FDIH analyser af medlemmerne
Medlemsanalyser

E-handelsbarometer 4. kvartal 2019: Netbutikkerne er optimistiske efter stærk slutspurt

Netbutikkerne lukkede 2019 med et stærkt 4. kvartal og tager optimismen med ind i 2020. Forventningerne passer fint med forbrugernes planer.

Takket være Black Friday og julen lukkede de danske netbutikker det herrens år 2019 med et flot salg. For 6 ud af 10 netbutikker var salget bedre end i samme kvartal i 2018, og blot hver tiende netbutik måtte se en nedgang i salget.

 

Dermed kom salget tilbage på sporet efter et lidt svagere 3. kvartal, hvor ”kun” halvdelen af netbutikkerne oplevede fremgang. Det viser FDIH’s E-handelsbarometer for 4. kvartal.

Opbremsningen i 3. kvartal efterfulgt af det stærke 4. kvartal kan forklares med, at kunderne i højere grad planlægger deres køb efter Black Friday, hvilket FDIH’s analyse af Black Friday-handlen bekræfter.  

Optimismen blomstrer

Den stærke slutspurt har givet butikkerne yderligere grund til optimisme; 7 ud af 10 butikker (73 %) forventer, at væksten fortsætter i 1. kvartal 2020. Det er lidt bedre end forventningerne til 4. kvartal.

forventninger til vækst for netbutikker

Optimismen er størst blandt de store, rene netbutikker, mens mindre netbutikker (omsætning under 25 mio. kr.) og omni-channel-virksomhederne er lidt mere forsigtige.

Stemmer overens med kundernes planer

Optimismen er ikke taget ud af den blå luft, for den passer fint med de planer, som kunderne har. Hver fjerde forbruger planlægger at skrue op for forbruget på nettet, mens kun 9 % forventer at fjerne fingeren fra købsknappen i 2020.

 

 

 

FDIH medlem?
Log ind herunder og download 4. kvartals e-handelsbarometer

Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen
Vores persondatapolitik