Forbrugerombudsmand: Karakter fra kunderne er ikke en mærkningsordning
Mærkningsordninger af netbutikker må ikke bruge udtryk som ”godkendt” og ”forbrugersikkerhed”, uden kontrol af, om virksomhederne følger lovgivningens krav.
Mærkningsordninger af netbutikker er ikke en garanti over for forbrugerne for god handel, hvis der ikke er klare retningslinjer og sanktioner ved overtrædelse af retningslinjerne.
Udtryk som ”godkendt” og ”forbrugersikkerhed” er vildledende, når der ikke sker en kontrol af, om virksomhederne lever op til lovgivningens krav. Det viser en ny afgørelse fra Forbrugerombudsmanden.
”Det er både i forbrugernes og netbutikkernes interesse, at forbrugerombudsmand Henrik Øe nu klart fortæller, hvordan en mærkningsordning skal være. Når kunderne giver karakterer for god eller dårlig service, så er det dels en god service til fremtidige kunder, dels et effektivt markedsføringsredskab for virksomheden, der kan vise tilfredsheden hos kunderne. Men det er ikke en mærkningsordning, hvor man kan sige ”godkendt”, ”sikker netkøb” eller bruge et tilsvarende udtryk,” konstaterer kommunikationschef Henrik Theil, FDIH.
"E-mærket" er en mærkningsordning, der lever op til Forbrugerombudsmandens krav.
Læs afgørelsen her