Danskerne i EU-top i internetbrug
Danskerne er EUs mest flittige borgere, når de skal levere oplysninger eller hente informationer via offentlige hjemmesider, viser en ny opgørelse fra EU’s statistiske kontor, Eurostat
Den nyeste statistik om de 16 til 74-åriges brug af internet i de 27 EU-medlemslande viser om de danske internetbrugere
- 70 pct. har indsendt oplysninger til det offentlige (EU gns. 28 pct.)
- 86 pct. finder information på offentlige hjemmesider (EU gns.48 pct.)
- 78 pct. bruger internettet dagligt (Sverige 80 pct., Holland 79 pct. – EU gns. 56 pct.)
- 77 pct. handler på nettet (Storbritannien 82 pct., EU gns. 58 pct.)
- For første gang er det over halvdelen af de ældre (65-89 år), der har været på nettet
Læs pressemeddelelse fra Digitaliseringsstyrelsen
Link til Eurostat
”Vi har mistet førstepladsen, som det mest e-handlende folk i EU til briterne. Her er det værd at bemærke, at danskerne medtager aldersgruppen 75-89 år i den nationale undersøgelse, som leverer data til Eurostat. Det er ikke den befolkningsgruppe, hvor der e-handles mest, så det trækker gennemsnittet lidt ned," siger kommunkationschef Henrik Theil, FDIH.
"Det er mere interessant, at Tyskland nu er på linje med Danmark med 77 pct af netbrugerne, der e-handler. Det giver gode muligheder for danske netbutikker på det tyske marked, hvilket FDIH også sætter fokus på med konferencen International E-handel her i januar.”
Program og tilmelding til konferencen International E-handel ( Århus)