Home   /   Holdninger   /   FDIH mener   /   Ærgerlig vinkel på julehandel i dagens presse

Ærgerlig vinkel på julehandel i dagens presse

Overskriften ”Utryghed bremser julehandel på nettet” fra Ritzau kan misforstås. Men der er ikke udsigt til fald eller opbremsning i julehandlen. Tværtimod. To tredjedele overvejer eller vil handle på nettet til jul. Flere trygge kunder ville måske handle mere, men de bremser ikke julehandlen.

6 kommentarer

3. november 2011 | Henrik Theil
Kategori: Henrik Theil
Emneord: Webshop & IT, Analyse

Øv -det var en ærgerlig vinkel på julehandlen, som Ritzau fik bragt til medierne i denne uge. Overskriften ”Utryghed bremser julehandel på nettet” kan misforstås.

Men lad mig lige slå fast, at der ikke er udsigt til fald eller opbremsning i julehandlen. Tværtimod. En tredjedel af danskerne køber en eller flere julegaver på nettet i år. En anden tredjedel overvejer online julegavekøb.

Men på det nationale nyhedsbureau fik man krydset en ”gammel” PayPal-undersøgelse af danskernes viden om forbrugerbeskyttelsen og tryghed ved nethandel med Dansk e-handelsanalyses spørgsmål om julehandel.

Konklusionen findes et stykke nede i teksten, nemlig at hvis flere kunder var helt trygge, og flere hjemmesider var bedre, så ville flere købe på nettet.

Om kunder, der er blevet utrygge ved en hjemmeside, så i stedet har købt et andet sted eller helt har opgivet køb, melder historien intet om.

Tilbage står så en efter min mening en uheldig overskrift - øv.

Men jeg tørrer øjnene og glæder mig over det vigtigste for netbutikkerne – det ser godt ud for julehandlen igen i år.

Og de første smugkig på den igangværende undersøgelse af årets e-handel hos medlemmerne peger også på, at forventningerne til julehandlen er ganske positive.

Så glædelig julehandel herfra!


Kommentarer

03. november 2011 | Søren Sprogø
Heh, ja der blev godt nok stillet store spørgsmålstegn på Twitter over den histories "fakta".

03. november 2011 | Gita Street
Der er da vist ikke et bedre tidspunkt end julehandlen til at shoppe på nettet. I hvert fald når man er en af dem, der ikke er vild med mylder og køer. Jeg kan nu godt lide at gå at ose lidt i byen, men det er også dejligt at kunne tage hjem igen når man har lyst. Med online handel har man den frihed.

04. november 2011 | Thomas
De medier der har bragt Ritzaus historie kan findes blandt formiddagsaviserne, man kan så vælge at tage dem seriøst, hvis man vil. Deres oplagstal tyder ihvertfald på, at deres seriøsitet ikke skal måles på antal solgte aviser.

De seneste tal viser, at nethandlen er fortsat stigende - og stigningen er væsentlig i forhold til detailhandel. Alt flytter på den digitaliserede platform - hvis man ikke har tillid til mediet, så står man i en situation hvor man om 10 år ikke har mulighed for at kommunikere med andre.

At e-handel står for skud i de trykte medier kommer ikke som en overraskelse - e-handel er den største trussel imod de medier, der lever af papir - et uddøende medie, der har samme fremtid som telefaxen havde for 10 år siden.

Hvis jeg levede af de trykte medier, ville jeg da også for alt i verden, bruge mine PR-evner på, at plante historier om hvor usikker e-handel er – og for alt i verden ikke læne mig op af fakta.

13. november 2011 | Mikkel Plæhn
Det er vel også en mere attraktiv titel for avisen, den er så bare uheldig for os der driver ehandel. Jeg tvivler dog på at det direkte går ind og har en effekt, folk ved at man også kan få en dårlig oplevelse i en fysisk butik - det er ikke kun ehandel hvor alle de dårlige æbler er ;)

13. november 2011 | Mikkel Plæhn
Det er vel også en mere attraktiv titel for avisen, den er så bare uheldig for os der driver ehandel. Jeg tvivler dog på at det direkte går ind og har en effekt, folk ved at man også kan få en dårlig oplevelse i en fysisk butik - det er ikke kun ehandel hvor alle de dårlige æbler er ;)

06. december 2011 | Frederik Trovatten
Typisk journalist-overskrift.. Men jeg tror nu også E-shops overlever efter denne pressemeddelelse ;)

Skriv Kommentar

580

Aktive medlems-virksomheder!

Bliv en del af netværket

15%

Stigning i e-handel 2011!

Dansk e-handelsanalyse

477

Websites blev kvalitetstestet.

Download FDIH Website Index
 

Log på Mit FDIH

Send kodeord
 
  Opret profil
 
 

Ikke medlem af FDIH - se medlemsfordele og priser

 

Opret profil

 

Vælg de(t) firma(er) du tilhører