Trends og tendenser i dansk e-handel
FDIH E-handelsanalyser

FDIH lancerer ny og mere præcis E-handelsanalyse

FDIH’s E-handelsanalyse har fået en gennemgribende metodisk overhaling, der sikrer, at danske netbutikker får adgang til mere præcis data om forbrugerne på nettet.

E-handlen og forbrugernes ageren har ændret sig markant siden 2014, hvor metoden i FDIH’s E-handelsanalyse sidst blev revideret. Derfor har FDIH i samarbejde med Wilke givet E-handelsanalysen en gennemgribende revidering.

”Groft sagt er vi gået fra at spørge danskerne, om de handler på nettet, til at spørge de danske e-handlere, hvordan de handler online,” forklarer FDIH’s analysechef, Simon Bjerremann.

En af de væsentligste ændringer i den nye E-handelsanalyse er, at forbrugere, der ikke har handlet i den forgange uge, bliver sorteret fra i spørgeskemaet, og derfor vil svarene komme fra forbrugere, der handler ofte (minimum en gang om ugen).

”Vores ønske har været at komme tættere på det seneste køb, og deltagerne skal derfor have handlet inden for den seneste uge, for at de kan svare i vores analyse. Samtidig indsamler vi nu data i mindre puljer hen over måneden for at undgå ”sidst-/først-på-måneden” effekter. Alt i alt giver det et mere præcist og detaljeret billede af, hvordan de danske forbrugere handler på nettet,” siger Simon Bjerremann.

Mere interessant for netbutikkerne

Det væsentligste kriterium har været at opnå en større præcision ved at indsamle data tættere på købstidspunktet. Det betyder også, at tallene i den nye E-handelsanalyse på visse områder ikke vil være helt sammenlignelig med tidligere.

”Vores trofaste læsere vil måske bemærke, at nogle tal vil ændre sig – eksempelvis andelen af udenlandshandel. Det hænger sammen med, at vi med den nye metode får sorteret nogle ”ved ikke svar” fra og får mere præcise svar, fordi forbrugerne har en mere frisk erindring om, hvad og hvor de handlede i den sidste uge,” siger Simon Bjerremann.

Det handler igen om at give så præcist et databillede af købet som muligt, så netbutikkerne får det bedst mulige indblik i forbrugernes ageren – herunder vejen til køb, betaling og levering.

”Og så tror vi på, at netbutikkerne er mere interesserede i at vide noget om forbrugeren, der handler hver uge, end om forbrugeren, der handler hver tredje måned,” siger Simon Bjerremann.

Med den nye metode er der også kommet større fokus på abonnementsforretninger, som snupper en stadig større del af danskernes forbrug, siger Simon Bjerremann.

”Det har været et stort ønske, for der er sket meget på abonnementsområdet siden 2014, hvor eksempelvis Netflix og Spotify stort set ikke fyldte noget. Nu er der et hav af forskellige abonnementsforretninger, der sælger alt fra barberblade til kaffe og kosmetik. Det får vi nu et bedre overblik over.”

Har du et spørgsmål?

Niels Ralund
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Jurist & Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Søren Willemoes
Kommunikationsmedarb.
Niels Preysz
Medlemschef
Micha Hansson
Webmaster & Medlemservice-ansvarlig
Esben Carbac Hansen
Salgsansvarlig
Simon Bjerremann
Analysechef
Anne K. Hansen
Eventchef
Pernille Trieb
Projektleder - er pt. på barsel
Birgitte Warming Juul
Projektleder
Magnus Glenn Hansen
Projektleder
Anna Risbjerg Omann
Studentermedhjælper - medlemsservice
Andrea Skou Pojezny
Studentermedhjælper - event
Frederik Holmershøj
Juridisk studentermedhjælper
Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen