FDIH: Tjek markedsføring før nye regler træder i kraft
På et møde i sidste uge mellem FDIH og forbrugerombudsmand Henrik Øe gjorde han det klart, meget klart, at opfølgning på reglerne om prismarkedsføring er blandt hans højest prioriterede opgaver i 2010. I første omgang ved en håndhævelseskampagne hvor han retter henvendelse til virksomheder, der skal tilpasse deres markedsføring. I anden omgang fra foråret hvor han udskriver bøder, hvis reglerne ikke følges.
"Vi opfordrer FDIH medlemmer til at gennemgå deres kommende markedsføring. Prismarkedsmarkedsføringsreglerne er ”teknikneutral", så de gælder for alle for alle branchers markedsføring - også netbutikkers. Derfor har vi sendt en mail til alle medlemmer med en sammenfatning af de vigtigste budskaber og regler i prismarkedsføringen, sammen med en understregning af, at de selvfølgelig selv skal sætte sig ind i reglerne, siger adm. direktør Annette Falberg.
Prismarkedsføringsreglerne er blevet til i samarbejde med en række branche- og forbrugerorganisationer, og de skal sikre forbrugerne mod vildledning og genoprette tilliden til budskaber om besparelser. De indeholder klare regler for, hvordan de erhvervsdrivende må markedsføre sig med prissammenligninger og andre salgsfremmende udtryk om prisen, fx ”Spar XX kr”. Der er bl.a. regler om erhvervsdrivendes sammenligning med egne tidligere priser (før- og nu-priser), sammenligning med andre erhvervsdrivendes priser, introduktions- og slagtilbud.
Reglerne træder i kraft den 1. marts 2010 og evalueres efter 2 år.
Læs mere om reglerne her