FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel
“Vi formidler viden om internettet ved at stille viden og netværk til rådighed, så vores medlemmer får øget udbytte af deres online aktiviteter.”FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel
FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel
Børsen
1217 København K

Tlf.: 7225 5601
kontakt@fdih.net
www.fdih.net

CVR nr. 20470135
Danske Bank
Reg. nr. 3001
Kontonr. 3001908839
IBAN DK9230003001908839
SWIFT DABADKKK

Vinderne E-handelsprisen '06



Bedste e-handel til virksomheder
Prisen uddeles til en virksomhed, der har skabt en succesfuld og innovativ e-handelsplads for virksomhedens forretningskunder.

1. præmie: Unwire ApS www.unwire.dk
Løsning ingen kender, men alle bruger. Flere årlige transaktioner end PBS. Mobile betalinger i international klasse – med fremtiden foran sig.

2. præmie: Louis Poulsen El-teknik A/S www.elpc-web.dk
Gennem årene blandt Danmarks allerbedste til e-handel mellem virksomheder. Konstant fornyende – fordoblet omsætning med samme antal medarbejdere.

3. præmie: IBM Food&Agro www.landmandsportalen.dk
Imponerende løsning, der giver store besparelser for både selvstændig landmand og store selskaber. Unikt og omfattende produkt udviklet over en årrække.

Nomineret: Triscan A/S www.triscan.dk
Forrygende ”bibliotek for biler”. Professionelt og dybt søgeværktøj til smal branche. Vinder marked – og flytter ordrer til nettet.

Nomineret: eConomics aps www.e-conomic.dk
Iværksætter, der via nettet gør det lettere for iværksættere. Enkle og solide regnskabssystemer til Danmarks mange små og mellemstore virksomheder.


Bedste e-handel til forbrugere

Prisen uddeles til en virksomhed, der i særlig grad giver forbrugerne fordele ved at handle over internettet. Der er lagt vægt på, hvordan der skabes tryghed og tillid hos forbruger, på markedsføring, brugervenlighed og nytænkning.

1. præmie: TDC Totalløsninger A/S www.tdconline.dk/musik
Stor og smidig netbutik. Tdcmusik.dk har nappet betydelige andele i et vækstmarked. Brugervenlig, lovlig og sikker adgang til varierede produkter – og et skarpt og kærligt øje til danske kunstnere og musikmiljø.

2. præmie: DTF Travel A/S www.dtf-travel.dk
Rejsekøbmand med utraditionelle tilbud og relevant information i et succesfuldt mix. DTF har skabt et community af tilfredse kunder og en yderst god forretning.

3. præmie: Justeat ApS www.just-eat.dk
Passionerede sælgere af fastfood med et koncept, der fortsat ekspanderer. Smart nyhed at forbrugeren nu har adgang til Fødevarestyrelsens smileys. En videreudvikling af hardware gør det endnu nemmere for restauranter at bruge ordningen.

Nomineret: lauritz.com A/S www.lauritz.com
Lauritz.com har fået danskerne til at gå på auktion. Forbrugeren får det bedste fra to verdener: den fysiske auktionsverdens ekspertise og nettets mulighed for hurtige bud på et stort og internationalt sortiment.


Bedste e-service

Prisen uddeles til en virksomhed eller organisation, der på særlig fremtrædende vis yder service til kunder og/eller borgere.

1. præmie: IBM Food&Agro www.landmandsportalen.dk
Umulig at komme udenom! 75 % af danske landmænd når med bare ét kodeord alle forretningskritiske oplysninger. I år med integration af landmændenes regnskabssystem. Service, der tæller på kundens bundlinie – og sparer tid.

2. præmie: Den fælles offentlige sundhedsportal www.sundhed.dk
Portal med usædvanligt potentiale. Overskuelig og fleksibel samtidig med at den dækker alle hjørner af sundhed. Nu skal den løbes i mål af aktørerne i sundhedssektoren.

