Trends og tendenser i dansk e-handel
FDIH E-handelsanalyser

E-handelsanalysen: Coronakrisen ændrer danskernes forbrug på nettet markant

Rejsebranchen lider voldsomt, mens omsætningen i især digitale dagligvarebutikker og bolig-have butikkerne eksploderer under coronakrisen og øger den samlede e-handelsomsætning i april. Det viser FDIH’s analyse af e-handlen i coronaens tegn.

Lukkede butikker, isolation og hjemmearbejde som følge af coronakrisen gjorde april til en af de mest specielle måneder i dansk erhvervslivs historie. Forandringerne har også været markante i e-handelsbranchen, hvor netbutikkerne har fået vendt op og ned på deres forretning i løbet af ingen tid.

Ifølge FDIH’s E-handelsanalyse var det samlede forbrug på nettet i april større end april 2019 og omsætningerne i januar og februar, hvor coronavirussen endnu ikke havde ramt Danmark, og hvor der stadig blev købt rejser. Selvom fremgangen i sig selv er interessant, er det mest interessante dog ændringerne i danskernes forbrug.

Det er nogle iøjnefaldende tal med nogle helt vilde forskydninger. Nogle har mistet stort set alle ordrer fra den ene dag til den anden, mens andre har haft Black Friday salgstal i flere uger.

- Niels Ralund

Rejsebranchen er værst ramt, og i april faldt omsætningen med 85 % og udgjorde blot 5 % af den samlede omsætning mod 33 % i april 2019. Omvendt blev forbruget i varekategorien bolig & have fordoblet og udgjorde 15 % af det samlede onlineforbrug. Samme fremgang havde dagligvarer, der udgjorde knap 10 % af det samlede forbrug og dermed fik det længe ventede folkelige gennembrud.

forbrug på nettet under corona

”Det er nogle iøjnefaldende tal med nogle helt vilde forskydninger, men de hænger fint sammen med de meldinger, vi løbende har fået fra netbutikkerne under krisen. Nogle har mistet stort set alle ordrer fra den ene dag til den anden, mens andre har haft Black Friday salgstal i flere uger. Heldigvis er der flest med fremgang, og derfor ser vi også den samlede fremgang, på trods af rejserne, der normalt udgør en meget stor del af forbruget, er forsvundet,” forklarer Niels Ralund, adm. direktør i FDIH.

forbrug online i Danmark april  

Hver anden har handlet mere online under krisen – og vil fortsætte efter

Fremgangen på nettet begyndte for alvor en uge efter, at statsminister Mette Frederiksens lukkede store dele af den fysiske detailhandel og opfordrede danskerne til at handle mere online.

”Der var lige et granatchok i ugen efter nedlukningen, hvor meget stod stille, men sidst i marts begyndte forbrugerne for alvor at handle online, og det er fortsat ind i april, hvor der har været stor vækst i mange varekategorier,” siger Niels Ralund.

Han hæfter sig også over, at krisen tilsyneladende nu er i bakspejlet for nogle brancher.

”Det er især bemærkelsesværdigt, at tøjbranchen leverede et stærkt comeback i april og nu er tilbage på sporet. Det giver håb for andre hårdt ramte brancher.”

Det er danske forbrugere over en bred kam, som har øget forbruget på nettet, og det giver grund til at tro, at fremgangen også vil forsætte efter krisen, vurderer Niels Ralund.

”Der er både kommet nye kunder til, hører vi fra netbutikkerne, og samtidig er rigtig mange fysiske butikker også kommet på nettet under krisen. Det bliver interessant at se tallene fra maj, nu hvor blandt andet storcentrene er åbne igen, men jeg er overbevist om, at e-handlen kommet styrket ud af krisen.”

Ikke medlem af FDIH? 

Bliv medlem hos FDIH allerede i dag, og få adgang til PREMIUM.
Eller download LIGHT analysen her:

FDIH medlem

Log ind nedenfor og få adgang til PREMIUM analysen

Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen
Vores persondatapolitik