Trends og tendenser i dansk e-handel
Digital Handel E-handelsanalyser

Marts: Køb via apps

Månedens fokus i marts:
Vidste du, at flere og flere har installeret apps til køb på smart devices?
Betaling af parkeringsafgift eller bestilling af dagligvarer vha. apps er blot et par eksempler på måder, som forbrugeren kan benytte til køb af varer og tjenesteydelser. Mulighederne er mange, og det har både udviklere og forbrugere så småt taget til sig.

Køb via Apps har krydset grænsen

Danskere har længe været ivrige brugere af apps, hvor spil og SoMe-apps som Candy Crush og Snapchat for alvor har fået brugernes fingeraktivitet op i et andet gear.

Denne trend er for alvor begyndt at flyde over i apps til køb på smart devices. Over halvdelen (51%) af brugerne har installeret apps, hvor man kan købe eller bestille varer eller tjenesteydelser, på smartphone eller tablet. Det er en stigning på godt 9% ift. niveauet i marts 2017, hvor lidt under halvdelen (47%) havde disse kommercielle apps installeret.

I gennemsnit er der blandt brugerne installeret 4,6 kommercielle apps, hvor niveauet sidste år lå på 4,4 kommercielle apps per bruger.

Nemt, hurtigt og personligt tilpasset

For tæt på halvdelen af brugerne (43%) er den største oplevede fordel ved at handle via apps frem for hjemmesider, at apps fungerer bedre og nemmere kan tilgås, når man er på farten.  Af stigende betydning er det også, at en tredjedel af forbrugerne (33%) oplever, at det er mere brugervenligt at handle i apps.

Hver sjette forbruger (16%) fremhæver også, at apps giver bedre muligheder for at gemme informationer om ens profil og 5% fremhæver, at de reklamer, man får, er tilpasset ens profil.

3 ud af 10 (29%) oplever dog ikke særlige fordele ved at bruge apps fremfor at handle direkte på hjemmesiden, så der er stadig en masse uudnyttet potentiale for den kreative app-udvikler.

I analysen får du som e-handler (også) viden om:

  • Business to Business tal i kategorierne
    • Andel med beslutningsansvar
    • Andel B2B køb online
    • Varegrupper købt som erhvervskøb
  • Generelt om e-handel
    • Handelshyppighed
    • Andel af handler og forbrug
    • Varer og priser
    • Betalingsform og -kort
    • NPS efter varekategori
  • Månedens fokus: Køb via apps
    • Apps til køb på smart devices
    • Køb af varekategorier via apps
    • Oplevede fordele som bruger

FDIH medlem?
Log ind herunder og download PREMIUM analysen gratis.

Har du brug for hjælp?
?
Send os et spørgsmål

Hvis du har et spørgsmål, så efterlad os en besked og vi vil svare tilbage hurtigst muligt.

Tak for din besked! Der skete en fejl, prøv igen
Vores persondatapolitik