Home   /   Holdninger   /   FDIH mener   /   EU Mere Praktik end Paradenumre TAK!

EU Mere Praktik end Paradenumre TAK!

E-handel står højt på EUs agenda. Målet er mere e-handel på gennemskuelige vilkår. Det er vi i FDIH faktisk rigtigt enige i. Desværre må vi konstatere, at der er for langt mellem den virkelige verden og udspil fra kommissionen. EU kan lære meget af Forbrugerstyrelsen under Erhvervs- og Vækstministeriet.

0 kommentarer

12. januar 2012 | Henrik Theil
Kategori: Henrik Theil
Emneord: Jura & Økonomi

-handel står højt på EUs agenda. Målet er at e-handel sætter gang i det (digitale) indre marked. Forbrugerne skal være trygge ved at e-handle, fordi det sker på gennemskuelige og ensartede vilkår, og den øgede e-handel vil styrke konkurrencen mellem virksomhederne og øge den økonomiske vækst.

Det skal dansk e-handel vel være rigtigt glade for. Og ja - det er vi i FDIH faktisk rigtigt glade. Fordi en af vores mærkesager er ensartede vilkår. Så vi ønsker os et åbent EU for e-handel, hvor der er ensartede vilkår for forbrugere og virksomheder.

Desværre må vi konstatere, at der er for langt mellem den virkelige verden og udspil fra kommissionen. Eksisterende EU-direktiver er langt fra ensartet implementeret i de 27 landes lovgivning, og håndhævelsen er lige så forskellig.

Det erkender kommissærerne i Bruxelles også. Men i stedet for at tage hånd om at få harmoniseret bestemmelserne, så leverer man det ene politiske paradenummer og skåltale efter det andet om nye direktivforslag.

Direktivændringer pakkes oftest ind som forbedring af forbrugerbeskyttelse, men de har den modsatte effekt. EU tager nemlig ikke fat om ondets rod. Gamle direktiver er ikke gennemført i medlemsstaterne, og håndhævelse sker på meget forskellig vis, så flere udspil og regler skaber forvirring.

Hverken forbrugere eller virksomheder kan gennemskue rettigheder og pligter – og den deraf følgende utryghed om ens retssikkerhed øger IKKE e-handel over grænserne - tværtimod.  

Nævnte jeg, at grundlaget for mange af udspillene er for små og for unuancerede undersøgelser af forbrugernes vilkår ved e-handel. Dermed ender forslagene som en gang ubrugeligt, uforståeligt og ”umuligt at efterleve” lovsjusk. Tænk bare på cookies, forbrugerrettighedsdirektiv, Alternativ Tvistløsning (ADR-direktiv) og (frivillig) fælles europæisk købelov.

Der er allerede nu brugt millioner af Euro fra virksomheder og organisationer som FDIH, der forsøger at efterleve fx Cookie-bestemmelserne, der fortsat er så uklare, at der er 27 forskellige modeller (= antallet af EU-lande.)  I Danmark er vi som sædvanligt langt fremme, men måske skulle vi anlægge en mere afslappet holdning, eller som en sydeuropæisk kollega udtrykte det: ”Cookies – det er da noget, vi spiser”.

Danmark er det gode eksempel

Vi vil dog ikke kun møde op med et ”tudefjæs”. Det danske EU-formandskab fik set gennem FDIH-briller en god optakt, da erhvervs- og vækstminister Ole Sohn præsenterede rapporten ”Tværnational e-handel i EU”

Det er en gennemarbejdet rapport fra Forbrugerstyrelsen, som har sikret sig, at både forbrugere og virksomheder er hørt. Det giver klar identifikation af indsatsområder. Her kunne EU lære meget.

Vi er ikke enige i alle forslag, men der er grundlag for en kvalificeret dialog. En dialog, der begyndte med et møde mellem FDIH og Ole Sohn i december. Vi har efterfølgende drøftet forslagene med flere FDIH-melemmer, og i næste uge fortsætter vi dialogen med specialister i ministeriet.

Læs pressemeddelelse og rapport her

 


Kommentarer

Skriv Kommentar

550

Aktive medlems-virksomheder!

Bliv en del af netværket

15%

Stigning i e-handel 2011!

Dansk e-handelsanalyse

477

Websites blev kvalitetstestet.

Download FDIH Website Index
 

Log på Mit FDIH

Send kodeord
 
  Opret profil
 
 

Ikke medlem af FDIH - se medlemsfordele og priser

 

Opret profil