Misbrug med Dankort faldt i 2011
Færre danskere var udsat for misbrug af deres Dankort i 2011. Antallet af sager faldt med 30% i forhold til 2010. Og ved e-handel faldt svindel med 14 %. Det viser nye tal fra Nets.
Færre danskere var udsat for misbrug af deres Dankort i 2011. Antallet af sager faldt med 30% i forhold til 2010. Det viser nye tal fra Nets.
I 2011 blev der registreret 10.152 sager, hvor Dankort har været forsøgt misbrugt. I alt blev der misbrugt for 36 millioner kroner, hvilket er knap tre millioner lavere end i 2010.
Fjernsalg (internet, postordre mv.) i kroner
- 2011: 10.866.000
- 2010: 12.575.000
- Fald: 14%
”Vi er meget tilfredse med at misbruget falder, oven i købet på et tidspunkt hvor omfanget af e-handel stiger. Heldigvis er svindel i netbutikkerne generelt lavt, selv om enkelte brancher er mere udsatte. Under alle omstændigheder er det en kilde til voldsom irritation. Der er jo ingen netbutikker, som bare kan acceptere, at de bliver bestjålet, og derfor gør vi også en indsats for at begrænse svindel og støtte politiets opklaring,” siger kommunikationschef Henrik Theil fra FDIH.
Læs hele pressemeddelelsen i pdf her
Se udviklingen i misbrugstallene fra 2002 på www.nets.eu/dk. Søg på ’misbrugstal’.