde alle på konferencen velkommen til at deltage i de åbne netværksmøder på dagen, hvor du kan diskutere udfordringer med andre. Se de spændende emner i programmet. 

 

Vi har naturligvis bestilt godt vejr - igen!

Se billeder fra Konverteringsdagen 2016

 

Kom et skridt foran
Konferencen er for dig, der ved, at løbende optimering er afgørende for forretningen og bundlinjen. Du ved også, at du altid kan gøre det lidt bedre, og du ved helt sikkert også, at inspiration er vigtig. Derfor skal du med, når vi udveksler råd, erfaringer og meninger om:

  • Kunstig intelligens
  • Usability (UX) og design
  • Analytics (Hvad kan jeg læse i tallene?)
  • Salgstragten (fra første ”touchpoint” til køb)
  • Digital marketing (mere salg/kr.)

Og meget, meget mere, der vil give dig ny energi og idéer til at udvikle forretningen. Du får præsentationer og cases fra eksperter og e-handlere, som allerede har forbedret deres e-handel på en lang række områder. Nu hjælper de dig med at skabe værdi for dig og dine kunder.

Hovedsponsor

Sponsorer

Program

08.30
Registrering og morgenmad
09.00
Velkommen
v/ FDIH
09.15
Mindre fokus på segmenter og målgrupper. Mere fokus på at få mennesket i centrum i salget
Leif Carlsen, partner, Social Selling Company
Jagten på at hele tiden at forbedre konverteringsraten med en kvart eller en halv procent, er blevet til ”The Never Ending Story”. Og der mangler ikke nye værktøjer eller Big Data analyser til at hjælpe med at superoptimere endnu mere på segmenter, og målgrupper med henblik på at tjene flere penge. Det er der som udgangspunkt ikke noget i vejen med, men der er omvendt også en risiko for, at vi glemmer mennesket bag målgrupperne og segmenterne. At det det hele bare ender i Excel, analyser og optimering. Få Leif Carlsen fra Social Selling Companys energifyldte indspark til hvorfor og hvordan du kan få mere fokus på at få mennesket i centrum i salget. For derigennem tror Leif på, at du kan skille dig ud fra dine konkurrenter og måske få lidt mindre fokus på pris.
09.55
AI: Hvordan bruges det nu, hvad er lige på trapperne og hvordan kommer fremtidens digitale forretning til at se ud?
Vincent Davidsen, Founder, 77sense.com
Artificial Intelligence (AI) - er en fællesbetegnelse for en række typer sammenhængende machine learning teknikker - og utroligt (over) hyped. Find ud af hvordan det er i brug lige nu, hvad du kan forvente det kan bruges til inden for de næste par år, og hvordan fremtidens digitale forretning (måske) ser ud med udbredelsen og accelerationen af "Applied AI". Skal du grine eller græde hele vejen til banken?
10.30
Pause
11.00
Kunstig intelligens i hverdagen
Bjarke Mads Sejersen, e-handelschef, Brødrene Dahl
Brdr. Dahl har vundet e-handelsprisen hele fem gange i forskellige kategorier. Det viser med al tydelighed, at de igennem en årrække har været med i forreste linje, når det handler om udviklingen af e-handel i Danmark.
Nu har de også kastet sig over brugen af de (kunstig) intelligente computere, der kan analysere data og finde købsmønstre, forskelle, sammenhænge og meget mere.
AI er således en uhyre vigtig del af arbejdet med Big Data hos Brdr. Dahl. Hør Bjarke fortælle om hvordan brugen af AI er blevet en vigtig del af Brdr. Dahls marketing og salg.
11.35
Ecommerce - Alle har muligheden for at vinde
Jesper Hvejsel, CEO, Firtal Web A/S
Med udgangspunkt i Firtal Web vil Jesper fortælle lidt omkring Firtal’s tanker for fremtiden. Hvordan de dag til dag arbejde med konverteringsoptimering af eksisterende kunder og hvilke kpi’er der er de vigtigste at følge. Jesper afslører endvidere, hvilken strategi han tror på vinder i et marked som forandrer sig med højere hastighed, end det nogensinde er set før.
12.10
Frokost, netværk og sponsorer
13.00
Hvorfor købe vin på abonnement?
Thomas Pedersen, Founder, Co-Owner & CEO, Winefamly
Mød Winefamly som med deres abonnementsbaserede forretningsmodel vandt kategorierne ’Bedste nye e-handelsvirksomhed’ og ’Guldprisen’ til E-handelsprisen 2017. De har fornyet et uigennemskueligt marked ved hjælp af transparens og smart brug af data og det har skabt en voldsom vækst i virksomheden, der skal håndteres samtidig med at varerne leveres til tiden. Hør Thomas fortælle om hvordan Winefamly kom til verdenen, hvordan deres abonnementsmodel giver dem nogle fordele i forhold til konkurrenter og hvordan de bruger data til hele tiden at optimere på salg og forretning.
13.30
Creating the right user experience is a constant challenge as consumer expectations evolve on a daily basis.
Morten Schrøder, Direktør, Wilke & Vincent Sider, CEO, Human Feedback
In this talk we will introduce human feedback, a new portal for instant customer feedback. We will present strategies for leveraging social media to recruit users for video feedback in UX and concept test. We will be covering B2C and B2B examples and will show how to recruit based on Facebook Lookalike audiences and LinkedIn profiles and through Facebook messenger

