Trends og tendenser i dansk e-handel
FDIH E-handelsanalyser

Vækst i handlen på nettet venter at sætte ny rekord for netbutikkerne

Hver tredje forbruger vil handle mere på nettet i 2019, og dermed er der fortsat vækst i handlen på nettet. Forbrugerne vil især bruge flere penge på oplevelser.

*Download analysen nederst på siden*

Der er grund til fortsat optimisme og tro på fremtiden for danske netbutikker. Der er nemlig fortsat vækst i handlen på nettet i Danmark viser vores e-handelsanalyse. Forbrugerne ikke har planer om at skrue ned for forbruget i 2019. Tværtimod svarer hver tredje forbruger, at de forventer at handle mere på nettet i 2019. Blot 6 % svarer, at de vil købe mindre online.

”Selvom det ikke er vildt overraskende, så er det nogle dejlige tal at starte det nye år på for dansk nethandel. Det giver grund til at tro, at vi igen går et forrygende og rekordomsættende e-handelsår i møde,” siger Niels Ralund, adm. direktør i FDIH.

Forbrugeren vil handle mere på nettet

Han hæfter sig også ved, at undersøgelsen blev foretaget midt i den travle periode med Black Friday og julesalg, hvor forbrugerne gik shop-amok i netbutikkerne.

”Jeg synes, det viser, at selv i de mest travle perioder giver netbutikkerne kunderne lyst til at handle endnu mere på nettet. Det er et skulderklap til alle e-handlerne, der knokler for at give kunderne en god oplevelse.”

Det giver grund til at tro, at vi igen går et forrygende og rekordomsættende e-handelsår i møde.

Forbrugerøkonom hos Nordea, Ann Lehmann Erichsen, har også kigget nærmere på analysen, og hun er heller ikke overrasket over de positive nyheder.

”Den stigende købelyst er en kombination af flere ting. Netbutikkerne er blevet hammerdygtige, forbrugerne er helt trygge ved at handle på nettet og så går det godt i dansk økonomi. Det giver grund til optimisme, og derfor er det helt naturligt, at forbrugerne vil handle endnu mere på nettet.”

Flere penge på oplevelser – færre på elektronik og hårde hvidevarer

Væksten i handlen på nettet omfatter næsten alle varegrupper, dog kan butikker, der sælger oplevelser,  få ekstra travlt viser e-handelsanalysen. Kategorien Rejser falder lidt, men til gengæld stiger kulturoplevelser og er kun overgået af Rejser og Tøj, sko og smykker.

”Det er ikke så overraskende, at forventningerne til rejsekøbene falder lidt. Vores egen undersøgelse viser, at den grønne bevidsthed og klimabekymringerne fylder en del hos forbrugerne, og når man sammenholder det med, at sommeren i Danmark var rigtig god, så er det naturligt, at nogle forbrugere siger nej til den store rejse. Omvendt kan det stadig stige, hvis foråret og sommeren bliv våd og kedelig,” forklarer Ann Lehmann Erichsen. 

Vores egen undersøgelse viser, at den grønne bevidsthed og klimabekymringerne fylder en del hos forbrugerne.

Faldet i Elektronik og hårde hvidevarer og stigningen i Kulturoplevelser kan også forklares med den stigende klimabevidsthed, mener hun.

”Vi har efterhånden rigtig mange ting, og i stedet for ”bare” at købe nyt, vil flere bruge penge på oplevelser som koncerter og biografture.”

Hun understreger, at det også er værd at bemærke, at undersøgelsen blev lavet i december.

”Her er der nogle, der lige vil have købt elektronik til Black Friday eller den årlige rejse, og derfor er de mere tilbøjelige til at svare, at de ikke vil købe nyt elektronik eller endnu en rejse.”

Det vil de forskellige forbrugere købe

E-handelsanalysen viser også, at vækst i handlen på nettet afhænger af forskellige forbrugergrupper. Hos de unge og børnefamilierne er der eksempelvis vækst i køb af tøj, mens pensionisterne vil bruge mere på rejser.

Se hvad de forskellige grupper vil købe i grafikken.

I analysen får du som e-handler viden om:

  • Månedens Fokus: Black Friday julegavekøb 2018, forventninger til 2019 og loyalitet
    • Black Friday julegavekøb 2018
    • Forventninger til 2019
    • Loyalitet og inspirationskilder
  • Business to Business tal i kategorierne
    • Erhvervsmæssigt indkøbsansvar 
    • Erhvervsmæssig købsfrekvens og budget 
    • Erhvervskøbte varegrupper
  • Generelt om e-handel
    • Handelshyppighed
    • Andel af handler og forbrug
    • Varer og priser
    • Betalingsform og -kort
    • NPS efter varekategori

Ikke medlem af FDIH? Download e-handelsanalysen i LIGHT-udgave gratis

FDIH medlem?
Log ind herunder og download PREMIUM analysen.