FDIH analyser af medlemmerne
Medlemsanalyser

Logistik analyse 2014

Netbutikkerne forventer især skarp konkurrence det kommende år på fragtpriser og leveringstyper. Samtidig giver returpakker, ordreændringer og styring af informationsflow i IT-systemer forskellige udfordringer alt efter virksomhedens størrelse, viser FDIHs nye logistikanalyse fra 2014.

Fri fragt og flere leveringstyper topper i e-handlens konkurrence

Netbutikkerne kæmper ikke alene på pris og udvalg, men i høj grad også på, om varen leveres med fri fragt, og om kunden kan vælge en særlig type levering. FDIHs logistik nalyse 2014 viser klart, at flere end 6 ud af 10 netbutikker netop udpeger fri fragt og forskellige leveringstyper som topscorere i konkurrencen de kommende 12 måneder.

Kunderne ser i høj grad på den samlede pris, hvor også fragten indgår, og stadig flere kunder ønsker gratis fragt samt en levering, der passer dem. Fx på firmaadressen eller i en pakkeboks, så de henter pakken, hvor og hvornår det passer dem. 

Download analysen nederst på denne side.

Logistik giver mange udfordringer

Håndtering af ordreændringer, returvarer, styre leverandører og sikre at IT-systemerne taler sammen er blandt nogle af de udfordringer, som netbutikkerne møder i dagligdagen.

De mindre virksomheder er især udfordret af returvarer, mens de mellemstore skal sikre sig, at leverandørerne og leverer de rigtige varer til tiden. For de større virksomheder er det især dataflow mellem IT-systemer, der kan give problemer.

Til trods for de komplekse logistik udfordringer, vælger de fleste netbutikker selv at skabe egne løsninger, i stedet for at outsource opgaverne. Hele 7 ud af 10 netbutikker mener, at de ikke har behov fra rådgivning fra andre. Kort sagt mener de, at de selv kan gøre det bedre og billigere end andre, samt at det er for vigtig en opgave til, at de vil outsource den.

Log ind og download Logistik analysen 2014 

Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen
Vores persondatapolitik