Der er vist ingen længere, der kan være i tvivl om, at vi stort set alle sætter vores spor i den digitale verden. De fleste af os har taget det til os, og vi færdes i stor stil i de sociale medier som Twitter, LinkedIn og Facebook m.fl., og man kan med få klik få relativt meget at vide om sine kolleger, gamle bekendtskaber, chefen og endda kommende eller potentielle kolleger.
Og lige netop det sidste bruges i stor stil af såvel arbejdsgivere som rekrutteringsbureauer.
Derfor er de fleste af os også efterhånden klar over, at billederne fra Ibiza sommeren 1995 ikke nødvendigvis behøver være voldsomt kompromitterende (vi har vel alle været unge engang), men at man selvfølgelig bør tænke sig om, før man bruger pletskuddet fra sidste års julefrokost, hvor man fotokopierede sine baller, som profilbillede.
Spørgsmålet er, om arbejdsgivere og rekrutteringskonsulenter overhovedet har styr på, hvad de vil bruge de fundne personlige oplysninger til?
Er vi klar over, at eksempelvis politiske holdninger kan være problematiske?
Jeg var ikke, før jeg i onsdags slog over på DR Penge og hørte en rekrutteringskonsulent fortælle, at det lige præcis var en af de ting, hun lagde vægt på, når hun skulle ud og finde en ny medarbejder til en af sine kunder.
Jeg synes det er problematisk, at vi i et demokratisk samfund, kan fravælges på grund af vores politiske overbevisninger! Vi ved godt, at der allerede sker diskrimination ved ansættelser på både køn, alder, etnisk oprindelse, religion osv. Det er en farlig glidebane, som bliver endnu stejlere, når en repræsentant fra et rekrutteringsfirma helt åbenlyst på TV fortæller, at politiske holdninger er noget, hun vægter højt, når hun researcher sine kandidater.
Hvem vælger hun fra – og hvorfor? Bliver man en ringere arbejdskraft af at være tilhænger af Pia Kjærsgaard eller Villy Søvndal?
Hvad gør dig til en god medarbejder - dine faglige og menneskelige kvalifikationer eller din religion, politik, alder, etnicitet, køn og sexualitet?
Det efterlader en grim smag i munden på mig, for hvad bliver så det næste? Det er i mine øjne undergravende for demokratiet og vores grundlæggende frihedsrettigheder, at den slags foregår . Konsulenten vedgår sig åbenlyst at hun – ulovligt - diskriminerer, men det sker i det skjulte, hvor mulige kandidater aldrig får at vide, hvorfor de ikke kom i betragtning til en stilling.
Vi har alle et ansvar for, at de digitale fodspor, vi sætter, er nogle, vi også kan stå inde for om fem år. Men bliver vi valgt eller valgt fra på baggrund af, hvem vi sætter vores kryds ved, så er demokratiet under pres, og så begynder det at minde om lande, vi ellers helst ikke vil sammenligne os med.
I en tid, hvor virksomheder diskuterer transparens, nærvær og ærlighed i den digitale tilstedeværelse, er det tankevækkende, hvis ikke medarbejderne også kan få lov at være hele mennesker med holdninger.
