Trends og tendenser i dansk e-handel
FDIH E-handelsanalyser

Fokus på omni-channel: Kunderne har stor tillid til netbutikkerne

Flertallet af forbrugerne foretrækker at handle i en netbutik, der også har en fysisk butik, men blot hver tiende kunde tillægger det stor betydning. Det skyldes en stor tillid til netbutikker, mener FDIH.

Ifølge FDIH’s E-handelsanalyse for august er det for netbutikker nice at have en fysisk butik, men det er ikke need to have.

Over halvdelen af forbrugerne foretrækker at handle i en netbutik med en tilhørende fysisk butik, men det har kun stor betydning for godt hver tiende forbruger.

”Jeg ser tallene som et udtryk for, at kunderne i høj grad har tillid til netbutikkerne, og derfor har de ikke brug for at kunne ”kontrollere” med en fysisk butik,” siger Niels Ralund.

Det er særligt de yngre forbrugere, der foretrækker netbutikker med fysiske butikker, og det overrasker FDIH-direktøren.

”Umiddelbart havde jeg gættet på, at det betød mindst for de unge, der jo i høj grad er vokset op med e-handel. Det kan dog have noget at gøre med de varer, som de yngre forbrugere typisk køber – eksempelvis tøj og sko. Det kan både være rart at se ”live” først, og det kan også være nemmere med en fysisk butik, hvis det skal returneres.”

Mange gode eksempler på succesfuld omni-channel 

Selvom behovet for fysiske butikker som supplement til netbutikken ikke betyder det store for kunderne, så er der alligevel mange virksomheder, der satser på omni-channel. Det er ifølge Niels Ralund en rigtig god idé, fordi de fysiske butikker kan styrke butikkens brand og knytte kunderne tættere på virksomheden.

”Vi ser da heldigvis også flere og flere eksempler på gode omni-channel-strategier, der skaber mersalg både på nettet og i den fysiske butik. Se bare på eksempelvis Matas, NiceHair og Bolia.”

Ifølge analysen har kunderne har nogle klare forventninger til, hvad omni-channel indebærer. De skal opfyldes, men hvis den fysiske butik skal gøre en forskel, så kræver det også, at kunderne får tilbudt mere end blot muligheden for at købe en vare, pointerer Niels Ralund.

”Det ser vi heldigvis også. Der bliver skruet op for ambitionerne med eksempelvis flagship-stores, hvor der virkelig bliver tænkt kreativt. Det er godt for både e-handlen og den fysiske handel.”

Ikke medlem af FDIH endnu?

Bliv medlem hos FDIH allerede i dag, og få adgang til PREMIUM.
Eller download LIGHT analysen her.

FDIH-medlem?

Fedt! Log ind nedenfor og få adgang til PREMIUM analysen

Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen
Vores persondatapolitik