We will present use cases from companies like Aarstiderne, Zetland, Lirum Larum and Metropol and learn how they optimized the user experience with human feedback.
14.00
Den hurtige vej til flere konverteringer
Christian Doeleman-Lassen, Head of Optimization, IIH Nordic
Har du fokus nok på tid? Hastighed er en af de enkeltstående faktorer, som har den største direkte målbare indflydelse på din konverteringsrate. Dagens session vil, med udgangspunkt i konkrete cases, vise betydningen af ”den sande hastighed” for brugeroplevelsen, og hvor stor konsekvens det har for din forretning.
14.30
Pause
15.00
Just Do It - optimeringer på en formiddag
Lena Egede, UX Ekspert, UX Factor
"Men brugertest er dyre. Og vi har heller ikke tid" lyder det ofte. Hvad nu hvis du kunne gennemføre en brugertest på en formiddag - og gå i gang med at kigge på mulige forbedringer samme eftermiddag? Interessant? Oplægget her giver dig hurtige tricks og konkrete metoder, som klæder dig på til at få brugerinput enkelt, billigt og effektivt.
15.30
Optimalt marketing spend og kunsten at skelne gode kunder fra dårlige
Peter Hestbæk, CMO, Digital Marketing Ekspert
Du skal ikke altid konverteringsoptimere? Nej, der er nogen kunder som du for alt i verden ikke ønsker i din webshop.
Hvordan bruger du dit (altid begrænsede) marketingbudget bedst? Dette indlæg vil komme med bud på et optimalt spend.
16.00
Afsluttende kommentarer
16.10
Waterfront Reception
Vin & Snacks – network
10.00
Salg på platforme
Klaus Andersen, Owner & CEO, Youwe.dk
Amazon sidder tungt på e-handlen i USA og mange europæiske lande, og selvom platformen ikke officielt har indtaget Danmark gennemføres ca. 2% af danske e-handelskøb på Amazon. Samtidig lurer kinesiske Alibaba i kulisserne, mens danske Miinto arbejder på at udbygge deres position i Danmark, Sverige, Norge og Holland.

På dette åbne netværksmøde på konverteringsdagen diskuterer vi mulighederne for at sælge på platforme og øge konverteringen, når man er i gang. Du vil få mest ud af netværksmødet, hvis du allerede er i gang med at sælge på en eller flere platforme, men det er ikke et krav for deltagelse.

Det åbne netværksmøde faciliteres af Klaus Andersen fra Youwe, der er formand for FDIHs Netværksgruppe om Amazon og som arbejder med salg på Amazon på både strategisk og operationelt niveau.
11.00
Webshop – hvor ligger optimeringspotentialet på websitet?
Ole Gregersen, Senior Konsulent, Optuner
Mange webshops ligner i dag hinanden i opbygning og funktionalitet. Så hvor ligger egentligt potentialet for at optimere på brugeroplevelsen og skabe flere salg. På dette åbne netværksmøde diskuterer vi udfordringer med at identificere og prioritere de potentialer en webshop har anno 2017. Vi vil udveksle ideer og succeser og diskutere de udfordringer der kan være med at skabe værdifulde indsigter med de data og kompetencer vi nu engang har i virksomheden.

