Trends og tendenser i dansk e-handel
FDIH E-handelsanalyser

Fra Østerbro til Hirtshals: Forbrugerne shopper løs på nettet og sikrer dansk e-handel ny rekord

De danske forbrugere handlede for 146 mia. kr. online i 2019, og dermed slog forbruget på nettet endnu en gang ny rekord. Den imponerende vækst skyldes, at forbrugerne tager e-handlen til sig, fordi den teknologiske udvikling og de servicemindede netbutikker gør deres dagligdag lettere, forklarer Niels Ralund, adm. direktør i FDIH.

Lyt til vores podcast E-vitaminer, hvor vi gennemgår E-handelsanalysen

2019 blev endnu et rekordår for dansk e-handel. Forbrugerne fandt den digitale købsknap 222 mio. gange og købte for 146 mia. Kr. Det er en omsætningsvækst på 13 % fra 2018, konkluderer FDIH’s E-handelsanslyse for 2019. 

Hvor meget har du handlet online?

Den stærke vækst og medfølgende rekord understreger, at danskerne har taget e-handlen til sig og ser de digitale muligheder som en hel naturlig og integreret del af hverdagen, forklarer Niels Ralund. 

”Uanset om du er ung i Hirtshals eller ældre på Østerbro, så er der udbredt ønske om, at det skal være nemt, bekvemt og billigt at handle. De krav bliver opfyldt på nettet, hvor forbrugerne også får adgang til et bredere udvalg. Derfor har netbutikkerne så godt fat i den brede befolkning, og det giver år efter år en flot vækst.”  

årsager til at handle på nettet

At netbutikkerne har godt fat i alle dele af befolkningen bliver understreget af, at der ikke er den store forskel på, hvor meget forbrugerne i storbyerne og forbrugerne i de mindre byer og landområderne handler. Det er positivt, for det viser, at nettet demokratiserer forbruget. 

"Takket være netbutikkerne skal du ikke være bosat på Østerbro for at få adgang til specialbutikkerne, og har du eksempelvis udfordringer med at bevæge dig rundt i butikkerne, giver nettet stadig adgang til et bredt udvalg af varer fra nær og fjern,” siger FDIH-direktøren og fortsætter. 

“Det betyder også, at det er nemmere at drive en succesfuld virksomhed fra eksempelvis Spjald eller Skive, fordi du ikke behøver være fysisk tæt på kunderne. Det, synes jeg, er en positiv konsekvens af de digitale muligheder, som desværre ofte bliver overdøvet at diskussionen om butiksdød.”  

Det betyder også, at det er nemmere at drive en succesfuld virksomhed fra eksempelvis Spjald eller Skive, fordi du ikke behøver være fysisk tæt på kunderne. Det, synes jeg, er en positiv konsekvens af de digitale muligheder, som desværre ofte bliver overdøvet at diskussionen om butiksdød

Smartphones og abonnementer får forbruget til at stige

E-handlens imponerende gennemslagskraft kan ifølge direktøren forklares med, at forbrugerne kan købe stort set alt på nettet – og det gør de.   

Hvad vil du ikke købe?

”Uanset om du skal have en bil, et Ikea-skab eller panodiler, så kan du købe det på nettet og få det leveret til døren. Det er en stor hjælp for forbrugerne, og derfor ser vi også, at det er ganske få ting, som flertallet af forbrugere ikke vil handle online - og at 28 % vil købe alt online.”

Væksten hænger også sammen med, at stort set samtlige forbrugere ejer en smartphone, der med et enkelt klik giver adgang til nettets muligheder. 

”Handlen flytter i hastigt tempo fra computeren over på telefonen, som snart er forbrugernes foretrukne købsredskab. Det er godt nyt for de netbutikker, der er mobiloptimerede, fordi de smartphone-handlende forbrugere handler oftere og bruger flere penge pr. ordre,” siger Niels Ralund. 

hvordan søger og køber vi online

 

En anden grund til den flotte, digitale vækst er det stigende antal abonnementsvirksomheder, der giver kunderne mulighed for at købe alt fra måltidskasser til kosmetik, sokker og gin på abonnement og få det leveret til døren på faste tidspunkter. Det har kunderne taget godt imod - 21 % af forbruget går til abonnementskøb.  

”Abonnementsvirksomhederne opfylder virkelig kundernes krav om, at e-handlen skal gøre dagligdagen lettere, og derfor tror jeg også, at vi kun har set toppen af abonnementsisbjerget,” siger Niels Ralund.  

Tøj og Zalando er stadig favoritterne  

FDIH’s analyse dykker selvfølgelig også ned i, hvor og hvad forbrugerne handler. Tøj, sko og accessories er stadig den mest købte varekategori. Det smitter også af på listen over de største netbutikker, som tyske Zalando endnu en gang topper ganske suverænt.  

de 20 største netbutikker

“Man må bare tage hatten af for Zalando, som gør det så godt, at 4 ud af 10 danskere tror, at den tyske gigant er dansk,” siger Niels Ralund og peger på, at de 20 største netbutikker snupper hver fjerde handel. 

Man må bare tage hatten af for Zalando, som gør det så godt, at 4 ud af 10 danskere tror, at den tyske gigant er dansk

“Selvom tendensen er, at de store netbutikker snupper en stadig større del kagen, så står det danske e-handelsmarked stadig i kontrast til mange andre europæiske markeder, som er totalt domineret af store spillere som Amazon. Det håber og tror jeg, at vi kan fastholde, men som forbrugernes opfattelse af Zalando viser, så kræver det hårdt arbejde, for konkurrencen er benhård og global,” slutter Niels Ralund.  

Dette kan du læse mere om i E-handelsanalysen 2019:

  • Abonnement - forbrug og kategorier
  • Handler og forbrug
  • Kundens vej til køb
  • Om forbrugerne
  • top 20 butikker og NPS
  • Betaling på internettet
  • Devices: søgning og køb
  • Levering og returnering
  • Udland
  • Business to Business (B2B)
  • Om undersøgelsen

Er du medlem af FDIH?
Log ind herunder og download din PREMIUM E-handelsanalysen 2019 gratis.

Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen
Vores persondatapolitik