FDIH seminar: Online og mobilbetalinger
| Dato |
20. maj 2010 kl. 09:00 -
20. maj 2010 kl. 12:00
|
| Sted |
Accenture, Arne Jacobsens Allé 15, Ørestad City, 2300 København S |
| Pris |
| FDIH medlemmer (tilmelding kun gyldig med firma e-mail) |
Gratis
|
| Andre - ekstraordinær pris for dette seminar (ekskl. moms) |
500,00 kr.
|
|
| Tilmeldingsfrist |
18. maj 2010 kl. 12:00
|
|
|
Lær mere om forretningsmulighederne ved online betalinger og de risici der er ved misbrug
Online handelen er et område i fortsat vækst og mobilbetalinger har et stort vækstpotentiale. Selvom den positive udvikling er lig med øget indtjening og forbedrede muligheder, betyder det også flere udfordringer for den enkelte netbutik.
Flere virksomheder oplever for eksempel tab som følge af misbrug og i forhold til antallet af korttransaktioner på nettet, mindskes risikoen for tab ikke, med mindre netbutikkerne tager de nødvendige forholdsregler.
I relation til mobilbetalinger er det essentielt for virksomheder at vide, hvorledes disse kan anvendes og hvilke lovmæssige krav, der skal overholdes. Mobiltelefonen anvendes i dag til netbetaling til trods for, at der er væsentlig højere transaktionsomkostninger og mere restriktiv lovgivning forbundet med at anvende mobilen til betaling i stedet for kreditkortet.
FDIH ønsker på dette seminar at belyse de nuværende udfordringer og muligheder, der er forbundet med online og mobilbetalinger.
Oplægsholderne giver konkrete bud på, hvordan netbutikkerne løser de udfordringer, der er forbundet med betalinger og nethandel.
Program
Seminaret er opdelt i to dele. Første del fokuserer på forretningsmulighederne ved online betalinger. Hvordan kan netbutikker øge omsætning ved at ændre på betalingsflow? Kundernes købsadfærd ændrer sig hele tiden. Brugerne forventer at kunne betale på nettet på en enkel måde og stiller nye krav.
Anden del fokuserer på de forskellige former for svindel som mange netbutikker udsættes for. Væksten i e-handel har desværre medført at mange netbutikker rammes af forskellige former for misbrug. Misbrug omfatter 3. mands brug af betalingskort og pakker der ikke når frem. Helt at undgå misbrug kan man ikke, men vi vil præsentere en vejledning med konkrete råd til at minimere risici.
| 08:30 | Registrering og morgenkaffe |
| 09:00 | Indledning |
| | Ved Ole H. Hansen, Accenture |
| 09:15 | Udviklingen for online betalinger |
| | Ved Kontaktdirektør Mads Gustafsen, Creuna |
| | Der er nye spilleregler i den digitale tidsalder. Magtbalancen er tippet over til kundernes fordel. Virksomheder, brands og organisationer kan ikke længere styre og kontrollere alt. Hvad betyder det for fremtidens e-handel at brugervenlighed til lave priser er blevet mainstream, at alt kan findes, sammenlignes og vurderes, og at det nu er synligt for alle, hvem der leverer gode produkter, services og oplevelser og hvem der ikke gør? Deltag og hør hvad fremtidens netbutik skal differentiere sig på for at vinde kampen om brugernes anbefalinger og netbetalinger. |
| 09:45 | Mobilbetalinger og e-handel |
| | Ved Simon Kibsgaard, Creuna |
| | Banen er kridtet op for en eksplosiv udvikling af nye og mere brugervenlige betalingsformer. Butikkerne og brugerne ønsker enkle og sikre betalingsløsninger. Oplægget giver indblik i den seneste viden om brugeradfærd, den mobile ”teknografi”, og ikke mindst muligheder for e-handel og mobilbetaling. |
| 10:30 | Pause |
| 10:45 | Online betalinger: Sikkerhed og misbrug |
| | Ved Helle Ihme, PBS; Lars Hededal, Politi; Morten Kamper, FDIH; Søren Engelbrecht, SAS |
| | Ordstyrer: Ole H. Hansen, Accenture |
| | De primære former for svindel er 3. mands brug af betalingskort og pakker der ikke når frem. Vi vil give konkrete anvisninger på hvad netbutikker kan gøre for at gardere sig bedre. Vi vil se på hvad netbutikker kan gøre når skaden er sket. Vi opfordrer alle til at stille spørgsmål. |
| 11:45 | Spørgsmål |
| 12:00 | Afslutning |
| | |
Afmeldingsfrist
Torsdag den 13. maj klokken 12:00.
Afmelding skal ske i henhold til vores betingelser
Ved arrangementer, hvor FDIH medlemmer deltager gratis, pålægger FDIH et "no-show-fee", såfremt afmeldingsfristen ikke overholdes. Gebyret andrager det fulde deltagergebyr.
Tilmelding
Tilmelding er påkrævet for at kunne deltage og tilmeldingen er bindende.
Skal faktura påføres PO- eller EAN nummer, bedes du huske at oplyse dette i feltet på tilmeldingsblanketten.
FDIH tager forbehold for ret til ændringer i programmet.