FDIH analyser af medlemmerne
Medlemsanalyser

Logistik analyse 2016

Igen i år har vi spurgt vores medlemmer om deres forventninger til logistik, og resultatet af vores analyse 2016 er klar; Logistik får i fremtiden endnu større betydning for de danske netbutikker, der forventer at fordoble antallet af pakker i løbet de næste tre år. De små butikker satser på personlige aftryk, mens de større butikker spiller med musklerne og tilbyder hurtigere fragt og levering i tidsintervaller. Gratis fragt er stadig et samlingspunkt.

8 ud af 10 forventer at sende dobbelt så mange pakker om tre år viser FDIH Logistik analysen 2016

Dansk nethandel har i mange år haft fuld damp på vækstkedlerne, og spørger man netbutikkerne, er der ingen tegn på, at det ændrer sig. 8 ud af 10 netbutikker forventer nemlig at sende dobbelt så mange pakker om tre år.
Det viser vores Logistik analyse 2016, som du kan downloade nederst på siden.

Mens butikkerne er enige om, at væksten fortsætter, er der større uenighed om, hvilke logistiske services der i de kommende år vil skille fårene fra bukkene i den stigende e-handelskonkurrence. 4 ud af 10 små netbutikker (42%) vurderer, at det at vedlægge en personlig henvendelse får stor betydning.

De store netbutikker satser i højere grad på hastighed og fleksibilitet. Fire ud af ti store netbutikker mener, hurtig levering vil sikre flere kunder i folden, mens halvdelen ser muligheden for levering i tidsintervaller som vigtigt.

Hvad er vigtigt for kunderne? Læs mere.  

Fri og fleksibel fragt er alfa og omega

De små, mellemstore og store netbutikker er enige om, at fri og fleksibel fragt stadig er afgørende for kunderne. Således svarer 63 % af de små butikker, at fri fragt er vigtigt, mens 50 % af de mellemstore og 53 % af de store er enige. Forskellige leveringsformer scorer også højt; 63 % af de små ser det som vigtigt, og henholdsvis 60 % og 56 % af de mellemstore og store netbutikker svarer det samme. For at sikre fleksible leveringsformer har et stigende antal butikker lavet aftaler med flere distributører. Næsten halvdelen af alle butikkerne har i år aftaler med mindst tre distributører – i 2012 var det kun hver femte, der havde aftale mere end tre.

”Fleksibel og billig fragt betyder noget for kunderne og dermed butikkerne. Hvad enten man kan lide det eller ej, så er fri fragt blevet centralt for butikker og kunder. Fire ud af ti butikker mener, at fri fragt er bedre end at sætte varens pris ned, mens kun 15 % er uenige i den vurdering. Vores bekymring er, at særligt de små og mellemstore butikker kan blive økonomisk ramt og miste kunder til udenlandske giganter, hvis der er en forventning om, at fragten skal være gratis – for det er jo ikke gratis,” siger Niels Ralund og påpeger, at branchen bevæger sig ind i spændende tid:”Hvem ved, hvad der kommer til at ske på området, når robotter, selvkørende biler og droner for alvor for luft under vingerne?”

Log ind og download Logistik analysen 2016 

Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen
Vores persondatapolitik