Det åbne netværksmøde faciliteres af Ole Gregerson fra Optuner, der er medarrangør af ConversionBoost konferencen og som også har 6 års erfaring som underviser i Usability på IT-Universitet.
13.00
Tør du overlade dit marketingbudget til en ”maskine”?
Jesper Elmgren Korskjær, Founder & CEO, Nordic, Digital Marketing Science
Datamængden i webshops fra alle led i forretningen stiger og med endnu flere muligheder i fremtiden for at generere data på kunder og potentielle kunder, vil behovet for ressourcer til at analysere og tracke data vokse. Er det overhovedet muligt for mennesker at gennemskue og sammenholde alle disse datasæt, hvilket er et krav for at optimere på sin forretning uden at lave for mange (menneskelige-) fejl. På dette åbne netværksmøde taler vi om, hvordan kunstig intelligens kan gøre det nemt for dig at løse nogle basale udfordringer med online marketing, konverteringsoptimering, prissætning, og cyber sikkerhed. Vi vil udveksle erfaringer med at lade ”maskiner” overtage forretningsbeslutninger og diskutere om det giver mening også for mindre webshops at bruge kunstig intelligens.

Det åbne netværksmøde faciliteres af Jesper Elmgren Korskjær fra Digital Marketing Science, der har som formål at introducere de bedste markedsføringsværktøjer til e-handelindustrien i Norden. Jesper har over 13 års erfaring i branchen.
14.00
Abonnementsalg - hvad virker?
Thomas Pedersen, Founder, Co-Owner & CEO, Winefamly
4 ud af 5 nominerede i kategorien ’Bedste nye e-handelsvirksomhed’ til E-handelsprisen byggede på abonnementsmodeller. En forretningsmodel der vinder kraftigt frem i dansk e-handel, men hvordan konverterer man kunder ind på et abonnement? Og hvordan fastholdes de?

På dette åbne netværksmøde kan du dele viden, erfaringer og idéer med andre e-handlere om dette spændende felt. Du får mest ud af netværksmødet, hvis du allerede sælger et abonnementsbaseret produkt eller service, men det er ikke et krav for deltagelse.

Det åbne netværksmøde faciliteres af Thomas Pedersen, CEO i Winefamly, som med deres abonnementsbaserede forretningsmodel vandt kategorierne ’Bedste nye e-handelsvirksomhed’ og ’Guldprisen’ til E-handelsprisen 2017.
15.00
Har du styr på hvad der sker, når dine kunder trykker ”betal”?
Susan Kaae, Ejer, Expert Eye
Når dine kunder trykker ”betal” i din webshop, så vil de gerne købe din vare. Men har du helt styr på, om du tilbyder de betalingsformer dine kunder efterspørger og om flowet fungerer optimalt?

På dette åbne netværksmøde taler vi om de udfordringer, der kan være efter du har ”sluppet” kunden til et betalingsmodul og om de muligheder og erfaringer, der er i at gøre selve betalingsdelen så god som mulig. Hvad f.eks. med Dankort Secured by Nets, hvad er egentlig fordele og ulemper? Har du erfaring med det eller står for at skulle implementere Dankort Secured by Nets? Og hvad med MobilePay? Og 3D secure? Har du tænke på, om PDS2 giver din forretning nogle nye muligheder?

Har du kunder, der trykker "betal", men aldrig gennemfører købet, så kan du få et par gode råd med hjem til, hvad du kan stille op. Tag de gode spørgsmål og dine erfaringer med og lad os runde dagen af med en dialog om dette vigtige område.

Det åbne netværksmøde faciliteres af Susan Kaae fra Expert Eye. Susan har 17 års erfaring med ehandel og ehandelsbetalinger og lever i dag af at give uafhængig rådgivning til webshops om betaling.
Tilmeldingen er lukket - kontakt FDIH
0 dage 0 timer 0 min 0 sek

Priser

Super Early Bird
995,- kr.
(Ekskl. moms. Medlemmer)
1.595,- kr.
(Ekskl. moms. Ikke-medlemmer)
Early Bird
1.295,- kr.
(Ekskl. moms. Medlemmer)
1.895,- kr.
(Ekskl. moms. Ikke-medlemmer)
Fuld Pris
1.595,- kr.
(Ekskl. moms. Medlemmer)
2.195,- kr.
(Ekskl. moms. Ikke-medlemmer)

Vi ses til DJ, kolde drikke og godt vejr på Docken

Docken, København

Færgehavnsvej 35
2150 København

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Micha Hansson
Medlemsservice- og webmanager
Simon Bjerremann
Analysechef
Niels Preysz
Projektchef
Anders Thesbjerg Tang
Netværksansvarlig
Charlotte Ahm
Projektleder
Pernille Trieb
Projektleder
Kim Bruno-Lindby
Event & Marketingchef