Kommunikation & Markedsføring
Erfa-gruppen er nedsat med udgangspunkt i, at der er et behov for at sparre med andre om, hvordan man kan forbedre ens markedsføringsaktiviteter online. Dette gøres på flere niveauer dels via arrangementer om tendenser og trends – og dels gennem forskellige interne aktiviteter i gruppen
Se de planlagte mødedatoer i FDIHs kalender
Formål
Kommunikationen er i fokus i de fleste organisationer og online kommunikation er i stærk vækst. Mange steder på bekostning af mere traditionelle medier. Baggrunden er, at online kommunikation mange gange er både billigere (distribution) og bedre (opdatering, Richness & Reach etc.). Bagsiden er, at mange virksomheder endnu ikke har lært at kommunikere professionelt.
Erfa-gruppes formål er at søge de bedste veje til formidling af budskaber via internettet og samtidig sikre, at budskabet kommer frem og forstås på den bedste måde. Vi diskuterer relevante problemstillinger med fokus på markedsføring og sammensætte aktiviteter og arrangementer for FDIHs medlemmer og andre interessenter.
Der arbejdes med at finde løsninger på eksisterende problemer og forudse fremtidige udfordringer. Erfa-gruppen har fokus på indhold på nettet – men i særdeleshed også processerne bag.
- Online marketing mix
- Budgetter og ROI
- E-markedsføring
- Søgemaskineoptimering
- Fastholdelse af kunder
- Teknik og værktøjer
- Personalisering
- Branding
- Journalistisk formidling på nettet
- Visuel kommunikation
- Nyhedsbreve
- Målgrupper, fx instant messaging generation
- Brugervenlighed: Alle ønsker mere brugervenlige websites, men hvordan skabes de?
- Hvordan måler man god brugervenlighed på omsætningstal og brugertilfredshed?
- Social internet
- Ny teknologi: Weblogs, mblogs, Wikis – hvad kan disse nye medier?
- Content Management: Hvordan får du optimalt udbytte af dit CMS?
- Information Management: Hvordan kan videndeling understøttes af teknologien?
- Intranet: Bruges intranet optimalt i virksomheden? Hvordan sikres sammenhæng mellem inter- og intranet?
Medlemmerne
Medarbejdere med ansvar for online kommunikation og markedsføring.
Repræsentanter fra TDC, Getitcard, Grundfos, Scandinavian Airlines Danmark, Peytz & Co., Experian og Telenor m.fl.
Information
Er du interesseret i at høre mere, kan du sende en mail til FDIHs sekretariat .