Vinderne af årets E-handelspriser 2013

UNISPORT vandt E-handelsprisen Guld 2013, og derudover var der 11 priser til toppen af dansk e-handel, da FDIH holdt prisfesten torsdag aften på Frederiksberg.

Her er Danmarks bedste webshops

Kapløbet var tæt, da over 400 gæster fra den danske e-handelsbranche her til aften var samlet i Falkonérsalen på Frederiksberg for at opleve kåringen af vinderne af årets E-handelspriser 2013.

Der var kamp om priserne, da Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) uddelte de årlige E-handelspriser ved en storslået fest på Radisson Blu på Frederiksberg.

”I år har vi virkelig oplevet toppen af dansk e-handel. Konkurrencen har været benhård, men det er kun positivt, for det viser jo bare med rette, at de danske webshops er med helt fremme. Både når det gælder salg på tværs af grænser, satsninger på nye platforme og ikke mindst kreativiteten i forhold til nye forretningsmodeller, der tiltrækker endnu flere kunder,” siger Annette Falberg, adm. direktør for FDIH.

12 vigtige priser

Til prisfesten blev der i alt uddelt 12 E-handelspriser, hvoraf både prisen for bedste B2C og den overordnede pris – E-handelsprisen Guld – gik til Unisport, som har leveret flotte vækstrater og økonomiske resultater år for år.
”Ved ikke at fokusere på salg – skaber vi rigtigt mange salg”, som Unisport selv formulerede det i præsentationen for juryen.

 

Juryen sagde bl.a. i sin begrundelse

”De elsker FODBOLD. Unisports model med både at være en webshop og et medie har vist vejen til brugernes hjerter. Unisport leverer unikt indhold på deres WebTV platform, og brugerne kan tjekke fodboldstøvlerne og pasformen gennem avancerede 3D scanninger af pasform og endda få leveret inden for tre timer. De har 75.000 fans på Facebook, deres webTV har flere end 300.000 visninger pr. måned. De voksede med 45 % sidste år – og tjente penge!”

Unisport går nu videre til den europæiske finale ”European E-commerce Awards” i Barcelona 4. juni 2013.

”Vi glæder os allerede til den europæiske finale. Vi har flotte resultater fra tidligere år med ”nemlig.com’s” 3. plads i 2011 og SmartGuys 2. plads sidste år.  Unisport er stærke, og de har en forretning, der kan gå hele vejen. Så vi krydser fingre,” siger Annette Falberg.

Her er årets 12 vindere:

  • Bedste nye e-handelsvirksomhed: Autouncle
  • Bedste værktøj til e-handel: Miinto
  • Mobil e-handel og services: Danske Bank
  • B2B: Brødrene Dahl
  • Cross-border: SmartGuy
  • Vækstprisen: Skatepro
  • Årets detalje – bedste design: Flügger
  • Omni-channel: Matas
  • B2C: Unisport
  • Bedste marketing kampagne: Miinto
  • Brugernes favorit: Nicehair.dk
  • E-handelsprisen Guld: Unisport

Over 40.000 kunder har stemt på deres favorit-netbutik

Mere end 40.000 kunder har afgivet sin stemme i konkurrencen om at blive ”Brugernes Favorit” ved E-handelsprisen, og Nicehair.dk løb med prisen.

Om E-handelsprisen

E-handelsprisen uddeles hvert år af FDIH (Foreningen for Dansk Internethandel) og er årets største fest i e-handelsbranchen. Sidste år løb SmartGuy med E-handelsprisen Guld og blev senere nummer 2 i den europæiske finale.

Juryen består af e-handelseksperter og beslutningstagere fra store e-handelsvirksomheder, der i fællesskab finder vinderne til prisfesten 23. maj 2013.

De første år gik bedømmelsen i konkurrencen meget på teknik og løsninger, mens juryen i de senere år har haft mere fokus på forretning og købmandskab. E-handelsprisen blev uddelt første gang i år 2000.

Kommentarer

25. maj 2013 Laust Kehlet

Stor tillykke herfra. Det er nogle meget spændende bud, og interessant at se nogle gengangere fra sidste år! God vind i Barca! Laust

2. jun 2013 Frederik

75.000 fans på Facebook er godt nok imponerende. De gør det virkelig også godt. Det er nok de færreste sportsinteresserede drenge, der ikke på et eller andet tidspunkt har købt noget inde på Unisport :)

15. jun 2013 Jon Johanneson

Stort tillykke.....

19. jun 2013 Søren Velling

Stort tillykke til vinderne :-) Det er fuldt fortjent.

3. jan 2014 Thomas

Personligt synes jeg, at SmartGuy er ret imponerende. De har vundet så mange vækst priser i løbet af de seneste par år, men bestemt tillykke til dem alle sammen herfra.

3. jul 2015 Ejendomsmægler Frederiksberg

Det måde være så fedt at vinde denne pris. Tillykke :-)

Skriv kommentar

E-handel 1. halvår 2015

70
mio. køb
44
mia. kr.
blev brugt
23%
af online køb sker via
mobil enhed

Har du et spørgsmål?

Annette Falberg
Adm. Direktør
Tina Morell Nielsen
Chefkonsulent
Henrik Theil
Kommunikationschef
Tevin Lac
Projektchef
Simon Bjerremann
Analysechef
Anne Egeberg Billing
Web Manager
Kim Bruno-Lindby
Event & Marketingchef
Theresa Louise Dønskov
Projektleder
Matilde Byskov
Projektleder
Sidsel Stybe Vestergaard
Projektleder