3. præmie: Systime A/S www.systime.dk
En sand fødselshjælper for digitalisering af folkeskolen – og en løsning med stort perspektiv. Smart service til både lærer og elev, der vil bøger og kopiræs til livs. Med fuld respekt for den ”gamle” verden.

Nomineret: Byggestart.dk A/S www.byggestart.dk
Gedigen service til danskeren med brug for en håndværker og til håndværkerne, som nemt kan modtage forespørgsler fra kunder. Nemmere for begge parter.


Bedste nystarter

Prisen for de nye e-handelsvirksomheder (højst 24 måneder). Der lægges vægt på opnåede resultater i relation til markedet, men også på graden af nytænkning.

1. præmie: Byggestart.dk A/S www.byggestart.dk
Fremragende nytænkning i et marked, hvor gamle kommunikationskanaler har været svære at komme uden om. Nemmere for både kunde og håndværker – og imponerende vækst siden lanceringen.

2. præmie: 1929.dk ApS www.1929.dk
Genial forretningside, globalt tomandsfirma og vækst i top. Via smart logistik leveres nye modeller af klassiske møbler nemt, hurtigt og billigt til slutkunden. Mangelfulde oplysninger trækker dog ned.

3. præmie: ENGODSAG.DK ApS www.engodsag.dk
En innovativ idé i et marked, hvor både privat e-handel og lyst til at donere penge er stigende. Med engodsag.dk er det nemt for den samvittighedsfulde forbruger at donere til velgørende formål – uden at betale ekstra for varerne.

Nomineret: Clearwire www.clearwire.dk
Simpelt produkt, simpel e-handelsløsning – og derudaf med Wimaxx. Hurtig løsning, skabt udenlands, introduceret med succes herhjemme.

Nomineret: Print2People ApS www.print2people.dk
Kun fantasien sætter grænser. Baggårdstrykkeri på internet – klart, nemt og med hurtig vækst. Skab en personlig billedkalender eller et professionelt visitkort. 


Specialprisen
Specialprisen uddeles til en eller flere deltagere i hovedkonkurrencen af dommerjuryen, som angiver begrundelse for tildelingen.

Uddeles til: TV 2 Sputnik www.sputnik.dk
Nyheder og underholdning on demand til danskernes nye, digitale hjem. Et innovativt og brugervenligt indspil fra TV 2 med tydeligt udviklingspotentiale.
(Hoveddommer Rune Bech, TV 2, har ikke været med i behandlingen af denne løsning).


Årets e

Personlig pris til nytænkende ildsjæl inden for e-handel og -service.

Gives til: Thomas Madsen-Mygdal
Dommernes motivering: Thomas Madsen-Mygdal vinder årets e som et konstant forbillede og en konstant fornyer af den danske e-handelsbranche. Thomas var medstifter af Danmarks første web-bureau og har med vedblivende pionér-indsats ydet et yderst personligt bidrag til udviklingen af e-handel og -service. Thomas er den, som uden for forskningsverdenen har gjort mest for til at højne bevidstheden om internettet som kultur- og samfundsfænomen. Dette er ikke mindst sket gennem Reboot-konferencerne, der med alt fra 200 til 4.000 deltagere og dusinvis af markante internationale deltagere har ligget mindst et par år før resten af branchen. Thomas’ seneste start-ups, 23hq og Social Square, er - tro mod prisvinderens natur - begge på forkant og spændende at følge.


Publikumsprisen
: ENGODSAG.DK

Bookmark and Share
MELD DIG IND I FDIH

Læs om fordelene ved at være medlem af FDIHs netværk. Se hvem der allerede er medlem.

NYHEDSBREV

FDIHs nyhedsbrev Update udkommer en gang om ugen med information om aktuelle aktiviteter, nyeste statistikker og redaktionelt stof omkring e-business.

Tilmeld dig FDIH Update
FÅ NYT FRA FDIH MED RSS
//FOR ALLE
VIDENBANK

Hold dig opdateret med viden og information om FDIHs aktuelle projekter